Kommunerne spiller ud med sammenhængsreform

KL håber at sætte deres præg på sammenhængsreformen, som minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) står i spidsen for. Foto: Ritzau/Philip Davali

KL spiller i dag ud med et stort forslag til den sammenhængsreform, som regeringen har annonceret i 2018. Bag de glitrede sider gemmer sig en kamp om territorium. Kommunerne går især efter en større rolle på sundhed og erhvervsfremme – og så vil de ikke have mere konkurrenceudsættelse.

Af Arne Ullum, arne@ullum.eu

De danske kommuner vil have nedbrudt de mange siloer i den offentlige sektor, og derfor spiller KL i dag ud med et stort forslag til den sammenhængsreform, som minister for offentlig innovation Sophie Løhde har annonceret senere på året.

”Antallet af ældre er stigende, og tilsvarende er borgernes forventninger til den service, kommunerne leverer. Det stiller krav om udvikling og omstilling – og det stiller krav om, at ressourcerne bruges klogt: på kernevelfærd frem for bureaukrati, skriver KL’s formand Martin Damm i oplægget.

Udover ønsket om højere effektivitet handler oplægget også om den evige kamp om territorium mellem kommunerne, regionerne og staten. Kommunerne fik med kommunalreformen i 2007 styrket deres position markant, og nu forsøger KL at sikre, at fjernelsen af siloerne i den offentlige sektor ikke fjerner opgaverne fra kommunerne, men derimod sikrer kommunerne den fulde kompetance over flere opgaver. Samtidig vil kommunerne gerne have friere rammer til at producere velfærd til danskerne.

Sundhedsområdet i fokus

KL lægger i oplægget ikke skjul på, at kommunerne gerne vil overtage en større del af sundhedsopgaverne.

”KL anbefaler, at et langt større ansvar for borgernes sundhed skal forankres i nærmiljøet, hvor borgeren har sin hverdag,” står der, og oplægget levner ingen tvivl om, at det er i kommunerne, at danskerne har deres hverdag.

Der er flere grunde til, at sundhedsområdet er kommet i fokus.

Den vigtigste er, at fokus i sundhedsvæsenet globalt er kommet på forebyggelse og højteknologi.

Regionerne er i øjeblikket i gang med at bygge nye supersygehuse, hvor patienterne skal være i kort tid og modtage behandling på et stadig mere avanceret niveau. Det betyder, at borgerne skal hurtigere hjem, og at en større del af behandlingen kommer til at ske ambulant.

Det betyder ifølge KL, at det oplagt at give kommunerne et øget ansvar for den del af sundhedsvæsenet, som ikke foregår på supersygehusene.

”Det er for langt de fleste borgere godt at komme hurtigt hjem fra sygehuset og i gang med tilværelsen igen. Når borgeren kan blive i eget hjem, kan unødige ophold og kontakter med sygehuset undgås. KL mener, at kommunerne med fordel kan løfte en større del af den samlede sundhedsindsats for borgerne,” skriver KL.

Kommunal kemo og dialyse

Nogle af de konkrete opgaver, som kommunerne gerne vil overtage er behandlinger med kemo og dialyse, som takket være teknologien kan udføres lokalt. Samtidig vil kommunerne gerne tage et større ansvar på kronikerområdet.

”Derfor står kommunerne klar fra 2020 til at understøtte og aflaste sygehus og almen praksis. Det gælder i første omgang for KOL og diabetes, men flere sygdomsområder skal følge frem mod 2025,” lover KL på de 98 kommuners vegne.

Endeligt vil kommunerne gerne overtage afsluttende medicinsk behandling, så den kan foregå i borgernes eget hjem.

Striden om ansvaret for sundhedsområdet handler også om, at kommunerne i de seneste år har fået pålagt et stadig større økonomisk medansvar for finansieringen af sundhedsvæsenet i form af betalinger til regionerne afhængigt af, hvor meget kommuneres borgere bruger hospitalerne.

