Opgør med central styring skal sikre besparelse på 870 mio. om året på beskæftigelse

ARKIV FOTO. Morten Østergaard

Kommunerenes jobcentre skal spare 870 millioner som led i vækstpakken. KL er positiv, fordi pengene skal findes ved et opgør med en centralistisk og detaljeret styring af kommunernes jobindsats. Læs om baggrunden her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det er kommunernes jobcentre, der skal levere næsten halvdelen af de 14,7 milliarder kroner, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale vil bruge til at lette skatter og afgifter.

Besparelsens er lidt større end det samlede løft i servicerammen, som KL opnåede gennem hårde forhandlinger i juni måned.

Derfor kan det umiddelbart undre, at KL-formand Martin Damm har udtalt sig positiv om planen. Forklaringen skal formentligt findes i, at pengene opstår ved, at kommunerne slipper for en usædvanlig detaljeret statslig styring på beskæftigelsesområdet, som ifølge både KL og en lang række af rapporter har medført et usædvanligt stort bureaukrati og spild af offentlige midler.

Formelt set besluttede partierne bag aftalen blot at ændre refusionssystemet, så kommunerne i fremtiden kan vælge det beskæftigelsestiltag, som de tror giver den bedste effekt for den ledige, og ikke længere skal skule til hvilket tiltag, der giver den største refusion fra staten.

Ændringen sker i forlængelse af en aftale fra 2015, som betød at kommunerne i dag betaler en stor del af de offentlige ydelser til ledige, og dermed har fået et meget stærkt incitament til at gøre det, som sikrer at de ledige hurtigst muligt kommer i beskæftigelse.

Udspil til forenkling indenfor et par uger

Reelt hænger besparelsen tæt sammen med det udspil til en kraftig forenkling af det meget omfangsrige regelsæt på beskæftigelsesområdet, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ventes at komme med indenfor et par uger.

Strategien i KL er angiveligt, at man nu vil bruge det forhold, at regeringens allerede har fastlagt besparelsen til at presse på for meget markante forenklinger.

“Hvis vi fremover i højere grad bliver kompenseret for vores udgifter via bloktilskuddet frem for driftsrefusion fra staten, vil det bidrage til den efterspurgte forenkling. Vi forventer også, at et forenklet system fremover vil gøre det nemmere at målrette aktiveringen, end det er tilfældet i dag. Men nu ser vi frem til at drøfte de nærmere detaljer i omlægningen med regeringen,” siger Martin Damm.

Han slår fast, at KL i den proces naturligvis vil være meget opmærksom på de økonomiske konsekvenser for kommunerne. KL forudsætter i den forbindelse, at der bliver taget hånd om eventuelle konsekvenser for byrdefordelingen mellem kommunerne.

Det oplyses til NB-Økonomi, at KL mandag eftermiddag stadig ikke havde fået en mere detaljeret orientering af regeringen.

Samlede udgifter for 5,6 milliarder kroner

Forenklingen af beskæftigelsesreglerne har været på tegnebrættet i flere år. I starten af 2017 kom der en rapport fra analysevirksomheden Mploy bestilt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Rapporten fokuserede på, hvordan kommunerens adfærd blev påvirket af det hidtidige refusionssystem, der er næsten lige så kompliceret som reglerne.

Ifølge de 15 deltagende kommuner betyder de komplicerede refusionssystemer, at kommunerne bliver belønnet for at iværksætte tiltag, som ofte ikke er det bedste for at bringe den arbejdsløse i beskæftigelse.

Eksempelvis har mange kommuner svært ved at prioritere virksomhedsvendte indsatser højt, fordi de skal betales af kommunens serviceramme, mens eksempelvis aktivering udløser op til 50 procent statsrefusion.

”Pengene [til vækstaftalen] finder vi blandt andet ved at ændre på kommunernes incitamenter, så ledige ikke sendes i overflødig aktivering, siger den radikale leder, Morten Østergaard.

Masser af bureaukrati

Omtalen af de mange ordninger fylder 50 sider i finansloven, og regelsættet for udbetalinger er så omfattende, at kommunerne ifølge rapporten bruger meget store midler på at administrere refusionsopgørelser. En enkelt illustration fra rapporten illustrerer, hvordan der er forskellige refusionssatser på de forskellige ydelser.

LO frygter mindre uddannelse

Besparelsen på beskæftigelsesindsatsen har affødt overraskende få protester. En af dem kommer fra LO’s formand Lizette Risgaard.

”Vi ved, at kommunerne har en trængt økonomi, og derfor er det meget optimistisk at forestille sig, at man kan spare næsten en milliard kroner årligt på aktivering af arbejdsløse. Det virker som en rigtig dårlig idé at spare på uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse, når vi står i en situation, hvor stadig flere virksomheder har brug for kvalificerede medarbejdere, siger Lizette Risgaard.

Baggrunden er, at kommunerne i det nye system selv skal betale for hele udgiften til uddannelse, og dermed kan de blive mere fristet af at tænke på tiltag, som hurtigere får den ledige i job, selv om en uddannelsesindsats måske ville sikre den ledige en mere langvarig stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.