Hans Toft beskyldes for at hjælpe den ultimative magtelite i byggesag

Hans Toft beskyldes for at have hjulpet danmarks ultimative magtelite med at stoppe byggeri uagtet at forvaltningen i Gentofte anså byggeriet for problemløst.

Det er ikke uhørt, at borgmestre og forvaltninger kommer under pres fra magtfulde borgere. Læs her om en sag fra Gentofte, som er i en liga for sig. Borgmester Hans Toft (K) kom under pres fra landets ubetingede magtelite med tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i spidsen. Læs her, hvordan sagen om en marginal ændring af en havudsigt for en lille gruppe magtfulde husejere formentligt ender med en ændring af lokalplanen for hundredevis af boliger i Gentofte.

Af Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev

Udvalgsværelse D på Gentofte Rådhus var den 10. august fra kl. 17.00 optaget af møde i kommunalbestyrelsens byplanudvalg, som skulle behandle elleve dagsordenspunkter. Kl. 18.00 blev mødet hævet og protokollen læst op for de tilstedeværende medlemmer, blandt andet udvalgets formand Marianne Zangenberg (K). Hvad referatet ikke oplyser om, er at borgmester Hans Toft helt mod sædvane også deltog på mødet. Han er nemlig ikke medlem af udvalget.

Af referatet fra mødet fremgår det under punkt 8, at udvalget skulle tage stilling til byggetilladelse af en ny villa på Sigridsvej 25, som ligger lige ud til Øresund, og som også er nabo til en boldbane og strand, som tilhører grundejerforeningen Sundvænget. Bebyggelsen består af 54 eksklusive rækkehuse beboet af nogle af landets spidser inden for politik, erhverv, kunst og med nære royale forbindelser.
Uffe Ellemann klager over dårligere sundudsigt

Men tilbage til mødet i Byplanudvalget: I det skriftlige oplæg (side 14) til mødet oplyses det, at BIG, Bjarke Ingels Group, den 5. juli 2017 havde indsendt ansøgning om byggetilladelse til et nyt enfamiliehus, efter at have været i dialog med kommunens byggeforvaltning siden oktober sidste år.

Det oplyses også, at der er afholdt to nabomøder, senest den 22. maj, og at der er kommet seks indsigelser fra naboer, blandt andet om terrænregulering, bebyggelsesprocent, udsigtsforhold og såkaldte indbliksgener. Det oplyses videre, at bygherren på grundlag heraf har revideret projektet, som igen har været sendt i partshøring og naboorientering frem til den 21. juli 2017.

Sundvængets Ejerlaug, som det officielt hedder, har skrevet en stribe breve med indsigelser til kommunen,

herunder også enkeltpersoner, eksempelvis tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, som får generet en del af sin sundudsigt af det nye byggeri. Senest gjorde ejerlauget den 29. maj 2017 i en fem siders gennemgang nye indsigelser med hovedvægt på, at der fra det nye byggeri var ”frit udsyn til vores strandhave og badebro beliggende for enden af Sundvænget (og at) indkigsgenerne vil blive massive fra de meget store og hævede tagterrasser.”

Byggeforvaltning afviser alle indsigelser 
Bundlinjen var dog, at kommunens byggeforvaltning afviser alle indsigelser i henhold til gældende regler. Eneste formelle reservation fra kommunens side var herefter en afvigende taghældning, som forvaltningen fra start ikke mente burde være en hindring for at give byggetilladelse. Blandt andet fordi flere andre ejendomme i nærheden har fået sammen dispensation, og fordi det ikke medfører en væsentlig ændring af området. Altså var der lagt op til en ekspeditionssag i byplanudvalget den 10. august om eftermiddagen.

Men sådan gik det ikke.
På mødet dukkede borgmester Hans Toft op, og byggesagen kom til at handle om alt andet end en formel dispensation fra taghældningen og en godkendt byggeansøgning. Ifølge referatet blev det vedtaget, at der skulle nedlægges forbud mod det ansøgte projekt efter planlovens paragraf 14. Den opfattes som en slags nødbremse for kommuner, der ønsker at undgå en generel uhensigtsmæssig udvikling. Planlovens paragraf 14 blev her for første gang hevet op af hatten, helt uden forudgående varsel.

