Forskel i leveomkostninger mellem Frederikshavn og Lyngby opvejes næsten af boliggevinst

Provinsen og hovedstaden er endt i en fejde om, hvor borgerne har det værst. Fejden udkæmpes om en modelfamilie i Frederikshavn og Lyngby-Taarbæk. NB-Økonomi har regnet på, hvordan det ser ud, hvis man medregner opsparing i boligen og værdistigninger. Se værdistigningerne for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, arne@ullum.eu

Der er næsten dødt løb i den nyudbrudte fejde mellem provinsen og hovedstaden om, hvor det er bedst og værst at bo rent økonomisk, hvis man inddrager værdistigninger på et gennemsnitligt enfamiliehus.

Fejden handler om den kommunale udligning, som Folketinget snart skal forhandle. Hovedstadskommunerne afviser et krav fra de jyske kommuner om øget udligning med netop de højere leveomkostninger i hovedstaden.

Fejden fik nyt liv, da Frederikshavn Kommune forsøgte at lokke statsansatte med deres styrelse til Nordjylland med et regnestykke, der viste, at det er 9.395 kroner billigere at bo i Frederikshavn om måneden sammenlignet med Lyngby, hvilket svarer til 112.740 kroner om året.

Men inden Lyngby-familien pakker flyttebilen, så skal de lige huske, at en gennemsnitlig husejer i Lyngby i gennemsnit har tjent 100.389 kroner om året i værdistigning, mens husejeren i Frederikshavn kun har haft en værdistigning på 14.768 om året. Det er altså en forskel på 85.621 kroner.

Derudover viser tallene bag regneeksemplet fra Frederikshavn, at der er regnet med afdrag – altså opsparing i boligen – på hhv. cirka 75.000 for Lyngby og 25.000 for Frederikshavn. (Tallene er angivet som cirkatal for det første, men bemærk derudover, at der er tale om et annuitetslån, hvor afdraget stiger).

Hvis man derfor ser på opsparing og værdiforøgelsen samlet, så er der faktisk et marginalt plus til fordel for Lyngby, fordi værdistigningen på 85.621 og den ekstra opsparing i huset på cirka 50.000 kroner om året samlet givet godt 135.000 kroner, hvilket mere end opvejer det ekstra rådighedsbeløb på knapt 113.000 i Frederikshavn,

Men så præcis kan det reelt ikke gøres op, fordi værdistigningerne er baseret på et gennemsnitligt enfamiliehus, ligesom ingen kan vide, om de fremtidige værdistigninger vil svare til de historiske. Vi har i regneeksemplet valgt år 2004, fordi det konjunkturmæssigt ligende 2016.

Mange borgere i hovedstaden har haft meget lavere værdistigninger

Men det er langt fra alle husejere i hovedstaden, som har kunne dække de højere leveomkostninger ind med værdistigningerne på huset. Den gennesnitlige husejer i Hørsholm har for eksempel kun haft værdistigninger på godt 54.000 kroner om året efter inflation, og det er næppe nok til at opveje gabet mellem leveomkostningerne i forhold til eksempelvis Frederikshavn.

Bedre Balances formandskab, borgmester Torben Hansen (S), Randers, og borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), Esbjerg, kommenterer i en skriftlig kommentar, at det er vigtigt, at regnestykker omkring rådighedsbeløb også skal tage højde for værdistigninger og boligopsparing.

Men de to borgmestre mener slet ikke, at diskussionen om husholdningernes forbrugsmuligheder er relevant for diskussionen om kommunal udligning og betegner det som “spin af værste skuffe”.

“Udligningssystemet handler om kommunernes økonomiske vilkår – det har aldrig været meningen, at udligningssystemet skulle indrettes, så rige hovedstadskommuner kan kompensere deres borgere for dyre boligpriser ved at holde en meget lav skatteprocent,” hedder det i kommentaren fra Bedre Balance.

Fra de 34 hovedstadskommuner i hovedstadsområdet påpeger kommunikationskonsulent Janus Enemark Nissen, at borgerne i Lyngby ikk eumiddelbaqrt kan omsætte den større værdisætning i øget forbrug, og at den fremtidige værdisætning er usikker.

Der ud over peger stopforskelsbehandlingen.nu på, at den større værdistigning i hovedstadsområdet vil medføre større ejendomsskatter i de kommende år på grund af den nye boligbeskatning.

Endeligt kritiserer sammenslutning, at NB-Økonomi ikke har brugt prisudviklingen for ejerlejligheder, idet gennemsnitsværdien i Frederikshavn er steget næsten lige så meget som i Lyngby.

Dette skyldes dog, at der er meget få ejerlejligheder i Frederikshavn, og at gennemsnitsprisen er kraftigt påvirket af byggeriet af en række meget dyre penthouse-lejligheder.

Husejerne på Vest- og Sydsjælland har haft det værst

Hvis politikerne skulle vælge at skele til leveomkostninger og udviklingen i huspriserne, når de om kort tid begynder at forhandle kommunal udligning, så har borgmestrene på Sjælland et stærkt argument. Ingen andre steder i Danmark er der så store områder, hvor husejerne har tabt penge på deres bolig siden 2004.

Klokken 16.40: Indføjet kommentar fra stopforskelsbehandlingen.nu