Hovedstaden: Vores serviceudgifter er faldet endnu mere siden 2007

“Kommunerne i hovedstadsområdet har reduceret deres serviceudgifter i faste priser med ca. 10 procent pr. indbygger, mens kommunerne i det øvrige land kun har reduceret deres serviceudgifter med ca. 5 procent,” påpeger hovedstaden i dette debatindlægvom udviklingen i de kommunale nøgletal.

 Af: borgmester Steen Christiansen (Albertslund, A) og John Engelhardt (Glostrup, V) – på vegne af de 34 hovedstadskommuner i samarbejdet ”Stop forskelsbehandlingen nu”.

I en artikel analyserer NB Økonomi udviklingen i kommunernes økonomi siden 2010. Det gør de på baggrund af et udtræk af data fra de kommunale nøgletal. I vores øjne er analysen ikke nøglen til at forstå den skæve udvikling i udligningen mellem hovedstadsområdet og resten af landet, der har fundet sted siden strukturreformen i 2007.  Vi synes idéen er god men mener, at det er vigtigt at supplere med en række nuancer til NB Økonomis analyse, så ikke også den bidrager skævt til den nødvendige ændring af udligningsordningen, som Folketinget inden sommer skal vedtage.

Hovedstaden har reduceret serviceudgifter dobbelt så meget som provinsen

NB Økonomi skriver f.eks. i artiklen, at kommunerne i hovedstadsområdet har reduceret deres serviceudgifter mere end i det øvrige land siden 2010. Faktisk er det en udvikling, som går helt tilbage til 2007, hvor kommuner i hovedstadsområdet har reduceret deres serviceudgifter i faste priser med ca. 10% pr. indbygger, mens kommunerne i det øvrige land kun har reduceret deres serviceudgifter med ca.  5 pct.

Den udvikling hænger sammen med, at udligningen fra hovedstadsområdet til det øvrige land i samme periode næsten er fordoblet, fra 7 mia. kr. i 2007 til over 13 mia. kr. i 2018. Den stadig stigende udligning fra hovedstadsområdet har også ført til, at serviceniveauet i hovedstadsområdet i dag er lavere end i det øvrige land (se figur).

Økonomi- og Indenrigsministeriet opgør serviceniveauet for de enkelte kommuner i forhold til landsgennemsnittet, som er lig 100. Opgørelsen laver de ved at sammenligne de faktiske driftsudgifter med behovet ud fra befolkningens socioøkonomi og alderssammensætning.

Derfor betaler hovedstadsborgene det samme i skat som borgerne i provinsen

Det lavere serviceniveau står sammen med, at borgerne i hovedstadsområdet betaler stort set det samme i skat til kommunen ud af den løbende indkomst, nemlig 17,8 pct. mod 17,4 pct. i det øvrige land. Det er korrekt, at skatteprocenten i hovedstadsområdet er lavere end i de øvrige kommuner. Til gengæld betaler borgerne i hovedstadsområdet mere i grundskyld til kommuner. To sammenlignelige borgere fra hovedstadsområdet og det øvrige land med ens indkomst og ejerbolig betaler nogenlunde det samme i skat til kommunen i løbet af et år. Med det in mente, er det svært at se rimeligheden i at hovedstadsområdets store overførsler til det øvrige Danmark skal blive ved med at stige.

Vi betaler glædeligt til udligningsordningen, så alle kommuner i Danmark har nogenlunde lige mulighed for at udbyde omtrent samme service. Men udligningen overopfylder allerede i dag sit formål og overfører altså hvert år stadigt flere midler fra hovedstadsområdet til resten af landet. I 2018 overføres 13,3 mia. kr. via det generelle udligningssystem fra hovedstadskommunerne til de øvrige kommune. Uden politiske beslutninger vil det beløb stige yderlige med 2,4 mia. kr. frem mod 2021. Hertil kommer særtilskud, som i høj grad skævvrides til fordel for det vestlige Danmark. Den skæve udvikling må altså stoppe nu.

________
De 34 kommuner i samarbejdet Stop Forskelsbehandlingen Nu er:
Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Stevns, Tårnby, Vallensbæk.