Analyse: De fleste børn i ghettoerne vokser op med arbejdsløse forældre

Børn

Seks ud af ti fædre i ghettoområderne har ikke et arbejde, og for mødrene er det tre ud af fire. Det giver børnene en dårlig start på livet og medfører en øget risiko for kriminalitet. Regeringen er klar til at tage “kontroversielle midler” i brug.

Anders Kjøller, nbokonomi@gmail.com

For børn, der vokser op i et ghettoområde, er det ikke et særsyn, at forældrene ikke skal på arbejde. En analyse af Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at det kun er 40 procent af fædrene og 25 procent af mødrene, som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Det kan have konsekvenser for børnene resten af livet, da de vokser op uden positive rollemodeller at støtte sig til.

“Det lave uddannelsesniveau og den udbredte inaktivitet blandt forældrene i ghettoområderne kan medvirke til, at børnene og de unge har færre rollemodeller i hjemmet, hos naboer og hos venner og bekendte i boligområdet. Det kan både gøre sig gældende i forhold til at støtte op om børnenes skolegang og vigtigheden af, at børnene sidenhen får en uddannelse og et arbejde”, står der i analysen.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Eskild Dahl Pedersen er tryghedschef i Lejerbo København, og han kan genkende billedet af, at børn og unge i ghettoområder ofte har oddsene imod sig fra starten.

“Børnene får ringe mulighed for at bryde den sociale arv, og derfor ender vi ofte med at have børn, der har et handicap, når de bliver voksne. Et handicap, der ikke er biologisk betinget, men som kommer af, at deres forældre har truffet nogle uheldige valg,” siger Eskild Dahl Pedersen til Berlingske.

Børn i ghettoer får lavere karakterer 

Analysen tager udgangspunkt børn og unge, der i de sidste 25 år er vokset op i landets tre største ghettoområder Vollsmose, Gellerup/Toveshøj og Tingbjerg. Her har hovedparten af beboerne ikke-vestlig oprindelse, og børnene og de unge vokser derfor op med en meget lav grad af kontakt til etnisk danske børn.

På distriktsskolerne i området er har omkring halvdelen af børnene ikke-vestlig oprindelse, mens det samme gælder for tre ud af fire børn på fri- og privatskolerne med mange børn fra ghettoområder.

Skolerne halter efter landsgennemsnittet, og i folkeskolen får eleverne væsentligt lavere karakterer ved afgangseksamen. Karaktergennemsnittet i ghettoområderne er 4,8 i dansk og 3,8 i matematik, mens det på landsplan er 6,7 i begge fag.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det gør det sværere at få en uddannelse, og som 25-årige er det kun 62 procent af de unge fra et ghettoområde, som har en ungdomsuddannelse mod 84 procent af de unge, der er vokset op uden for et ghettoområde. Pigerne klarer sig bedst, og 84 procent af dem, der får minimum 02 i dansk og matematik, tager en ungdomsuddannelse mod 64 procent af drengene.

Når drengene ikke har mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet, er der en risiko for, at ender på en kriminel løbebane. 32 procent af drengene fra årgang 1990, der kom ud af folkeskolen med lave karakterer, var således dømt for en lovovertrædelse i 2013 eller 2014.

Regeringen vil tage kontroversielle midler i brug

Regeringen arbejder i øjeblikket på et udspil, der skal håndtere parallelsamfund. Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) sidder i spidsen for arbejdet, og han varsler en bred og markant tilgang til problemerne.

”Vi er nødt til at tage kontroversielle midler i brug for at sikre, at næste generation løftes ud af parallelsamfundet. I et land med så unikke muligheder som Danmark, går det ikke, at der i nogle områder hersker en passivkultur. Vi skal også sørge for, at de unge med ikke-vestlig baggrund omgås danske unge, får udbytte af deres skolegang og siden hen uddanner sig. Ikke mindst skal vi have stoppet en udvikling, hvor en del drenge – måske på grund af de dårlige fremtidsudsiger – ender i en kriminel løbebane, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.


Fakta om ghettolisten

Ghettolisten omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst 3 af følgende 5 kriterier:

  • Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år)
  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
  • Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet