Se tallene: Sådan vurderer den nye udligning din kommunes velstand

Forslagene til ændringer i den kommunale udligning vil medføre betydelige ændringer i den officielle vurdering af, hvilke kommuner der er velhavende og hvilke der er fattige. Se tallene for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.eu

Normalt elsker borgmestre og byråd, når nye officielle tal fortæller, at det går fremad for kommunen, og den er blevet mere velstående.

Sådan er det ikke, når Folketinget vil ændre på reglerne for opgørelsen af kommunernes strukturelle underskud. Så handler det om størrelsen af kommunernes tilskud og betaling til den kommunale udligning. Og så er det godt at kommunen er blevet fattigere.

Indenrigsministeriet har netop offentliggjort tallene for, hvordan kommunernes strukturelle resultat vil udvikle sig, hvis et af de tre hovedforslag (model 3-5) til ændring i den kommunale udligning gennemføres. Som det fremgår vil mange kommuner opleve en betydelig ændring på opgørelsen af kommunens velstand.

Yderområderne bliver vurderet relativt fattigere

Kommunal udligning er principielt et nulsumsspil, og derfor er det afgørende, hvordan en kommunes strukturelle underskud udvikler sig i forhold til landsgennemsnittet.

Her er det markant, at yderkommunerne med de foreslåede ændringer bliver vurderet til at være relativt fattigere i det nye system end i det nuværende system, mens især bykommunerne og  oplandskommunerne til de store byer bliver vurderet til at være relativt rigere end i det nuværende system.

Men det betyder ikke automatisk flere penge

Tallene fremgår af et svar til Folketinget, og her understreger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem udviklingen i de strukturelle underskud og udviklingen i kommunernes udligning.

“I Finansieringsudvalgets modeller er der imidlertid også foreslået ændringer, som ikke påvirker den enkelte kommunes strukturelle underskud, men som vil have en finansiel virkning for kommunen,” skriver ministeren.

Han henviser særligt til, at Finansieringsudvalget har ændret reglerne for højt strukturelt undeskud (se særskilt artikel) og ændringen af udlændingeudligningen. Begge forhold påvirker i høj grad udligningen, men ikke det strukturelle underskud.

Påvirker indirekte serviceniveauet

Det strukturelle resultat udtrykker, hvor stort et over- eller underskud en kommune ville have, hvis den opkrævede en gennemsnitlig skatteprocent og brugte et gennemsnitsbeløb på service afhængig af en række demografiske og sociale parametre.

Finansieringsudvalget foreslår alene ændringer, som påvirker vurderingen af kommunernes udgiftsbehov. Derfor vil ændringerne i skemaet slå direkte igennem, når ministeriet opgør de såkaldte serviceniveauer.

Det er populært sagt et tal der udtrykker, om en kommune bruger mere eller mindre på service end forventet.

Det har tidligere skabt kritik, at Langeland ifølge opgørelsen skulle have et af landets bedste serviceniveauer, mens Frederiksberg lå i bunden.

Ændringen i tallene vil påvirke den vurdering, så de blå kommuner vil få et højere opgjort serviceniveau i de officielle statistikker, mens de røde kommuner vil få et lavere.

De ændrede tal siger ikke noget om faktiske ændringer i servicen, men alene om opgørelsen i de officelle statistikker.

Fakta: Sådan er tallene gjort op

I bilag 1 (de tal vi har brugt her i artiklen red.) vises de strukturelle underskud i landsudligningen for det aktuelle udligningssystem som i tilskudsudmeldingen 2018 henholdsvis fremskrevet til 2022 med en mekanisk fremskrivning af nettooverførselsudgifter mv. Der vises også det strukturelle underskud i Finansieringsudvalgets fem modeller i et 2022-scenarium, svarende til tabellerne i Afrapportering fra Finansieringsudvalget, appendiks 9.1. (Her i artiklen er alene gengivet for model 3-5 red.) I Finansieringsudvalgets model 3 til 5 er de strukturelle underskud identiske.

Det skal endvidere bemærkes, at der i model 2 til 5 er et højere samlet kommunalt udgiftsbehov i den generelle udligning end i model 1. Det skyldes, at beskæftigelsestilskuddet i model 2 til 5 er afskaffet, og omvendt er udgifterne til dagpenge mv. lagt ind i det generelle udligningssystem som et kommunalt udgiftsbehov. Et højere samlet udgiftsbehov i udligningsberegningen indebærer alt andet lige også et højere strukturelt underskud.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.