Kommunerne vil overtage erhvervsfremme fra regionerne

Kommunerne har også kig på regionernes rolle inden for erhvervsfremme.

Erhvervsfremmeindsatsen […] er kompleks, dyr at administrere og tilbuddene overlapper hinanden,” skriver KL.

”I dag er området præget af for mange aktører og sammenfaldende tilbud. Indsatsen er dyr at administrere, og virksomhederne oplever, at erhvervsfremmesystemet er uoverskueligt.”

KL fremhæver selv ”kommunernes mange virksomhedsrettede myndighedsopgaver”, “at kommunerne har opbygget et stort kendskab til de lokale virksomheders behov” og “udviklingsmuligheder, som skal ses i sammenhæng med erhvervsfremmeindsatsen.”

Kæmper mod tvungne udbud

VLAK-regeringen har det som et erklæret mål, at flere offentlige opgaver skal konkurrenceudsættes og dermed eventuelt udliciteres.

KL forsøger i sit oplæg at tale for mindre fokus på konkurrenceudsættelse og udlicitering og mere fokus på samarbejde mellem kommunerne og den private sektor.

”KL ønsker, at det fremadrettede samarbejde mellem kommunerne og private aktører i højere grad har fokus på innovation og øget kvalitet frem for blot yderligere konkurrenceudsættelse, står der.

KL vil afskaffe endnu flere regler på jobområdet

Selv om regeringen allerede i november gav kommunerne større frihed på jobområdet, så vil kommunerne have staten til gå endnu videre med at afskaffe de mange detaljerede regler på området.

”Vi ønsker fælles regler om rammerne, men ikke detaljerede regler om den konkrete indsats for borgerne,” skriver KL, uden at komme nærmere ind på, om kommunerne er klar til at acceptere de skrappe sanktioner, som regeringen vil indføre over for kommuner, som bruger friheden til at svigte de arbejdsløse og lade stå til.

Terningerne er kastet til kampen om den offentlige sektor

Det er ikke tilfældigt, at KL udspillet kommer samme morgen, som landets kommunale topfolk og en række topministre mødes i Aalborg til Kommunalt Økonomisk topmøde.

Med udnævnelsen af den stille, men effektive reformator, Sophie Løhde, til minister for offentlig innovation er der en generel forventning om, at den evige kamp om afbureaukratisering denne gang kan komme til at medføre store og relativt dramatiske forandringer af den offentlige sektor.

Nu har KL kastet terningerne, og forsøger dermed at præge det udspil, som kommer fra regeringen i 2018.


FAKTA: Her er kommunernes reformforslag til regeringen
Kommunerne peger på ti områder, hvor der er behov for mere sammenhæng i den offentlige sektor.

Regeringen har bebudet en sammenhængsreform, der skal forenkle den offentlige sektor og skabe bedre sammenhæng for borgere på tværs af myndigheder.

Reformen ventes klar i 2018. Torsdag præsenterer Kommunernes Landsforening (KL) ti forslag til reformen.

De er i overskriftsform:

* Borgerne skal have sammenhængende indsatser.

* Flere sundhedstilbud skal forankres nær borgeren.

* Rehabilitering skal være ledetråd i den sociale indsats.

* Der skal skabes bedre overgange i indsatserne for børn og unge.

* Alle børn skal godt på vej i livet – den sociale mobilitet skal øges.

* Beskæftigelsesindsatsen skal målrettes den enkelte borgers behov.

* Offentligt-privat samarbejde skal styrkes.

* Fremtidens erhvervs- og turismeindsats skal være enkel og målrettet virksomhedernes behov.

* Borgernær service skal understøttes bedre af digitalisering.

* Øget velfærd gennem brug af ny teknologi.

Kilde: “Bedre sammenhæng for borgere og virksomheder”, Kommunernes Landsforening.

/ritzau/