Hovedstadskommunerne: Derfor skal ændringen af udlændingetal ikke påvirke udligningen

De to ændringer på udlændingeområdet bør ikke påvirke udligningen

Den manglende opgørelse af udlændinges uddannelse er allerede indregnet i udligningssytemet, og tallene bag ændringen af udgiftsbeløbene i udlændingeudligningen er meget usikre, siger de 34 hovedstadskommuner. De afviser dermed, at der er tale om fejl, som skal ses isoleret fra de øvrige ændringer.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.eu

De 34 hovedstadskommuner afviser, at ændringen af tallene for udlændinges uddannelse og udgifterne i udlændingeudligningen bør påvirke udligningen mellem kommunerne. Derfor mener de 34 kommuner også, at det grundlæggende er forkert at se på effekten af de forslåede ændringer til udligningssystemet uden de to ændringer på udlændingeområdet.

Hovedargumentet fra hovedstadskommunerne i sammenslutningen Stopforskelsbehandlingen.nu er dels, at den nye udgiftsopgørelse i udlændingeudligningen hviler på en analyse fra 2014, som indeholder stor usikkerhed, dels at den manglende indberetning af udlændinges uddannelse var kendt i 2013 og derfor er indregnet i det nuværende system.

“Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderede senest i 2013, at de penge, der bliver omfordelt på baggrund af de to kriterier, udgør en fair betaling for den faktiske byrde, kommuner har. Ingen kommuner er blevet snydt i forhold hertil, og ingen kommuner er sluppet billigere, end de burde. De pågældende kommuner skal ikke have flere penge på grund af en statistik, som er baseret på en spinkel spørgeskemaundersøgelse. Disse kommuner har allerede fået dækket deres omkostninger én gang,” siger borgmester Steen Christiansen, Albertslund Kommune, der står i spidsen for de 34 kommuner i hovedstadsområdet.

Han advarer samtidig mod at vurdere udligningssystemet på enkelte kriterier frem for at se på de samlede summer, som overføres mellem kommunerne.

“Skal de her modeller bruges med de tal de beror på, kræver det altså en tilsvarende modgående kompensation i udligningssystemet til de kommuner, som betaler. Jeg vil gerne gentage, at den generelle udligning fra hovedstadsområdet næsten er fordoblet siden 2007, hvor den er steget med 6,3 mia. til at udgøre 13,3 mia. kroner i 2018. Alene fra 2017 til 2018 stiger udligningen med 1,5 mia. kroner. Det er altså helt skævt, hvis du spørger mig,” siger borgmester Steen Christiansen.

Fakta her er hovedstadskommunernes mere detaljerede argumenation:

