Hovedstaden: Udlændingeændringer er ikke fejlretning, men et bevidst politisk valg

Hovedstadskommuner opfordrer politikerne til at droppe revisionen af udlændinges uddannelse og mindske reduktionen af udgiftsniveauet i udlændingeudligningen. Derudover vil hovedstadskommunerne ændre to kriterier, som vil give mange provinskommuner en stor gevinst.

Debatindlæg fra stopforskelsbehandlingen.nu

Det er et centralt spørgsmål i udligningsdiskussionen, hvorvidt hhv. ændringer i udlændinges uddannelse og udgiftssatserne i udlændingeudligningen er fejlretninger, som man derfor kan argumentere for skal rettes uden hensyn til ændret byrdefordeling, eller om der er tale om ændringer i udligningssystemet, som falder ind under kommissoriets krav om uændret byrdefordeling?

Der er ikke tale om ”fejlretninger”.

For så vidt angår udlændinges uddannelsesniveau vil en ukritisk anvendelse af den opdaterede uddannelsesstatistik for udlændingen tværtimod være at indføre en fejl i udligningssystemet. Som Finansieringsudvalget selv skriver, er den nye statistik forbundet med store usikkerheder baserede på en spørgeskemaundersøgelse med lav svarprocent og en overvurdering af egen uddannelsesniveau. Statistikken er derfor ikke egnet til at beregne udligning ud fra.

Endvidere har Økonomi- og Indenrigsministeren tidligere svaret, at ved ændringerne af udligningen fra 2013 viste statistiske analyser en sammenhæng mellem blandt andet uddannelseskriterierne og kommunernes udgifter – baseret på den mangelfulde uddannelsesopgørelse.

Alligevel bliver den opdaterede statistik brugt som begrundelse for at ændre de to uddannelseskriterier uden at det påvises, at sammenhængen mellem kriterierne og de udgifter, kriterierne skal afspejle variation i, bliver bedre. Meget tyder endvidere på, at de to nye uddannelseskriterier hiver endnu flere penge ud af hovedstadsområdet end den rene opdatering af uddannelsesstatistikken, da en række indvandrere uden uddannelse som i dag indgår, nu fjernes.

Man må derfor spørge, hvad det er for udgiftsbehov, der er ændret siden 2013 og som retfærdiggør, at en teknisk opdatering af data skal sende yderligere store midler ud af hovedstadsområdet?

Ændringen i udlændingeudligningen er heller ikke en fejlretning, men et politisk valg. Forslaget om i flere af modellerne at nedjustere volumen i udlændingeudligningen med 50 procent er således et politisk valg, som Finansieringsudvalget selv påpeger.

Endvidere henvises til en rapport fra det tidligere Kora, som har stor usikkerhed. Bl.a. varierer de indberettede udgifter i rapporten meget fra 25 kroner til knap 27.000 kroner for 0-5-årige indvandrere eller efterkommere og fra 95 kroner til 38.000 kroner for 6-16-årige. Endvidere bruger Finansieringsudvalget simple gennemsnit, så meget små kommuner med få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere vægter lige så meget som store kommuner med relativt mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Endvidere har Finansieringsudvalget selv tidligere anført, at udgifterne er underrapporterede.

Endvidere er der ikke som fremført at nogle kommuner tale om, at udgifter til udlændinge kompenseres tre gange. Som Finansieringsudvalget understreger i deres rapport, dækker udlændingeudligningen andre udgifter end i de generelle udgiftsbehov.

Samlet viser Finansieringsudvalget selv i sin hovedmodel (model 3), at modellen løser de byrdefordelingsmæssige udfordringer ved refusionsomlægningen og ved indarbejdelsen af beskæftigelsestil­skuddet i det generelle udligningssystem før statistikrevisionen af udlændinges uddannelsesniveau og nedjusteringen af udlændingeudligningen. De fire betragtede kommunegrupper går således alle ”i nul”.

