Her er Danmarks 25 rigeste kommuner i den nye udligning

Danmarks rigeste kommuner ligger nord for København. Selvom de betaler milliarder i udligning, så har de stadig flere penge til høj service og lav skat, viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Selvom de betaler milliarder i udligning til landets fattigste kommuner, så vil de nordsjællandske kommuner stadig være landets suverænt rigeste, når ser på det struktureller overskud efter udligning. Det viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Se listen med de 25 kommuner – som også rummer to overraskelser fra Vestegnen.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.eu

De nordsjællandske kommuner er Danmarks rigeste, også når fra fraregner de milliardbeløb, som de skal betale i udligning.

NB-Økonomi har ud fra nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fundet de 25 kommuner, som vil være de rigeste i fremtiden, hvis politikerne vedtager model 3 i Finansieringsudvalgets rapport.

Skulle politikerne istedet vedtage model 5, så vil alle kommunerne i hovedstaden få 257 kroner ekstra om året pr indbygger, og dermed vil det ikke påvirke listen markant.

Det er næppe overraskende, at de nordsjællandske kommuner er blandt de rigeste. Borgerne her tjener markant mere end i andre kommuner. Selvom kommunerne afleverer 93 procent af deres strukturelle overskud, så er indtægterne og dermed skatterne så store, at de tilbageværende syv procent sikrer kommunerne en topplacering på listen.

To vestegnskommuner blandt Danmarks 25 rigeste

Mere overraskende er det, at to vestegnskommuner, Ballerup og Hvidovre kommer ind på listen. For Ballerup skyldes det formentligt, at kommunen takket være en meget offensiv erhvervspolitik har mange store virksomheder, som sikrer kommunen store indtægter fra selskabsskatter. Derudover får de to kommuner store tilskud fra de rige hovedstadskommuner i den særlige hovedstadsudligning.

En anden overraskelse er Fanø, der er helt atypisk fordi den har så store sommerhusområder.

Tallene fortæller, hvor stort et strukturelt resultat kommunerne vil få i den såkaldte model 3. Det strukturelle over- eller underskud er et udtryk for en kommunes resultat, hvis den havde gennemsnitlige udgifter korrigeret for demografiske og sociale forhold, og at den opkrævede en gennemsnitlig kommuneskat og grundskyld.