Udligningsudvalg fremlægger model, der koster København op imod een milliard kroner

København og en række andre hovedstadskommuner står ifølge NB-Økonomis oplysninger til at tabe store beløb i kommunal udligning.

Finansieringsudvalget lægger ifølge oplysninger til NB-Økonomi op til en begrænset reform, der primært ændrer to forhold på udlændingeområdet. Modellen rammer især hovedstadskommunerne – alene Københavns Kommune står til at tabe op imod en milliard kroner om året.

Af Arne Ullum, arne@ullum.eu

Det særlige Finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet fremlægger ifølge oplysninger til NB-Økonomi en model, hvor en reduceret udlændingeudligning og  indregning af udlændinges uddannelse indfases fuldt ud uden andre væsentlige kompensationer til de ramte kommuner.

Det vil i givet fald betyde, at især hovedstadskommuner står til tab. Enten fordi de har mange indvandrere og dermed taber på indvandrerudligningen, eller fordi de har mange højtuddannede udlændinge, som i fremtiden ikke vil udløse sociale tilskud. En del kommuner bliver ramt af begge effekter.

Københavns Kommune står således til at tabe et årligt beløb på op imod een milliard kroner.

Opgørelser fra en række aktører over taberne ved en fuld indfasning af de korrekte enhedsatser i udlændingeudligningen og fuld indfasning af udlændinges uddannelse  viser samstemmende, at der bortset fra Århus kommune alene er hovedstadskommuner blandt de 10 kommuner, som taber mest.

Ifølge kilder tæt på regeringen har regeringen endnu ikke besluttet, om den vil foreslå en fuld indfasning af de to ændringer uden andre kompensationer, ligesom det er uklart hvor hurtigt ændringerne skal gennemføres.

Alt peger til gengæld på at regeringen – bortset fra de to ændringer på udlændingeområdet – foreslår en begrænset justering. Det er således påfaldende, at regeringspartiernes ordfører nu alle taler om en justering og ikke en reform af udlændingeudligningen.

Regeringens problem er angiveligt fortsat, at især de konservative er utilfredse med, at en række af partiets kommuner bliver hårdt ramt. Men hvis man omvendt begynder at ændre på de øvrige parametre i udligningen, så er der også frit slag for, at især Venstre kan kræve ændringer til fordel for landkommunerne.

Endeligt er der en bred accept af, at der skal findes en måde at hjælpe fem til otte af landets fattigste kommuner – enten gennem en særlig pulje eller via ændringer i udligningen.

Regeringspartierne ser forskelligt på udligningen

Der er bred enighed om, at de to ændringer på udlændingeområdet skal gennemføres. For selve den mellemkommunale udlændingeudligning viste en analyse fra 2014 klart, at der var indregnet et enhedbeløb, som var cirka dobbelt så stort, som det burde være. Og for udlændinges uddannelse er der bred enighed om, at kommunerne ikke skal have sociale tilskud til topforskerne med toplønninger. Det har de fået hidtil, fordi alle udlændinge uden en dansk uddannelse siden 2006 er registeret som ufaglærte.

Uenigheden handler til gengæld om, hvorvidt det er rimeligt at lade de to ændringer slå fuldt igennem, eller om der skal kompenseres på andre områder.

Regressionsanalyser bliver vigtige

I diskussionen om, hvorvidt hovedstadskommunerne skal kompenseres for tabet på de to ændringer af udlændingeområdet, ventes de såkaldte regressionsanalyser at blive væsentlige.

Regressionsanalyser viser, hvor godt udligningssystemet sikrer kommunerne et tilskud, som svarer til de faktiske udgifter. Men det område er også blevet yderligere kompliceret af, at der er en stigende erkendelse af, at kommunernes udgifter på et givent område ikke kun er påvirket af behovet, men også er påvirket af, hvor mange penge kommunen har haft til rådighed hidtil.

Der er med andre ord en fare for, at de kommuner, som har haft mange penge, og derfor har haft råd til et højt serviceniveau, får flere penge, mens de fattige kommuner, som har sparet på serviceniveauet af simpel nød, får endnu færre penge. Ganske enkelt fordi regressionsanalyserne forsøger at fordele udligning og tilskud, så kommunerne som gennemsnit får dækket deres hidtidige omkostninger.

I Finansieringsudvalgets seneste store rapport (betænkning 1533 fra 2012) hedder det eksempelvis:

“Det erkendes dog, at der ikke vil kunne opnås en fuldstændig forklaring gennem disse kriterier, da de faktiske udgifter også er påvirket af […] forskelle i præferencer, forskelle i effektivitet og forskelle i hidtidige serviceniveau.”

De detaljer får offentligheden først indtryk af, når regeringen frigiver rapporten fra finansieringsudvalget. Det er i øjeblikket uklart om regeringen vil frigive den før Folketingets vinterferie i uge 7. Faren kan være, at rapporten udøser et større slagsmål mellem kommunerne, mens alle toppolitikerne er væk på vinterferie.

Modsat er regeringen også ved at komme under tidspres. Der skal være indgået en politisk aftale senest i starten af maj, for at den nye udligning kan få effekt fra første januar 2019.