Ifølge referatet skal forbuddet nu anvendes til at gennemføre en såkaldt temalokalplan for hele kommunen, så husejere under lokalplaner fra før 2008 ikke længere kan bygge terrasser eller udestuer, ud over de normale bebyggelsesprocent på 25. Det har været tilladt indtil nu. Samtidig skal det undersøges, om der skal vedtages en temaplan, som forbyder hævede terrasser. Begge dele vil ramme mange Gentofte borgere.

Hans Toft trækker i nødbremsen
Økonomisk Ugebrev har spurgt borgmester Hans Toft, hvorfor han valgte at trække i nødbremsen på samme møde, hvor det ellers var alles forventning, at der ville blive givet en byggetilladelse: ”Byplanudvalget besluttede, at alle borgere skal ligestilles ifm. udestuer og overdækninger, så de alle steder indgår i beregningen af en ejendoms bebyggelsesprocent på samme måde, som det allerede sker i henhold til alle lokalplaner, vedtaget efter februar 2008. Desuden ønskede udvalget at få belyst, hvordan hævede opholdsarealer – som bl.a. den i projektet indeholdte plint – kan begrænses i omfang og højde ved en temalokalplan for hele Gentofte Kommune,” siger Hans Toft til Økonomisk Ugebrev. Han erkender altså, at det kan få konsekvenser for hele kommunens borgere, at man i praksis nu vil stoppe et enkelt byggeprojekt.

Forhistorien er både kulørt og underholdende, vil de fleste vide, der har læst artikler i Ekstra Bladet, BT og Weekendavisen om slagsmålet mellem bygherren, advokat Jan Leth Christensen og beboerne på nabovejen Sundvænget, som nok er en af de mest eksklusive overklasseenklaver nord for København – med en perlerække af landskendte kunstnere, erhvervsfolk, arkitekter og andre velhavere, hvoraf flere har forbindelse til kongehuset. Konkret tog opgøret om byggeriet på Sigridsvej allerede sin begyndelse allerede den 6. september 2016, længe før der blev indgivet en konkret ansøgning til kommunen, hvor en beboer fra Sundvænget spurgte ind til det nye byggeri. Allerede i oktober 2016 startede de uformelle møder mellem Bjarke Ingels Group og kommunens byggeforvaltning med henblik på at justere byggeplanerne efter kommunens ønsker og gældende regler. Allerede dengang sagde kommunen efter det oplyste, at taghældningen formelt var eneste knast, og arkitekten tilbød at ændre taghældningen herefter. Dette blev dog afvist af kommunen som unødvendigt.

Arkitekt Christoffer Harlang, der bor på Sundvænget, har som talsmand for grundejerforeningen ifølge BT fremført synspunkter i et høringsbrev om, at byggeriet ”er for meget Abu Dhabi. Det har et støjende element og gør opmærksom på sig selv, det skaber ikke et helhedspræg og sammenhæng med kvarteret.” En stribe indsigelser fra Sundvængets ejerlaug har dog ikke haft stor effekt på kommunens byggeforvaltning, der skriver, at reglerne ikke tager hensyn til omkringboendes eventuelle havudsigt, og at lokalplanen giver mulighed for at bygge tolv meter højt, ligesom de omkringliggende huse på Sigridsvej.

Uffe Ellemann på banen igen
Afvisningerne fra kommunens forvaltning fik også tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen på banen. I en mail dateret den 12. oktober 2016 skriver han direkte til borgmester Hans Toft om at gribe ind. I mailen, som ikke tidligere har været omtalt i medierne, skriver Uffe Ellemann-Jensen blandt andet, at hans personlige interesse i sagen er, at den nye villa kan risikere at ødelægge hans havudsigt. Den tidligere udenrigsminister beder direkte Hans Toft om at ”se på sagen med politiske briller – for sagen slutter naturligvis ikke her,” skriver han.

Videre skriver Ellemann-Jensen, at ”i vores kommune er der god tradition for, at man klarer sine sager uden indblanding udefra eller ovenfra. Ingen af os har interesse i at undergrave denne gode tradition. Derfor skal jeg opfordre borgmesteren til at gribe ind, mens tid er.” Den 28. maj 2017 skriver Uffe Ellemann-Jensen igen til Hans Toft, og denne gang går han mere direkte til sit ærinde: ”Som nabo har jeg en betydelig interesse i projektet, eftersom det vil begrænse udsynet fra min bolig.”

Det er huset helt til højre i udsigten fra Uffe Ellemanns arbejdsværelse, som striden handler om.

