Ghettoplan flytter cirka 200 millioner kroner til de store byer og vestegnskommunerne

Ghettoplanen flytter omkring 200 millioner kroner til primært de store byer og vestegnskommunerne. Pengene kommer fra landets øvrige kommuner, der vil tabe et tilsvarende beløb. Se tallene for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen ghettoplan vil flytte omkring 200 millioner kroner til de store byer og vestegnskommunerne fra landets øvrige kommuner. Det viser en analyse NB-Økonomi har foretaget på baggrund af tilgængelige data.

Regeringens ghettoplan indeholder en belønning på en milliard kroner til de kommuner, som gør en særlig indsats for integrationen. Pengene skal kommunerne selv levere gennem en reduktion i bloktilskuddet, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Mens alle kommuner dermed kommer til at bidrage med det samme beløb pr. indbygger, så er der stor forskel på, hvor mange penge kommunerne kan forvente at få fra puljen.

Præmiepuljen favoriserer kommuner med mange ikke-vestlige indvandrere

Som det fremgår af kortet er det de store byer og vestegnskommunerne, som primært får gevinst af ghettomilliarden, mens det typisk er land- og yderkommuner som kommer til at betale.

Årsagen er, at pengene deles ud som en præmie pr. ikke-vestlig indvandrer, som enten er kommet i arbejde eller har fået en uddannelse. Det skævvrider kommunernes muligheder for at få penge fra puljen af to helt logiske grunde.

  • Kommuner med mange ikke vestlige indvandrere og efterkommere vil helt naturligt få flere penge, simpelthen fordi en forbedring på en procent giver et større nominelt antal.
  • Kommuner som i dag har en meget lav beskæftigelsesfrekvens blandt ikke vestlige indvandrere og efterkommere vil alt andet lige have nemmere ved at få indvandrere i job sammenlignet med de kommuner, som allerede har været meget succesfulde med at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.


Sådan har vi gjort:

NB-Økonomi har fra Danmarks Statistik hentet tallet for antal ikke vestlige indvandrere og efterkommere, som er henholdsvis ledige og udenfor arbejdsmarkedet.

Disse tal har vi sammenholdt med erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen og forudsat, at kommunerne hvert år indsnævrer forskellen til borgere af danskherkomst med en ottendedel.

Vi har desuden forudsat at halvdelen af de ledige og alle ikkebeskæftigede har været udenfor beskæftigelse de seneste tre år.

På uddannelsesområdet har vi ud fra analyser fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd og data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet forudsat at:

  • 75 procent af ikke vestelige indvandrere og efterkommere består en folkeskoleeksamen med mindst 2 i dansk og matematik. Vi har brugt antallet af 15-årige som mål.
  • 10 procent af samme målgruppe består deres folkeskoleeksamen med karakterer over landsgenensmittet for målgruppen.
  • At 65 procent får en erhvervsuddannelse. Her er antallet af 19-årige brugt som mål.

Ovenstående forudsætninger er sat med udgangspunkt i de aktuelle resultater og herefter justeret op, så de matcher en samlet præmiesum på en milliard kroner. Det er p.t. uklart om kommunernes bidrag bliver lavere, hvis de samlede resultater bliver mindre end forventet.

I givet fald vil tab og gevinster blive mindre.

Usikkerhed: Da der er tale om skønnede effekter, så er der en vis usikkerhed på tallene, men den grundlæggende største forskel handler om kommunernes forskellige antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Bemærk derudover, at gennemsnittet for beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen hos de 25-64 årige er taget som et uvægtet gennemsnit af tallene for hver femårsgruppe.