Finansminister underkender KL’s tal for anlæg

Finansminister Kristian Jensen mener, at KL bruger misvisende tal til at beskrive udviklingen i kommunernes anlæg. ritzau/Jens Dresling

KL’s tal for udviklingen i kommunernes anlæg er ifølge finansministeren misvisende, fordi KL har valgt at tage udgangpunkt i netop de år, hvor anlægsrammen blev hævet ekstraordinært for at skabe øget beskæftigelse. Han er til gengæld åben overfor at tage eksempelvis jordkøb ud af anlægsrammen.

Af Arne Ullum, arne@ullum.eu

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser KL’s tal, der viser, at kommunernes anlæg er faldet markant de seneste år.

”Hvis man kigger på de år, som KL har valgt at tage frem i den statistik, som I har offentliggjort, så tager man fat i lige præcis de år, hvor man ekstraordinært løftede anlægsrammen i 2009 og 2010 for at holde beskæftigelsen. Vi løftede fra 2008 til 2010 på aftaleniveau rammen med 10 milliarder kroner,” sagde Kristian Jensen.

Finansministeren understregede, at det er helt afgørende for regeringen at undgå overophedning af økonomien, som det skete i både halvfemserne og nullerne.

Finansministeren oplyste, at der allerede alene i staten i 2019 er planlagt anlægsopgaver for 2,5 milliarder kroner mere end der er plads til økonomien. Han lagde derfor ikke skjul på, at det bliver vanskelige forhandlinger, når han skal aftale anlægsrammen for 2019 med kommunerne ved forårets forhandlinger.

”Problemet er, at arbejdskraft er den knappe ressource,” sagde finansministeren, som understregede, at regeringens økonomiske mål står mejslet i granit.

Åbenhed for at tage køb af jord ud af anlægsrammen

KL’s formand Martin Damm pegede på muligheden for, at KL og regeringen ser på den tekniske opgørelse af anlægsrammen.

”Køb af jord udløser jo ikke træk på arbejdskraft,” sagde han.

Kristian Jensen er positiv overfor en drøftelse om at ændre den tekniske opgørelse af anlægsbudgettet, men understregede at regeringen her også har et hensyn til de statistiske opgørelser.

Anlægsrammen er i år 17 milliarder kroner, og det er ifølge Martin Damm 3 milliarder under det, som kommunerne ønskede at få ind i budgetterne. Til det replicerede Kristian Jensen, at det passede godt med, at de 17 milliarder var tre milliarder mere end regeringen ønskede.