Seks rige kommuner fanget i udligningsfælde

Hvis Gentoftes borgmester Hans Toft (K) sætter skatten op

Seks af Danmarks mest velhavende kommuner er ifølge udregninger til Folketinget fanget i en helt særlig udligningsfælde. Hvis de sætter skatten op, så skal de aflevere op til 45 procent af ekstraindtægten i udligning. Se baggrunden her.

Af Arne Ullum, [email protected]ullum.eu

Seks af Danmarks mest velhavende kommuner er fanget i en udligningsfælde. Hvis kommunerne sætter skatten op, så mister de i modsætning til andre kommuner store summer på udligningen. Det viser beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til Folketingets Finansudvalg.

Det mest ekstreme tilfælde er Gentofte Kommune, hvor kommunen mister 11,1 millioner kroner i udligning, hvis man sætter skatten op med 0,1 procent. Det betyder, at kommunen mister 44 procent af ekstraindtægten fra en skatteforhøjelse.

Normalt indgår skatteprocenten ikke i den kommunale udligning, og derfor oplever langt de fleste kommuner, at de kan beholde hele provenuet fra en skattestigning. Hele ideen i udligningen er, at den skal udligne forskelle i udskrivningsgrundlaget, mens skatteprocenten er en lokal afgørelse, som ikke skal påvirke udligningen.

De seks kommuner har alle en meget lav skatteprocent. I de seneste år har de alle i forskellig grad forsøgt at finde fastholde servicen gennem andre finansieringskilder, som ikke påvirker udligningen.

I Rudersdal – hvor udligningen snupper 40 procent af en indtægt fra en skatteforhøjelse – valgte man sidste år at hæve en lang række brugerbetalinger på alt fra børnepasning til gravstederne.

I Hørsholm har er man gået samme vej og har eksempelvis landets højeste priser på byggesagsbehandling.

Gevinst ved skattenedsættelser

Den særlige effekt fra udligningen betyder modsat også, at kommunerne får en højere udligning, hvis de har sætter skatten ned. Helt præcis dækker udligningen eksempelvis 44 procent af indtægtstabet i Gentofte.

Forklaringen er meget teknisk

Hovedreglen i udligningen er ifølge svaret til folketinget, at “kommunens egen udskrivningsprocent ikke har betydning for kommunens udligningsbeløb. Når en kommune sænker sin udskrivningsprocent, vil det således ikke få betydning for kommunens udligning.”

Men dybt nede i de indviklede regler for den kommunale udligning er der den såkaldte “overudligningsregel”. Den skal helt banalt sikre, at en kommune altid får lov til at beholde mindst syv procent at ekstraindtægter, som følge af en vækst i de skattepligtige indkomster i kommunen. Rent praktisk får eksempelvis Rudersdal Kommune et særligt tilskud i udligningen på cirka 183 millioner kroner for at sikre mod overudligning.

Lidt forenklet sagt, så beholder en kommune en større andel af en ekstra indtægt, des højere skatteprocenten er, og derfor falder det særlige overudligningstilskud, når skatteprocenten sættes op.

Og modsat, hvis kommunerne sætter skatteprocenten ned. Så får kommunen en lavere andel af en ekstra skattepligtig indkomst, og dermed stiger det særlige overudligningstilskud.