Her er de seneste indspil til forhandlerne fra de tre store kommunegrupper

Kommunerne har i disse dage blikket rettet stift mod Folketinget i håb at få de sidste argumenter ind i forhandlingerne om kommunal udligning.

Kommunerne har fokuseret deres krav og forslag til udligningsforhandlingerne. Se her, hvor de store udligningsorganisationer lægger deres fokus. Hovedstaden forsøger at rulle ændring af udlændingedata og -udligning tilbage, men de østjyske kommuner fokuser på en lille, men vigtig ændring i teknikken bag de aldersbestemte kriterier.

Af Arne Ullum, [email protected]

Politikerne på Christiansborg er i disse dage under et intenst pres fra enkeltkommuner og de tre store udligningsgrupperinger. NB-Økonomi har bedt de tre grupperinger svare på tre centrale spørgsmål for at skabe et billede af, hvad politikerne bliver mødt med. Du kan læse de tre indlæg i sin helhed her på NB-Økonomi.

Kampen mellem hovedstad og provins fortsætter

Selv om forhandlingerne begynder at nærme sig detaljerne, fortsætter kampen mellem hovestadskommunerne og Bedre Balance om hovedstadsudligning og det særlige tilskud til provinskommuner med højt strukturelt underskud.

Bedre Balance forsøger at fastholde afskaffelsen af hovedstadsudligningen i forhandlingerne, men i øjeblikket er det kun Dansk Folkeparti, som har det med som et krav. Derfor er en afskaffelse udelukket, men en mindre reduktion i procentsatsen kan formentligt ikke helt udelukkes.

“Bedre Balances højeste (og eneste) ønske er at få etableret et énstrenget udligningssystem for alle landets 98 kommuner,” skriver sammenslutningen i deres debatindlæg.

Hovedstadskommunerne forsøger at fastholde politikerne på en fokusering af udligningen til kommuner med højt strukturelt underskud, så markant færre provinskommuner er omfattet og at det samlede beløb i ordningen reduceres.

“Ordningen for store strukturelle underskud betales af alle kommuner, mens tilskuddet kun kan gives til kommuner uden for hovedstadsområdet. Ordningen bør målrettes yderligere, så den kun omfatter de mest udsatte kommuner og ikke hovedparten af kommunerne udenfor hovedstadsområdet. Det skal også ses i lyset af, at ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud over en årrække er vokset i omfang uden at de omfattede kommuners økonomi er ændret,” skriver hovedstaden.

Udvalget har foreslået at ændre grænsen, så provinskommunerne kun får udligning af en mindre del af deres strukturelle underskud. I dag er det underskuddet, som overstiger 95 procent af landsgennemsnittet, og det foreslås hævet til 105 eller 115 procent. Regeringens udspil i forhandlingerne er 110 procent, erfarer NB-Økonomi.

Østjyske kommuner vil have større udligning til børn og ældre

De seks østjyske kommuner i rimeligudligning.nu er umiddelbart klemt i de aktuelle forhandlinger, fordi de foreslåede ændringer ikke gavner dem. Der udover vil de heller ikke få nogen gavn af de forslag, som Dansk Folkeparti har lagt på bordet.

De østjyske kommuner fokuserer derfor på det forhold, at udligningssystemet i dag er skruet sådan sammen, at størstedelen af pengene til den sociale udligning tages fra børnene og de ældre.

“Hermed mister især kommuner med mange børn og ældre udligning i forhold til de kommuners store serviceområder. Det gælder især 6-16-årige. Der er ingen faglig begrundelse for den valgte metode, men det betyder, at 2,2 mia. kr. uden sammenhæng med reelle udgiftsbehov tilfalder de største bykommuner i stedet for de 87 kommuner med flere børn og ældre,” skriver sammenslutningen i deres kommentar.

Kampen om revision af udlændingeudligning og uddannelsesdata er ikke slut

De to eneste forslag, som på kommunegruppeniveau flytter væsentlige penge i de foreslåede modeller til ændret udligning, er det finansieringsudvalget betegner som en revision af data for udlændinges uddannelse og udgiftsniveauet i udlændingeudligningen.

Et centralt spørgsmål i udligningsdebatten er, om der er tale om at rette to regulære fejl, og som derfor bør udløse en ændret byrdefordeling, eller om der er tale om et politisk valg, og som derfor bør være omfattet af kommissoriets krav om at undgå uhensigtsmæssige byrdemæssige ændringer.

Finansieringsudvalget giver ikke et definitivt svar, men kalder det en “revision” og behandler i øvrigt de to ændringer ud fra den præmis, at de gerne må ændre byrdefordelingen mellem kommunerne.

Mens Rimeligudligning.nu betegner de to ændringer som “oplagte fejl”, så afviser hovedstadskommunerne klart, at der er tale om fejlretninger.

I forhold til udlændinges uddannelse er argumentet blandt andet, at fejlen allerede eksisterede, da man ændrede udligningssystemet i 2013, og at der dengang blev taget højde for de udlændinge, som var fejlregistreret. Derudover peger hovedstaden på, at Finansieringsudvalget anser de nye tal for så usikre, at de er ubrugelige. Udvalget foreslår derfor en anden model, hvor alle indvandrere, som er kommet til Danmark efter de blev 20 år, pilles helt ud af statistikken for borgere med lav uddannelse og antal børn af forældre med lav uddannelse.

“Meget tyder endvidere på, at de to nye uddannelseskriterier hiver endnu flere penge ud af hovedstadsområdet end den rene opdatering af uddannelsesstatistikken, da en række indvandrere uden uddannelse, som i dag indgår, nu fjernes. Man må derfor spørge, hvad det er for udgiftsbehov, der er ændret siden 2013 og som retfærdiggør, at en teknisk opdatering af data skal sende yderligere store midler ud af hovedstadsområdet?”, spørger hovedstaden i sit indlæg.