Uffe Ellemann-Jensen har medsendt et foto til kommunen (som kan ses her ), der viser, at ca. 5-10 grader af hans havudsigt på måske op mod 100 grader direkte mod Øresund vil blive afskåret af nybyggeriet, idet fotoet er taget direkte til højre ud af vinduetpartiet – og altså ikke direkte mod Øresund. Så umiddelbart ser det ud til, at det kun er en meget lille del af udsigten fra Uffes Ellemanns arbejdsværelse som afskæres af nybyggeriet. Og det virker som om, at netop dette hensyn vægter tungt i ejerlaugets modstand mod projektet. Økonomisk Ugebrev har spurgt Uffe Ellemann-Jensen om han rolle i sagen. Læs svarene her .
Advokat lejer hus ud til flygtninge i protest

Om forløbet af byggesagen frem til byplanudvalgets møde den 10. august siger arkitekt David Zahle fra Bjarke Ingels Tegnestue til Økonomisk Ugebrev:

”Vi har haft en rigtig fin og konstruktiv løbende dialog med kommunens byggeforvaltning, som har ageret meget professionelt og sagligt. Vi har netop søgt at sikre, at der ikke ville komme overraskelser, og derfor har vi løbende tilpasset projektet. Derfor er vi også meget skuffede og overraskende over, at projektet er blevet afvist.”

Advokat Jan Leth Christensen, som indtil videre har betalt fire millioner kroner alene for arkitekttegninger og omkostninger til byggesagen, er endnu mere skarp og godt gal i skralden. Han har ikke tænkt sig at give op her.

For det første tyder meget på, at han tænkt sig at hjælpe kommunen og hjælpe med at huse flygtninge: Den 16. september 2017 flytter en muslimsk flygtningefamilie ind i ejendommen på Sigridsvej, og de vil ifølge Jan Leth Christensen blive flittigere brugere af stranden neden for Sundvænget, som ellers er ufremkommelig for offentligheden og kun kan nås via ejendommen på Sigridsvej.

Overvejer erstatningssag mod kommunen

For det andet mener han, at kommunens fremgangsmåde er ulovlig, og i et brev til forvaltningen antyder Jan Leth Christensen, at han er parat til at undersøge mulighederne for at anlægge erstatningssag mod kommunen. Til Økonomisk Ugebrev siger Jan Leth Christensen: ”Vi finder kommunens fremgangsmåde meget upassende og båret af usaglige hensyn og motiver. De er ikke konsistente med de krav til lovlig forvaltning, som kommunens egen forvaltning indstillede på udvalgsmødet den 10. august 2017. Hvis der ikke ligger saglige og lovlige forhold bag den endelige beslutning, kan der jo meget vel være tale om magtfordrejning. ”

Videre siger han: ”Vi håber meget, at den samlede kommunalbestyrelse vælger at besinde sig og sikre, at der hersker ordnede og lovlige forhold i Gentofte kommune. Også selvom én borgers lovlige anvendelse af gældende planer og regler giver anledning til irritation hos andre borgere, uanset hvor prominente de måtte være.”

ØU: Er det korrekt forstået, at din byplanforvaltning tidligere har afvist alle indsigelser mod projektet? – og derfor indstillede grønt lys for byggetilladelsen? Svar fra Hans Toft: ”Nej det er ikke korrekt. Tværtimod er det gjort klart igennem hele processen, at beslutningen om projektet træffes af politikerne i byplanudvalget.” Læs Økonomisk Ugebrevs øvrige spørgsmål til Hans Toft her , samt hans svar.
Politikere må godt træffe beslutninger imod indstillinger

Økonomisk Ugebrev har spurgt en ekspert i forvaltningsret om det bemærkelsesværdige forløb. Lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet siger:

”Det er helt efter bogen, at det er politikerne, der i sidste ende træffer beslutningen. Det er jo derfor, vi har valgt dem. Forvaltningen skal forberede byggesager efter gældende regler og lokalplaner, og sikre at de bliver overholdt. Normalt kan det være en god idé at afstemme med politikerne undervejs i større byggesager, så der ikke kommer uventede overraskelser. Men i sidste ende er det politikerne, der siger ja eller nej. Og de kan vælge at træffe beslutninger ud fra andre overordnede politiske hensyn. Men de kan teoretisk også vælge at træffe beslutninger ud fra usaglige hensyn.”