Finansministeren indskærper, at anlægsrammen skal overholdes

Finansminister Kristian Jensen kalder beløbsordningen for en god forretning for Danmark. Foto: /ritzau/Jonas Olufson

Finansministeren indskærper over for kommunerne, at anlægsrammen skal overholdes. I 2018 er der nemlig ingen plads i serviceudgifterne til at dække for en overskridelse på anlæg.

Af Arne Ullum, arne@ullum.eu

Kommunernes driftsbudgetter er blot 19 millioner kroner eller 0,007 procent under de grænser, som kan udløser strafbetalinger til staten. Dermed er der ikke umiddelbart nogen penge til at dække, hvis kommunerne overskrider på grænsen 17 milliarder kroner.

De seneste år har det ellers været praksis, at kommunerne har brugt mindreforbrug på driften til at dække betydelige overskridelser på anlægsrammen ind.

Det får finansminister Kristian Jensen (V) til at sende en klar advarsel til kommunerne:

”Jeg er glad for, at kommunerne ser ud til at overholde vores aftale fra juni, det er helt afgørende for, at vi kan føre en ansvarlig økonomisk politik. Og afgørende for, at vi kan stole på hinanden til kommende forhandlinger. Derfor forventer jeg også, at kommunerne rent faktisk overholder deres budgetter og ikke som de seneste år bruger langt flere penge på anlæg, end vi har aftalt.”

Formelt set er det opgørelsen hos Danmarks Statistik i januar, der afgør om kommunerne får udbetalt de fire milliarder kroner af bloktilskuddet, som er afhængigt af, at budgetterne holder sig inden for den aftale om økonomien, som regeringen og kommunerne indgik i juni måned.

KL pressede kommunernes anlægsrammer

Kommunerne budgetterer med samlet at bruge 246,1 milliarder på serviceudgifter til eksempelvis dagtilbud, skoler og ældrepleje i 2018 og 17,0 milliarder kroner til nybyggeri og renovering af de kommunale bygninger og anlæg.

Kommunerne havde oprindeligt budgetteret med omkring 18,5 milliarder i anlæg, og budgetterne kom kun ned på de aftalte 17 milliarder efter massivt pres på de enkelte kommuner fra KL.

“Specielt på anlægsområdet startede vi på et helt andet niveau, fordi mange kommuner har stort behov for at bygge nyt og renovere i disse år. Det skyldes blandt andet, at nogle kommuner vokser meget og derfor har brug for at bygge nyt, og andre kommuner har brug for at investere i anlæg for derved at kunne effektivisere driften. Vi må også erkende, at vi på nogle områder har et vedligeholdelsesefterslæb. Derfor er det ekstra flot, at vi alligevel formåede at få budgetterne trimmet, så vi holder os inden for den samlede ramme,” siger Martin Damm.

Regnskabet skal også overholde budgetterne

Ifølge reglerne skal de endelige budgetter også holde sig indenfor rammen. Der giver i større udfordringer end normalt. Det skyldes især to forhold:

  • På anlægsområdet er er mangel på arbejdskraft, og det betyder traditionelt, at anlægsopgaver hurtigt kan blive dyrere end forventet. Hvis blot budgetterne skrider med fem procent, så vil det udløse en overskridelse på næsten en milliard kroner.
  • Mange kommunale institutioner har de seneste år brugt mindre end budgetteret, og dermed har de i mange kommuner haft mulighed for at foretage en vis opsparing. På et tidspunkt begynder institutionerne at bruge af pengene, og hvis det bliver i 2018, så er der kun en samlet reserve på 17 millioner kroner eller 0,007 procent.