Indenrigsministeren vil motivere kommuner til styrket jobindsats gennem udligning og refusioner

Del artiklen:
Simon Emil Ammitzbøll frygter mangel på arbejdskraft

Presset på arbejdsmarkedet skaber yderligere fokus på kommunernes indsats for at få kontanthjælpsmodtagere i job. Ministeren vil overveje, at øge de økonomiske incitamenter gennem refusioner og udligning.

Af Arne Ullum, [email protected]økonomi.dk

Den truende mangel på arbejdkraft får nu økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) til at overveje yderligere tiltag, for at understøtte det arbejde, som beskæftigelsesministeren gør for at motivere og presse kommunerne til at øge jobindsatsen.

NB-Økonomi kunne onsdag fortælle, at omkring 15.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ville være kommet i job, hvis alle kommuner var lige så gode som Favrskov Kommune.

“Vi kommer til at se på, hvordan vi sørger for at få flere kontanthjælpsmodtagere til at blive arbejdsmarkedsparate. Det har man haft gode erfaringer med mange steder. I har skrevet om Favrskov – Hjørring er et andet godt eksempel på en kommune, der har taget fat. Der er mulighed for at gøre noget hele vejen rundt, og det jo noget, som beskæftigelsesministeren har øje på,” siger ministeren til NB-Økonomi.

Han understreger, at omlægningen af refusionen for udgifterne til ledige har været en succes, men derudover vil ministeren se på, om der er andre incitamenter.

“Det er klart et fokus jeg vil have i relation til økonomien i kommunerne, og det kan sagtens komme med i udligningsreformen,” siger han.

Regeringen under pres for at skaffe mere arbejdskraft

Det styrkede fokus på at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde kommer efter regeringen i dag fremlagde nye økonomiske prognoser, som forudsiger, at ledigheden allerede ved udgangen af i år vil nå det strukturelle niveau. Det skaber frygt for, at økonomien brænder sammen ligesom i 2008 – populært kaldet en Fogh.

“Jeg kan love dig for, at vi ikke er ved at lave en Fogh,” sagde Simon Emil Ammitzbøll. Han understregede kraftigt, at regeringen vil gribe ind, hvis økonomien er ved at brænde sammen, men han ville ikke sige hvordan.

Men ministern understregede flere gange, at skattelettelser og offentlige udgifter har en meget forskellig effekt på økonomien, fordi øgede offentlige udgifter her og nu skærper behovet for mere arbejdskraft, mens skattelettelser øger udbudet af arbejdskraft.

Derfor har regeringen fokus på at øge arbejdsudbuddet

Som det fremgår af nedenstående graf, så når den faktiske beskæftigelse ifølge de seneste prognoser det strukturelle niveau i år. Det betyder på almindelig dansk, at der ikke er mere ledig arbejdskraft. På grund af tidligere reformer stiger udbuddet af arbejdskraft imidlertid frem til 2022, og samtidig besættes cirka halvdelen af alle job i Danmark med udenlandsk arbejdskraft.

Derfor kan økonomien fortsætte med vokse, men allerede i 2018 vil tempoet gå ned, fordi virksomhederne får sværere ved at skaffe medarbejdere.