Udligning for faldende folketal kan flytte 200 mio. kr. fra fem nye vækstkommuner til fem i udkanten

Fem kommuner er gået fra tilbagegang i folketallet til fremgang – og det koster dem formentligt over 200 millioner kroner. Til gengæld kan især fem udkantskommuner glæde sig over, at de står til samlet at få omkring 225 millioner kroner ekstra i 2019. Albertslund er med en i ren gyser. En tilbagegang på tre borgere står lige nu til at udløse tilskud på 20 millioner kroner.

Af Arne Ullum, arne@ullum.eu

Fire fynske kommuner og en enkelt nordvestjysk står til miste over 200 millioner kroner på den særlige udligningsordning til kommuner med faldende folketal. Til gengæld står en række udkantskommuner til en gevinst på omkring 225 millioner kroner.

Det viser folketallene fra Danmarks Statistik for fjerde kvartal, der blev offentliggjort for et par uger siden. Det endelige tilskud baseres sig på tallene for første kvartal 2018 og korrigeres for de borgere, som har folkeregisteradresse i en anden kommune end der, hvor de hører hjemme. Tallene er derfor relativt usikre, men giver en rimelig sikker pejling af de store bevægelser.

Den største usikkerhed er dog de politiske forhandlinger om en reform af udligningssystemet, som ventes at gå i gang kort efter jul. Hvis politikerne bliver enige tidsnok til at reformen får effekt fra 2019, så kan tilskuddet til kommuner med faldende folketal blive ændret allerede med virkning fra første januar 2019.

Fire fynske kommuner rammes hårdt

Tiden med faldende folketal er forbi på Fyn, og derfor står hele fire fynske kommuner til at tabe hele deres udligningstilskud. Der ud over mister Jammerbugt formentligt også hele sit tilskud.

De store vindere er fire udkantskommuner, som alle kan se frem til at få mere end 25 millioner kroner ekstra. Lolland ser ud til at trække den helt store gevinst med et plus på 75 millioner kroner i 2019.

(Rettelse: I første udgave af grafikken var tallene for Læsø og Ringkøbing-Skjern byttet rundt – dette er rettet nu.)

height”][b]+”px”});Tilbagegangskommuner deler cirka to milliarder kroner

En del kommuner oplever, at selvom de har haft en mindre tilbagegang i folketallet, så kan de se frem til øget tilskud. Forklaringen er – lidt forenklet sagt – at der er en pulje på cirka to milliarder kroner til de kommuner, som har haft tilbagegang i folketallet fra 2013 til 2018.

Reelt har de pågældende kommuner haft en samlet tilbagegang i folketallet fra starten af 2013 til starten af fjerde kvartal i år på 12.222, og dermed udløser hver mistet borger et tilskud på cirka 175.000 kroner i gennemsnit.

Kompliceret udregning med dramatiske effekter

Udregningen af kriteriet er meget kompliceret. For hver af de seneste fem år – og det vil for udligningen i 2019 sige 2013-2018 – udregner man den årlige stigning eller det årlige fald i folketallet. Alle de negative tal lægges så sammen, og hvis kommunen samtidig har haft fald over hele perioden, så udløses der tilskud. Hvis en kommunes folketal er kørt meget op og ned, så kan kommunen altså få et tilskud, som er væsentligt større end det nominelle fald i hele perioden berettiger til. Logikken i det er ifølge betænkningerne til loven, at det netop er ændringen i folketallet som koster, fordi man skal åbne og lukke eks. institutioner.

Derudover skal tallene korrigeres for “personer, for hvilke en kommune har den generelle betalingsforpligtelse”. Og det er faktisk så kompliceret, at flere økonomichefer fortæller, at de formentligt først vil vide, om de ryger ud af tilskudsordningen for faldende folketal, når Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggør tallene for 2019 i slutningen af juni 2018. Bemærk, at hovedstadskommuner får mindre i tilskud for faldende folketal, fordi kriteriet ikke indgår i hovedstadsudligningen,

Tre borgere i Albertslund udløser tilskud på cirka 20 millioner kroner

Albertslund Kommune står med de aktuelle tal til at få et tilskud på omkring 20 millioner kroner. Men reelt er det helt uforudsigeligt om kommunen får tilskuddet. Ved starten af fjerde kvartal havde kommunen mistet tre borgere sammenlignet med første kvartal 2013.

Det er klart, at alene korrektionerne kan ændre det tal til et plus. Men Albertslund kan faktisk ende med et få omkring 20 millioner kroner, fordi folketallet er faldet med tre borgere svarende til cirka syv millioner kroner pr. styk.

Den absurditet er en af årsagerne til, at mange eksperter har peget på, at udligningstilskuddet for faldende folketal er skruet sammen på en forkert måde. Det kan jo også ende med, at en familie på fire flytter til Albertslund i slutningen af december, og dermed koster kommunen de 20 millioner kroner.

Medmindre folketallet stiger eller falder kraftigt i fjerde kvartal, så vil Albertslund først vide om de får tilskud, når Indenrigsministeriet melder de officielle tal ud i slutningen af juni måned 2018. Og det er netop en anden anke, at kommunen dermed har en joker inde i sit budget, som besværliggør langsigtet planlægning.

Her er køreplanen der kan afskaffe tilskuddet

Ifølge NB-Økonomis oplysninger er embedsmændene i det særlige Finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet reelt klar med størstedelen af den rapport, som skal danne grundlag for en reform af udligningssystemet. Nu mangler de kun at gøre den del færdig, som handler om indfasning af de nye ejendomsvurderinger i den kommunale udligning.

Det ventes derfor fortsat, at rapporten kommer omkring nytårstid, og derefter går de politiske forhandlinger i gang. Rent praktisk skal de være afsluttet inden påske, hvis embedsmændene skal nå at indarbejde de nye regler ved beregningen af udligningen for 2019.


Fakta: Sådan beregnes årlig nedgang i befolkningstallet

Opgørelsen sker over en 5-årig periode og foretages som summen af nettofald i en kommunes folketal fra et år til det følgende for hvert af årene i perioden 2012-2017, hvor kommunen har haft en nedgang i befolkningstallet, og kun hvis kommunen har haft et samlet fald i folketallet over perioden. For kommuner, som ikke har haft et samlet fald i folketallet over den 5-årige periode, men som har haft en nedgang i befolkningen på mere end 0,5 pct. over de seneste 2 år, opgøres nedgangen som summen af de årlige nedgange over den seneste 2-årige periode. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet