Regeringens seneste udspil til udligning: Nu taber fattige jyske og fynske kommuner markant

Det seneste udspil fra regeringen til en politisk aftale om kommunal udligning viser, at især de mindre velhavende jyske og fynske kommuner samt Sydhavsøerne og Bornholm taber markant, og kan se frem til store sparerunder. Forslaget vil medføre en markant forøgelse af forskelle i skat og service mellem kommunerne. Se tallene her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.eu

Kommunerne udenfor Sjælland har tabt det interne politiske spil i regeringens om den kommunale udligning. Det seneste udspil fra regeringen til forhandlingerne viser, at Venstre har givet efter for et krav fra De Konservative og Liberal Alliance om mindre udligning mellem kommunerne.

NB-Økonomi har fået indblik i forslaget, og du kan på kortet se en indikation af de samlede effekter. Billedet er meget klart. Vedtages regerings-forslaget reduceres udligningen mellem de rige og fattige kommuner i Danmark. Det vil betyde, at en lang række kommuner udenfor Sjælland skal spare eller sætte skatten op i de kommende år.

Til gengæld kan kommunerne i hovedstaden glæde sig over, de kun skal betale en del af den udligning tilbage, som de ifølge Finansieringsudvalget de seneste år har fået for meget på grund af forkerte oplysninger om udlændinges uddannelse og for høje enhedsbeløb i den særlige udlændingeudligning.

Markant sejr for hovedstadskommunerne

Hvis man ser bort fra revisionen af data på udlændingeområdet, så er regeringens udspil en markant sejr for særligt hovedstadskommunerne, fordi forslaget reducerer udligningen mellem rige og fattige kommuner udenfor hovedstadsområdet.

Dermed opfylder regeringen hovedstadens krav om, at borgerne i provinsen generelt skal betale mere i skat eller nøjes med en lavere service, fordi de til gengæld har lavere leveomkostninger.

Samtidig fastholder forslaget i store træk den nuværende struktur i kriterierne, og regeringen har dermed ikke lyttet til analyserne fra de seks østjyske kommuner i Rimeligudligning.nu. De viste, at især teknikken med at pengene til de socioøkonomiske kriterier tages ved at reducere enhedsbeløbene i de aldersbestemte kriterier er en stor fordel for de store byer med relativt få unge og ældre.

Endelig kan hovestadskommunerne glæde sig over, at kravet fra Bedre Balance om at fjerne eller reducere hovedstadsudligningen på ingen måde er imødekommet. Tværtimod reduceres udligningsgraden for en lang række provinskommuner, fordi grænsen for provinskommuners adgang til at få udligning for højt strukturelt undeskud reduceres samtidig med at grænsen for overudligning reduceres fra 93 til 92 procent.

NB-Økonomi har ud fra tilgængelige data beregnet cirka-effekten af regeringens forslag. (Se afsnit. Sådan har vi gjort).

Bemærk, at der er tale om en grov udregning. Særligt skal man være opmærksom på, at vi har antaget, at de penge som spares på udligning til kommuner med faldende folketal fordeles med det samme beløb pr. borger. Da kriteriet i fremtiden indgår i de aldersbestemte kriterier vil de overskydende penge blive fordelt forholdsmæssigt, og dermed vil kommuner med mange børn og ældre få lidt mere og kommuner med mange 20-74 årige få lidt mindre.


Sådan har vi gjort:

Vi har taget udgangspunkt i de fremlagte skemaer for effekten for de enkelte kommuner af regeringens forslag, som er fremlagt i forhandlingerne.

Derefter har vi indregnet forslaget om at fjerne finanseringstilskuddet ud fra fordelingen af tilskuddet i 2018 jvf. ministeriets tilskudsudmelding.

Derefter har vi beregnet effekten af regeringens forslag til ændring af tilskuddet for faldende folketal. Da vi af gode grunde ikke kende folketallene ved udgangen af i år, har vi valget at bruge udviklingen fra primo 2016 til primo 2018.

Alt er omregnet til beløb pr. indbygger ud fra tilskudsudmeldingens folketal. Endeligt har vi sammenlignet effekten por. borger med det gennemsnitlige beskatningsgrundlag.