Ingen udsigt til tilbagebetaling af mistet udligning

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) var i går i samråd om den manglende registrering af udlændinges uddannelseser. Arkivfoto: Philip Davali/ Polfoto

Kommuner kan ifølge loven ikke kræve udligning efterbetalt, selv hvis der er sket en fejl. Og ministeren må kun i helt særlige tilfælde betale penge tilbage. Derfor er er der ingen udsigt til, at utilfredse kommuner får penge på grund af manglende registrering af udlændinge uddannelse.

Af Arne Ullum, arne@ullum.eu

Selvom Næstved Kommune har varslet en sag mod staten for at få omgjort beregning af udligningen i en længere årrække på grund manglende indregning af udlændinges uddannelse, så er der ikke meget, som tyder på, at Næstved eller andre kommuner får held med det.

I paragraf 36 i lov om kommunal udligning står det nemlig sort på hvidt, at kommuner ikke kan få efterbetalt manglende udligning.

”Når der er givet meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller bidrag efter denne lov, har en kommunalbestyrelse ikke krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.”

Tvivlsomt om ministeren kan bruge bemyndigelse

Ministeren har dog ifølge lovens stk. 2 en beføjelse til ”i ganske særlige tilfælde at korrigere tillskud eller bidrage”.

Men ifølge de oplysninger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) gav til et samråd i folketinget i går, så har den bestemmelse kun været anvendt i sager, hvor der eksempelvis har været en decideret regnefejl, fordi der var byttet om på to kommuners tal.

Denne opfattelse underbygges af bemærkningerne til loven. Her står der, at bestemmelsen kun vil blive anvendt, ”hvis der konstateres fejl i beregningsgrundlaget, som er af afgørende betydning for beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb.”

Ifølge bemærkningerne vil det kun ske ”i ganske særlige tilfælde, da det vil medføre betydelige problemer for den kommunale budgetlægning, hvis der ændres på de økonomiske forudsætninger på et sent tidspunkt i budgetlægningsfasen.”

Er det en fejl eller en urimelighed?

Sagen substans er, at Danmarks Statistik siden 2006 kun har registreret borgernes uddannelser fra Danmark og altså ikke uddannelser fra hjemlandet. Ved beregningen af udligningen er der et parameter, hvor man opgør 24-49 årige uden erhvervsuddannelse eller med uoplyst uddannelse. Og da mange udlændinge står i registeret uden en registreret dansk uddannelse, så vil en norsk læge for eksempel tælle med som en social omkostningstung borger uden erhvervsuddannelse.

Som NB-Økonomi i går kunne fortælle, så fremgik det direkte af betænkningen bag den seneste justering af udligningssystemet fra 2012, at det kun var danske uddannelser, som tæller med i statistikken.

Derfor er der også strid om, hvorvidt der overhovedet er tale om en fejl i lovens forstand eller blot en uhensigtsmæssighed.

Har kommunerne mistet penge?

Derudover er der dyb uenighed om, hvor meget provinskommunerne har tabt på den manglende registrering af udlændinges uddannelse.

Der er ingen som anfægter talbehandlingen i den analyse, som det anerkendte analysefirma Dataproces har udarbejdet for Nordjyske Medier. Men der er til gengæld strid om forudæstningerne.

Den første del i den strid er, hvorvidt den manglende registrering af uddannelserne reelt er indregnet i udligningssystemet. Logikken i det synspunkt skulle være, at udligningssystemet ikke er baseret på faktiske omkostninger ved eksempelvis en borger uden erhvervsuddannelse, men at eksperterne ved hjælp af regressionsanalyser af antallet af 25-49 årige uden erhvervsuddannelse og kommunernes sociale udgifter har fundet en algoritme, som dækker kommunernes udgiftsbehov. Den manglende opgørelse af udlændinges uddannelse har dermed været regnet ind i selve systemet.

Et andet argument, som økonomi- og indenrigsministeren fremførte efter samrådet i går var, at staten årligt tildeler puljer på 3,5 milliarder kroner til vanskeligt stillede kommuner.

”Det kunne jo godt være, at hvis bunden den blev ændret, så var de kompenserende puljer ovenpå også ændret,” sagde ministeren.

De 34 hovedstadskommuner afviser i dag i et debatindlæg her på NB-Økonomi, at de som angivet i analysen fra Dataproces har nydt godt af den manglende registrering.

Globalisering og urbanisering har muligvis spillet ind

Økonomi- og indenrigsministeren ville efter samrådet i går ikke afvise, at den manglende registrering af udlændinges uddannelse har haft en stigende betydning siden 2012.

”Der er i hvert fad kommet flere udlændinge og mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, og der er i virkeligheden også kommet flere asylansøgere i den periode. Der er måske også en tendens til, at der har været mere samling [af højtuddannede udlændinge] omkring de større byer end der var tidligere,” siger Simon Emil Ammitsbøll-Bille.

Andre kommuner afviser retssag

Hos Næstveds nabokommune i Faxe afviser borgmesteren en retssag.

”Et sagsanlæg er dyrt. Og det er ikke let at vinde en sag mod staten. Men jeg synes, vi skal bruge det her i forhandlingerne om en ny udligningsreform. Og der er åbenbart også et efterslæb, som vi gerne vil have penge for,” siger Knud Erik Hansen, Socialdemokratiets afgående borgmester til Sjællandske Medier.


Fakta: Det siger loven

§36.

Stk. 1: Når der er givet meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller bidrag efter denne lov, har en kommunalbestyrelse ikke krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller bidrag efter denne lov, som der er givet meddelelse om til en kommunalbestyrelse, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Bemærkninger til paragraf 36:

Den foreslåede bestemmelse i § 36 er en uændret videreførelse af den tilsvarende bestemmelse i den nuværende udligningslov. Bestemmelsen indebærer, at når tilskuds- og udligningsbeløb efter denne lov er udmeldt til kommunerne, foretages der ikke efterfølgende ændringer heri. Tilskuds- og udligningsbeløb beregnes på det datagrundlag, der foreligger på beregningstidspunktet. Der er tale om en lang række data fra forskellige kilder, hovedsageligt skattemyndighederne og Danmarks Statistik. Der vil i visse tilfælde efterfølgende blive foretaget korrektioner eller opdateringer af dette datamateriale, men af hensyn til kommunernes budgetsikkerhed foretages der ikke løbende ændringer i de tilskuds- og udligningsbeløb, der er udmeldt til kommunerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ændringer af data for en enkelt kommune i udligningsberegningen vil medføre afledte ændringer i tilskuds- og udligningsbeløbene for samtlige kommuner.

Bestemmelsen i stk. 2 giver dog mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren i ganske særlige tilfælde kan korrigere tilskuds- og udligningsbeløb efter denne lov, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Hvis der konstateres fejl i beregningsgrundlaget, som er af afgørende betydning for beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb, giver loven således mulighed for at foretage korrektion af beregningerne, uanset at der er foretaget udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb til kommunerne. Bestemmelsen vil dog kun blive anvendt i ganske særlige tilfælde, da det vil medføre betydelige problemer for den kommunale budgetlægning, hvis der ændres på de økonomiske forudsætninger på et sent tidspunkt i budgetlægningsfasen.

 

Kilde: Foxylex