Danmarks Statistik: Tal for udlændinges uddannelse er usikre

Tallene for udlændinges uddannelse er de mest usikre i hele det datasæt, som indgår i beregningen af den kommunale udligning. Tallene bliver helt centrale i den kommende reform af udligningen.

Af Arne Ullum, arne@ullum.eu

Ifølge et svar til Folketingets Udvalg for Landdistriker og Øer er de nye tal fra Danmarks Statistik for udlændingenes uddannelser behæftet med betydelig usikkerhed. Politikerne skal om kort tid beslutte, om tallene trods usikkerheden skal indgå i beregningen af den kommunale udligning.

Siden 2006 er udlændinges uddannelse fra hjemlandet ikke blevet talt med, og dermed har op imod 175.000 udlændinge automatisk stået opført som personer uden erhvervsuddannelse, selv om der blandt andet har været højtuddannede forskere iblandt dem. Det har givet især kommuner med internationale virksomheder og institutioner store fordele, fordi de dermed har fået sociale tilskud til velfungerende og højtuddannede udlændinge.

Fra 2017 er tallene justeret, men det er sket på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som kun 37 procent har svaret på.

Problemet understreges yderligere af Danmarks Statistik, der i sin officielle statistikdokumentation skriver:

“For hele befolkningen (15-69 år) i 2016 er 3,1 procent af oplysningerne hentet fra de selvrapporterede spørgeskemaundersøgelser og 3,8 procent er blevet imputeret. De imputerede værdier kan ikke betragtes som valide oplysninger om enkeltpersoners uddannelsesniveau, da de er et resultat af en statistisk model, som bygger på andre personers selvrapporterede uddannelse og karakteristika, herunder oprindelsesland.”

Det særlige finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet har hidtil advaret meget kraftigt mod at bruge statistiske data baseret på spørgeskemaundersøgelser.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille oplyser da også til Folketinget, at der bortset fra udlændinges uddannelse ikke er nogen data i den kommunale udligning, som er baseret på borgernes selvrapporterede data.

“Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke bekendt med, at der i statistikker bag de øvrige socioøkonomiske kriterier indgår oplysninger fra spørgeskemaundersøgelser,” hedder det.

Lav svarprocent

I svaret gengiver ministeriet en grafik fra Danmarks Statistik med svarprocenterne for de forskellige årgange af indvandrere. Skemaet viser, at svarprocenten er blevet meget lav for de indvandrere, som er kommet til Danmark efter 2005.

Kilde: Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt

Udlændinges uddannelse udgør et stort problem for beregningen af udligning, fordi den data indgår i to kriterier i udligningen; ”Personer uden erhvervsuddannelse” og ”Børn i familier, hvor forsørgerne har lav uddannelse”.

Hvis man ikke tæller udlændinges uddannelse med, så vil stort set alle udlændinge uden en dansk uddannelse optræde som “personer uden erhvervsuddannelse”, og det favoriserer især kommunerne med mange internationale virksomheder og institutioner, som tiltrækker højt uddannede udlændinge. Årsagen er, at de højtuddannede udlændinge tæller med som om de er lavtuddannede, og dermed udløser de store sociale tilskud.

Hvis man omvendt tæller udlændingene med, så betyder usikkerheden, at nogen kommuner med mange udlændinge risikerer, at miste store beløb i udligning, fordi udlændinge kan have en tendens til at overvurdere deres uddannelsesstatus.

Ministeren røber intet om, hvad han vil gøre ved problemet.

Han henviser blot til, at den store rapport fra Finansieringsudvalget offentliggøres om kort tid.


Fakta: Det skriver Danmarks Statistik om usikkerheden

Usikkerheden er størst for personer, der har uddannelse fra udlandet og ikke har været i kontakt med det danske uddannelsessystem. Der er i årenes løb lavet flere undersøgelser om indvandreres medbragte uddannelse. Svarprocenten er 48 procent af det samlede antal udsendte skemaer (knap 240.000). Nogle af disse oplysninger er senere erstattet af oplysninger fra administrative kilder. For hele befolkningen (15-69 år) i 2016 er 3,1 procent af oplysningerne hentet fra de selvrapporterede spørgeskemaundersøgelser og 3,8 procent er blevet imputeret. De imputerede værdier kan ikke betragtes som valide oplysninger om enkeltpersoners uddannelsesniveau, da de er et resultat af en statistisk model, som bygger på andre personers selvrapporterede uddannelse og karakteristika, herunder oprindelsesland. Fordi den statistiske model, der anvendes til imputeringen, er usikker, så er de imputerede oplysninger mere usikre end de selvrapporterede uddannelsesoplysninger.