Oveni her lægger Finansieringsudvalget så alligevel konsekvensen af revisionen af uddannelsesstatistikken og en reduceret udlændingeudligning, hvilket giver tab for bykommuner og gevinst for andre kommuner. Hvad er begrundelsen for at give en overkompensation og derved ikke leve op til kommissoriets krav om uændret byrdefordeling?

Hvad er jeres holdning til den aktuelle byrdefordeling i det nuværende system, og hvilke data understøtter dette?

Udligningen skal sænkes for det går godt i Danmark – også uden for hovedstadsområdet fordi:

  • Beskæftigelsen er høj og ledigheden lavere uden for hovedstaden end i Region Hovedstaden
  • Ledigheden er i januar 2018 4,2 pct. i Region Hovedstaden og 4,0 pct. i de øvrige regioner
  • Den socioøkonomiske belastning målt ved Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks er også lidt lavere uden for hovedstadsområdet end i hovedstadsområdet
  • Det socioøkonomiske indeks i 2017 er 101 i hovedstadsområdet og 100,0 i de øvrige kommuner
  • Forskellene mellem landsdelene er blevet mindre siden kommunalreformen i 2007 – faktisk er Danmark i balance.
  • I 2007 var serviceniveauet i hovedstadsområdet højere end landsgennemsnittet, mens det i kommunerne uden for hovedstadsområdet under et var under landsgennemsnittet.
  • I 2016 er forskellene udjævnet, da både kommunerne i hovedstadsområdet og uden for hovedstadsområdet har et serviceniveau omkring landsgennemsnittet.
  • Faktisk er serviceniveauet i hovedstadsområdet lidt lavere end uden for hovedstadsområdet.
  • Kilder: Opgørelsen er på baggrund af regnskabstal. Serviceniveau: Økonomi- og Indenrigsministeriet kommunale nøgletal.

Hvad er jeres tre højest prioriterede konkrete forslag, og hvilke ændringer i byrdefordelingen mellem kommunerne ønsker I at opnå i forhold til de fremlagte modeller? 

I Model 3 indføres et strukturelt kriterium med den begrundelse, at kommuner som i dag bliver overkompenseret af beskæftigelsestilskuddet, skal have begrænset deres tab. Dvs. Finansieringsudvalget opretholder en overkompensation for nogle kommuner. Eller som Niels Jørgen Mau Pedersen har udtalt, er det en glidebane, når man siger på forhånd, at nogle bestemte kommuner skal have et tilskud, som ikke har noget at gøre med, hvor mange udgifter de har.

Det strukturelle kriterium bør derfor udgå.

I kontrast til indføjelse af det strukturelle kriterium står, at kommuner som er påstået overkompenseret af de to uddannelseskriterier som følge af den ufuldstændige statistik, skal straffes. Løsningen af problemet med en usikker og ustabil statistik må således ikke fører til store omfordelinger mellem landets kommuner, som de foreslåede modeller fra Finansieringsudvalget alle gør. Problemet skal løses uden, at enkelte kommuner påføres store tab, jf. også at kommissoriet ikke lægger op til utilsigtet omfordeling mellem kommunerne.

Forslaget om at reducere udlændingeudligningen med 50 procent er ikke velargumenteret og udlændingeudligningen bør derfor reduceres i mindre omfang.

Generelt virker de fleste foreslåede ændringer designet til at ramme byer og byområder. I Finansieringsudvalgets modeller målrettes tilskuddet til kommuner med store strukturelle underskud samtidig en smule. Ordningen for store strukturelle underskud betales af alle kommuner, mens tilskuddet kun kan gives til kommuner uden for hovedstadsområdet. Ordningen bør målrettes yderligere, så den kun omfatter de mest udsatte kommuner og ikke hovedparten af kommunerne udenfor hovedstadsområdet. Det skal også ses i lyset af, at ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud over en årrække er vokset i omfang uden at de omfattede kommuners økonomi er ændret.