Kommuner får millionbonus for at eksportere sociale klienter

Lolland er kåret til den kommune i Danmark med de største udfordringer...Vi tager temperaturen ift lægemandel

Selv om regeringen har kritiseret kommuner, som eksporterer deres sociale klienter til andre kommuner, så giver staten op imod et par mio. kr. i bonus over udligningssystemet, hver gang en familie med sociale problemer flytter ud af kommunen. Bonussen var tiltænkt kommuner, som løser de sociale problemer.

Af Arne Ullum, arne@nb-økonomi.dk

Når en socialt belastet familie flytter fra eksempelvis en hovedstadskommune til Sydsjælland eller Lolland-Falster, så giver staten og det kommunale udligningssystem en bonus på op imod to mio. kr. Pengene kommer i realiteten fra de kommuner, som modtager de sociale klienter.

Bonussen er en utilsigtet effekt af en række mekanismer i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, der skal belønne de kommuner, som nedbringer antallet af borgere på overførselsindkomster ved at få folk i arbejde eller uddannelse.

Bonusen er en effekt af den del af den kommunale udligning og tilskud fra staten, som blandt andet styres af det socioøkonomiske indeks. Alle kommuner får hvert år fastsat et socioøkonomisk indeks, som afgør hvor mange penge kommunen får i udligning og tilskud fra staten.

Det socioøkonomiske indeks beregnes ud fra en lang række kriterier i relation til eksport af sociale klienter, så antallet af borgere uden beskæftigelse er et af de vigtigste.

Når en kommune får en borger i beskæftigelse, så udløser det en bonus på omkring 300.000 kr., fordi kommunen får tilskud til en borger uden beskæftigelse i op til seks år, efter at vedkommende har fået arbejde. Kommunen har altså ikke længere udgiften til den arbejdsløse, men får fortsat tilskud til udgifterne.

Bonus for sociale klienter, der flytter

Hvis den arbejdsløse ikke er kommet i arbejde, men derimod blot er flyttet til en anden kommune, så udløses den samme bonus. Og udligningssystemet har den præcis modsatte effekt for tilflytterkommunen. Den begynder først at modtage fuldt tilskud til deres nye arbejdsløse borger seks år, efter at vedkommende første gang mødte op på jobcenteret.

”Det er klart, at vi hele tiden er opmærksomme på, om der er nogle uheldige incitamenter i forhold til, at man ikke belønner kommuner for bare at skubbe problemet væk. De skulle gerne have belønningen for at løse problemerne”, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Hans bedste råd til de ramte kommuner er at føre en offensiv beskæftigelsespolitik, så de er mindre attraktive for sociale klienter

Bonus var tiltænkt god beskæftigelsespolitik

Problemet er særligt markant i øjeblikket, fordi systemet er lavet, så der eksempelvis i 2018 gives tilskud efter enten 2012 eller 2015, afhængigt af i hvilket år kommunen havde flest borgere uden beskæftigelse. Den faldende ledighed betyder, at det i praksis bliver tallene fra 2012 som tæller, og at kommunen dermed får seks års tilskud i bonus. I en situation med stigende ledighed vil kommunerne kun få en bonus på godt tre års tilskud.

Ordningen blev ifølge forskningschef Niels Jørgen Mau fra VIVE (tidl. KORA) indført for at sikre kommunerne en stærk motivation til at bringe borgerne i arbejde og som en anerkendelse af, at nogle af de afledte omkostninger af arbejdsløshed først forsvinder i løbet af nogle år. Det kan eksempelvis være, at børnene fungerer bedre i familier, hvor forældrene går på arbejde frem for at modtage kontanthjælp.

Samtidig er det et problem, at det normalt er de stærkeste ledige, som først kommer i arbejde. De stærkeste ledige er også de billigste for kommunen, og det betyder, at udgifterne ikke falder i samme takt som antallet af ikke-beskæftigede.

”Forsinkelseselementet i kriteriet vedrørende personer uden beskæftigelse blev faktisk indført for at undgå et negativt incitament til at skabe flere arbejdspladser i en kommune, som kunne opstå, hvis en forbedret beskæftigelses straks slog igennem i form af lavere udligning. Men det er klart, at sociale klienter, der flytter mellem kommunerne, også påvirker kriteriet,” siger Niels Jørgen Mau.

Bonus blev indført af hensyn til Nakskov – men det var i nullerne

“Paradoksalt nok blev forsinkelseselementet, som nu rammer blandt andet Lolland Kommune hårdt, indført med baggrund i bl.a. en rapport fra det daværende Nakskov Kommune,” siger forskningschefen.

Det var i de gyldne nuller, hvor kommunen oplevede kraftig fremgang i beskæftigelsen og dermed udsigt til et stort fald i udligningen.