Indvandreres uddannelsesniveau

  • Ved justeringen af udligningssystemet med virkning fra 2013 var Finansieringsudvalget vidende om indvandreres medbragte uddannelse fra hjemlandet ikke nødvendigvis var registreret i det danske uddannelsesregister, som er baggrunden for opstillingen af de to socioøkonomiske kriterier ”Antal personer i alderen 25-49 år uden erhvervsuddannelse” og ”Børn i familier hvor forsørgerne har lavt uddannelsesniveau.”
  • Ved den seneste større justering af udligningssystemet, der blev gennemført i 2013 på baggrund af grundige analyser af den samlede opgørelse af kommunernes udgiftsbehov samt sammenhængen mellem de sociale forhold og variationerne i udgiftspres på de store kommunale serviceområder. Da de to socioøkonomiske kriterier opgjort med uoplyst uddannelsesniveau for personer indvandret efter 2004 indgik i Finansieringsudvalgets analyser i 2012, sikrede den ”mangelfulde” opgørelse kommuner med mange nyindvandrede nødvendig finansiering i evalueringen af det samlede udligningssystem. Den mangelfulde opgørelse er således taget med ind i den samlede betragtning af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser ved seneste udligningsændring, hvilket betyder at opdateringen i sig selv medfører et behov for at kompensere de ramte kommuner.
  • Stop Forskelsbehandlingen.nu har tidligere rejst følgende kritisk mod undersøgelsen, som er grundlaget for Danmarks Statistiks opdatering af indvandreres medbragte uddannelse:
    • Spørgeskemametoden er forbundet med meget stor usikkerhed og overvurderer uddannelsesniveauet: Opdateringen bygger på spørgeskemaundersøgelse med en svarprocent på 37, hvorefter resultatet er udbredt til hele målgruppen. Der er indikationer på, at respondenterne ikke er repræsentative og overvurderer uddannelsesniveauet. Endvidere er der indikationer på, at respondenterne også overvurderer deres eget uddannelsesniveau.
    • Værdien af uddannelse fra udlandet overvurderes i statistikken. I den opdaterede uddannelsesstatistik inkluderes uddannelse fra udlandet og uddannelse opnået i Danmark på samme vis. Spørgeskemaundersøgelsen viser dog, at værdien af en dansk uddannelse er langt større og at en ikke-vestlig indvandrer, der har taget en faglært uddannelse i udlandet arbejdsmarkedsmæssigt minder mere om en ufaglært end om en tilsvarende person, der har taget en dansk uddannelse. Uddannelsesstatistikken giver således ikke et retvisende billede af det reelle uddannelsesniveau for denne gruppe.
    • Ustabil variabel: Der foretages fremadrettet ikke en løbende opdatering af spørgeskemaundersøgelsen. Det betyder, at når nye indvandrere kommer til landet vil de forsat stå som uoplyst og uddannelsesoplysningerne for gruppen vil langsomt blive forældede og det er derfor svært at anvende variablen i udligningssystemet, da de byrdefordelingsmæssige konsekvenser løbende vil ændre sig over tid og medføre behov for justeringer.
  • Vi noterer os, at Finansieringsudvalget er enig heri, hvilket er baggrunden for, at det socioøkonomiske kriterie ”Antal personer uden erhvervsuddannelse” fremadrettet foreslås opgjort på måden: ”For fremover at rette kriterierne op og samtidig gøre dem uafhængige af denne problemstilling ændres opgørelsen, så indvandrede personer, der var over 20 år på indvandringstidspunktet, frasorteres. Til gengæld øges vægten på kriteriet for udlændinge fra ikke-vestlige lande en smule i lands- og hovedstadsudligningen”. Effekten af redefineringen af kriteriet kan ikke ses direkte i tabellerne over effekterne af de forskellige modeller fra Finansieringsudvalget, da effekten indgår sammen med øvrige justeringer af de socioøkonomiske kriterier samt vægtene heraf.
  • Den samlede effekt af nedjusteringen af beløbene i udlændingeudligningen samt opdateringen af kriterierne baseret på indvandreres uddannelsesniveau kan derfor ikke direkte aflæses af tabellerne.

Udlændingeudligningen

  • Halveringen af udlændingeudligningen bygger på en KORA-analyse fra 2014, som vi vurderer at være forbundet med så stor usikkerhed, at den ikke kan udgøre et tilstrækkeligt fagligt grundlag for en ændring af udlændingeudligningen. Opgørelsen bygger nemlig på nogle indberetninger fra kommunerne, hvor udgiften for fx 0-5-årige varierer fra 25 kr. til knap 27.000 kr. pr. ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer, mens beløbet for 6-16-årige varierer fra 95 kr. til 38.000 kr. Disse tal har man så blot taget et simpelt gennemsnit over for at nå frem til at udlændingeudligningen skal halveres, jf. nedenfor.

Problemer i vores øjne

Problem 1: Meget stor variation i udgifterne

Der er meget stor variation i de indberettede udgifter pr. ikke-vestlig indvandrer og efterkommer. For 0-5-årige varierer udgiften fra 25 kr. til knap 27.000 kr. pr. ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer, mens beløbet for 6-16-årige varierer fra 95 kr. til 38.000 kr. For voksne varierer beløbet fra -1.611 kr. til 11.329 kr. pr. person. De meget store variationer kommunerne imellem indikerer meget kraftigt, at der er store usikkerheder forbundet med resultaterne.

Problem 2: Simpelt gennemsnit

De gennemsnitlige udgifter, som Finansieringsudvalget tager udgangspunkt i i deres scenarier for justering af udlændingeudligningen er baseret på simple gennemsnit i stedet for vægtede gennemsnit. Det vil sige, at meget små kommuner med få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere vægter lige så meget som store kommuner med relativt mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Problem 3: Underrapporterede udgifter

Finansieringsudvalget anfører i deres rapport, at der er større sandsynlighed for, at udgifter er blevet overset, end at irrelevante udgifter er medtaget. Det taler umiddelbart for en kraftig bias i nedadgående retning – ikke mindst set i lyset af den store kommunevariation.

Sandsynligheden for en nedadgående bias forstærkes yderligere af, at kommuner med relativt få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere – og dermed relativt lille udgiftsbelastning – ikke har tilstrækkeligt incitamentet til at bruge de fornødne ressourcer på at undersøge området til bunds og dermed også risikerer at indberette et for lavt udgiftsniveau.

Kilde: Stop Forskelsbehandlingen