42 landkommuner kræver udligningsreform

Del artiklen:
42 af landets 98 kommuner kræver i et brev til regeringen en større reform af udligningssystemet. De store provinsbyer er ikke med, men den ny gruppering skaber pres især internt i Venstre og hos Socialdemokratiet for en større reform af udligningssystemet.

Af Arne Ullum, [email protected]

Kort før økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille ventes at offentliggøre den store rapport fra Finansieringsudvalget om den kommunale udligning, har 42 af landets kommuner skrevet under på et brev, der kræver en større reform af udligningssystemet med baggrund i de analyser, som er kommet fra de seks østjyske kommuner i samarbejdet Rimeligudligning.nu.

Henvendelsen skaber først og fremmest pres internt i Venstre og Socialdemokratiet for en større reform af udligningssystemet. Næsten med hver anden af Venstres borgmestre har skrevet under, mens det for Socialdemokratiet er omkring hver tredje borgmester.

Oprør fra landkommuner

De 42 kommuner bag henvendelsen er stort set alle enten oplandskommuner til de største byer, hvor en væsentlig del af kommunen består af landområder, eller deciderede landkommuner. Det er ikke overraskende, idet de fire krav til ændringer i henvendelsen i særlig grad vil gavne netop den type kommuner.

Kritikerne vil hæfte sig ved, at det ikke er lykkedes kommunerne bag Rimeligudligning.nu at få gruppen af større provinsby-kommuner med i henvendelsen. De eneste to kommuner blandt de 15 største byer i Danmark er således Kolding og Silkeborg.

Der ud over er der en række udprægede landkommuner i Sønderjylland og på Sjælland, som ikke er med, selvom de har et interessesammenfald med de 42 kommuner.

Mindre overaskende er det, at Lejre er den eneste hovedstadskommune, som har skrevet under.


Kommunerne kræver større reform

De fire kommuner kræver følgende forhold ændret:

  • Der tages ikke fuldt hensyn til forskelle i borgenes aldersfordeling
  • Der er borgere med sociale problemer, der ikke tæller med i udligningen
  • Hvis en kommune har haft råd til at bruge mange penge, fx på grund af tidligere udligningsfejl, ser det ud som om den har et stort behov. Det giver en kunstig høj udligning.
  • Udgifter til udlændinge udlignes tredobbelt.

De fire krav er underbygget med især fire analyser, som udligningseksperten Kjeld Gregers fra Favrskov Kommune har udarbejdet for RimeligUdligning.nu. Analyserne og de afledte krav om ændringerne er kendetegnet ved, at der grundlæggende er tale om en reform af det nuværende udligningssystem og ikke en radikal forandring af systemet.

Dermed er der nu 42 kommuner, som kommer med en række krav, der er underbygget af analyser, som på mange områder minder om det arbejde, som Finansieringsudvalget normalt er ene om at levere.

Det kan betyde, at den politiske diskussion om udligningen ved denne reform populært sagt løfter sig op fra en diskussion af listen med konsekvensberegninger for de enkelte kommuner til en mere substantiel diskussion af de enkelte kriterier og deres vægt i udligningssystemet.

Ingen af de øvrige kommunegruppering har offentligt spillet ud med detaljerede krav til ændringen af selve systemet.

De store grupper begynder at tegne sig

Med udspillet fra de 42 kommuner begynder brikkerne at blive sat op til det store udligningsspil.

Landkommunerne: Gruppen af de 42 kommuner repræsenterer 43 procent af landets kommuner og cirka 34 procent af landets befolkning. Et mindre antal landkommuner har ikke tilsluttet sig henvendelsen, men må formodes at have samme interesser som de 42. Det er især Aabenraa, Tønder, Vejen, Lemvig, Struer, Kalundborg, Slagelse og Vordingborg. Det er vigtigt for de 42 kommuner bag brevet til regeringen at få de otte kommuner med om bord.

De større provinsbyer: Ud af de 15 største byer i Danmark er det kun de to, Silkeborg og Kolding, som er gået med landkommunerne. Af de 13 resterende store byer har de fire universitetsbyer (København, Odense, Aarhus og Aalborg) egne interesser, og det efterlader en gruppe af ni større bykommuner, hvoraf de tre ligger i hovedstadsområdet. Det efterlader seks større provinsbyer, som har sammenfaldende interesserer. Det er Esbjerg, Vejle, Horsens, Randers, Herning og Næstved,

De fire største byer: De fire store universitetsbyer København, Århus, Odense og Aalborg har på en lang række områder fælles interesser.

Hovedstadskommunerne: De 34 kommuner i hovedstadsområdet er med Lejres underskrift på brevet reelt blevet til 33. Samarbejdet her er udfordret, fordi en række af især de nordsjællandske kommuner betaler dyrt i den interne hovedstadsudligning til især København og Vestegnskommunerne. Men foreløbigt er det lykkedes en række af de stærke hovedstadsborgmestre med Gentoftes Hans Toft i spidsen at holde sammen på hovedstadskommunerne.

Ø-kommunerne: Endeligt er der de små ø-kommuner, som traditionelt står udenfor grupperingerne, fordi de har helt særlige interesser. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Samsø er gået med i gruppen af landkommuner.

Bedre Balance er udfordret

En af de største og mest kendte grupperinger i spillet om udligningen, Bedre Balance, er udfordret af henvendelsen fra de 42 kommuner. Bedre Balance har hidtil samlet stort fra stort set alle kommuner udenfor hovedstaden, hvilket især skyldes, at kravet om afskaffelse af hovedstadsudligningen ville gavne alle kommuner udenfor hovedstaden.

Det krav har haft svært ved at vinde momentum på Christiansborg, men der er tre forhold som betyder, at man ikke helt skal afskrive Bedre Balance.

Den vigtigste er, at det for Dansk Folkeparti vil være en meget synlig skalp i kampen for Udkantsdanmark, at få reduceret eller afskaffet hovedstadsudligningen.

Et andet vigtigt forhold er, at især en række af de rigeste hovedstadskommuner med Rudersdal i spidsen er begyndt at kræve ændringer i hovedstadsudligningen, der er en ren intern udligning mellem hovedstadskommunerne. Det betyder at hver gang de fattigste kommuner får en krone, så kommer den fra de rigeste kommuner.

Endeligt er Bedre Balance foreløbigt den eneste sammenslutning, som favner et flertal af kommunerne.