De nye regler med forsinket effekt og dermed bonus for at øge beskæftigeldsen blev indført ved finansieringsreformen i 2007 – blot et år før finanskrisen ramte særligt hårdt i udkantskommuner og heriblandt ikke mindst Lolland Kommune.

Eksemplet viser ifølge Niels Jørgen Mau, hvor svært det er at skabe et perfekt udligningssystem.

”Helt generelt vil der formentlig altid være en diskussion om, hvorvidt et udligningssystem skal være aktuelt – hvor kriterier og udligningsbeløb ændres så hurtigt som datagrundlaget giver mulighed for – eller stabilitet, hvor der tillades en vis periode før ændringerne slår igennem,” siger han.

Samme effekt på mange områder

Når Indenrigsministeriet beregner tilskud og udligning til kommunerne, så udregnes et teoretisk udgiftsbehov baseret på en række data for, hvor mange sociale problemer en kommune har, og dermed også hvor meget kommunen skal have i tilskud og udligning.

Mens kriteriet for borgere uden beskæftigelse er baseret på data, som er helt op til seks år gamle, så er en række af de øvrige kriterier bestemt af data, som er op til to år gamle.

Da kommunerne sidst i juni fik tildelt tilskud og udligning for 2018, så var det baseret på tal fra årsskiftet 2016-2017. Det betyder, at hvis en borger på overførselsindkomst flytter den 30. juni 2017, så vil denne borger fortsat udløse tilskud til fraflytningskommunen i 18 måneder. Først i januar 2019 vil kommunen få ændret sit socioøkonomiske indeks, og dermed vil kommunen populært sagt miste tilskuddet for den pågældende borger, og tilflytterkommunen vil overtage det.

Det drejer sig om følgende kriterier:

  • Antal 20-59-årige, der er uden beskæftigelse
  • Antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse
  • Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter
  • Antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har lav uddannelse
  • Antal personer med handicap
  • Antal 0-15-årige børn af enlige forsørgere
  • Antal 0-17-årige børn, som er flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange

For det kriterium, som handler om ”antallet af personer med lav indkomst i tre ud af fire år”, er, tallene dog så gamle, at fraflytterkommunen får tilskud i 33 måneder, efter at borgeren er flyttet fra kommunen.

Effekten er næsten to millioner pr. familie

NB-Økonomi har regnet på effekten af, at en socialt udsat familie flytter over kommunegrænsen. Forældrene i modelfamilien er lavt uddannede og ledige, og den ene har en psykiatrisk diagnose. Familien har tre børn, der allerede er flyttet over en kommunegrænse tre gang i deres liv.

Tallene viser, at kommunen, som eksporterer den socialt belastede familie, får en bonus på næsten 1,8 mio. kr. for familien i regnestykket. Pengene bliver udbetalt i løbet af de kommende seks år – naturligvis under forudsætning af, at udligningssystemet er uændret.

Lolland tabte på 217 sociale tilflyttere

Lolland modtog i 2016 netto 217 borgere på offentlig forsørgelse, og kommunen har været blandt dem, som har klaget mest over de økonomiske konsekvenser af de sociale klienter, der flytter fra storbyerne til udkanten.

“De beregninger, der er lavet, passer rigtigt godt med det, som vi har set. Vi kommer frem til nogenlunde det samme tal,” siger Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S). ”

“Det, der overrasker mig mest, er, ministerens udtalelser. Han anerkender jo, at der er urimeligheder, men vil løse problemet ved at fortælle os, at vi må gøre mere ud af at få aktiveret de her mennesker. Det er ligesom at fortælle os, at I skal købe en dyrere kaskoforsikring på bilen, fordi der er lømler der kører åndssvagt. Det hænger jo ikke sammen,” siger borgmesteren.

Holger Schou Rasmussen ønsker et system, hvor der korrigeres for flytninger, så pengene følger sociale klienter, der flytter kommune.

“Det er fint nok, at man har den her incitamentsstruktur i udligningen, men det skal være der, hvor man flytter folk i arbejde eller uddannelse. Ikke der hvor man flytter dem fra en kommune til en anden,” siger han.

Fakta: Sådan har vi gjort

Udregningen, som fremgår af nedenstående skema, skal tages med det forbehold, at værdien af udligningen i alle årene er regnet ud fra 2017-tal, ligesom der er regnet med landsudligningstal, hvilket betyder at tallene kan være lidt anderledes for kommuner i hovedstadsområdet. Der er generelt regnet med, at en marginal ændring af kommunens strukturelle underskud slår igennem med 93 pct. i udligningen.

Udregningen er baseret på, at en gennemsnitligt familie flytter midt i et kalenderår.

Her kan du læse mere om de enkelte kriterier: