Regeringen vil afskaffe finansieringstilskud som led i udligningsaftale

KLs forhandlere sikrede sidste år et fortsat finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner, men nu vil regeringen have det afskaffet som led i aftale om kommunal udligning.

Regeringen kræver ifølge kilder tæt på forhandlingerne om kommunal udligning, at partierne skal give hinanden håndslag på, at det særlige finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner årligt skal fjernes. Det vil især ramme en række fattige kommuner med svagt indtægtsgrundlag.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.eu

Regeringen vil som led i en aftale om kommunal udligning endegyldigt gøre op med det særlige finansieringstilskud, som de seneste år har sikret kommunerne en samlet ekstra finansiering på 3,5 milliarder kroner om året. Det erfarer NB-Økonomi fra kilder tæt på forhandlingerne.

Afskaffelsen vil især ramme en række fattige kommuner, der har så få indtægter fra skatter og udligning, at de ikke giver mulighed for at finansiere kommunens del af servicerammen. For en lang række mere velhavende kommuner vil afskaffelsen alene betyde, at de reducerer opbygningen af kassebeholdningen.

Ministeren fik ikke sine skattelettelser

Likviditetstilskuddet har i mange år været en torn i øjet på regeringen, fordi det betyder, at kommunerne samlet har fået 3,5 milliarder kroner mere fra staten, end de har lov til at bruge.

Det betyder groft sagt, at kommunernes samlede kassebeholdninger er steget med cirka 3-4 milliarder kroner om året de seneste år. Regeringen krævede også finanseringstilskuddet fjernet ved kommuneforhandlingerne i foråret 2017, men her lykkedes det KL’s forhandlere at afvise regeringens krav.

Til gengæld blev der indført en særlig pulje, som skulle sikre kommunale skattelettelser på cirka 450 millioner kroner om året.

Skattelettelserne kom aldrig i nærheden af det beløb, og økonomi- og indenrigsministeren udtrykte offentligt sin stærke utilfredshed med kommunerne. Ved at fjerne pengene fra kommunerne, så sikrer ministeren at kommunerne samlet set ikke kan fortsætte med at opbygge store kassebeholdninger.

50 kommuner får næsten 1.000 kroner pr. indbygger

For en række fattige kommuner kan det manglende finanseringstilskud dog få direkte konsekvenser for budgetterne i 2019. Ud af de tre milliarder kroner gives de 2,0 milliarder til kommuner, som enten har et strukturelt underskud over landsgennemsnittet og som har et udskrivningsgrundlag pr. borger under landsgennemsnittet.

Det betyder, at 50 kommuner i år har fået næsten 1.000 kroner i finansieringstilskud pr. borger. De penge er ofte ikke gået til at øge kassebeholdningen, men derimod til at sikre, at kommunen havde finansering til at udfylde sin del af servicerammen.

Uden pengene fra finansieringstilskuddet vil de kommuner derfor alt andet lige skulle reducere deres serviceudgifter betydeligt, da regeringen givetvis vil holde fast i skatteloftet, som gør det meget vanskeligt for kommunerne at hæve skatten.