Se effekten for de enkelte kommuner, hvis udligningsforhandlinger ender uden resultat

Et totalt sammenbrud i de politiske forhandlinger om udligning vil betyde, at der flyttes omkring 1,2 milliarder kroner fra primært hovedstaden til provinsen i 2019, fordi nye data om udlændinges uddannelse automatisk kommer ind i systemet. Samtidig vil det redde 23 udkantskommuner fra et stort tab på tilskud for faldende folketal. Se tallene for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.eu

Hvis forhandlingerne om en reform af den kommunale udligning ender i ingenting vil mange kommuner stadig opleve betydelige forandringer i deres udligning for 2019.

Det skyldes, den nuværende lov om kommunal udligning automatisk løber videre, hvis der ikke er flertal for ændre den. Og det betyder ifølge en passus på side 242 i Finansieringsudvalgets rapport, at ændringen af de nye data for udlændinges uddannelse helt automatisk vil slå igennem og medføre en omflytning af knapt 1,2 milliard kroner primært fra hovedstaden til resten af landet.

Finansieringsudvalget oplyser i en note til en tabel, at de nye data fra Danmarks Statistik, “vil slå igennem i 2019 uden gennemførelse af ændringer i udligningen.” (side 242, note til kolonne 2.)

En af Danmarks absolut førende eksperter i kommunal udligning, forskningschef Niels Jørgen Mau fra VIVE, påpeger, at der i loven om den nuværende udligning fra 2012 direkte er henvist til Danmarks Statistik i forbindelse med de to kriterier, som benytter data om uddannelse. Dermed kan ministeriet formentligt ikke blot vælge at bruge et andet datagrundlag.

“Det er min umiddelbare vurdering, at de nye tal vil slå igennem i 2019, hvis der ikke ændres i loven. Men det vil i givet fald nok kræve en endelig juridisk afklaring,” siger han.

Yderligere fordel for udkantskommuner

For de 23 kommuner, som står til at modtage tilskud for faldende folketal i 2019, vil en  udskydelse give en betydelig ekstraindtægt. Årsagen er, at tilskuddet på mistet borger i 2019 vil stige fra de cirka 100.000 kr. til 145.000 kroner i 2019, og dermed vil kommunerne i gennemsnit bevare deres tilskud. Hvis der gennemføres en ændring af udligningen kan kommunerne i gennemsnit se frem til at mise omkring 30 procent af deres tilskud.


Sådan har vi gjort:

Vi har sammenlignet et scenarie med et forlig, hvor vi tager Finansieringsudvalgets tal for effekten af hhv. model 3 og 5 og korrigerer tallet for effekten af fastlåsningen af kriteriet for faldende folketal. Denne udregning er foretaget ved at vi ud fra befolkningstal fra Dataproces har set på, hvor meget kommunerne ville få for faldende folketal efter de gældende regler og hvor meget de ville få efter de nye regler, som gengivet i Finansieringsudvalget rapport. Derefter har vi korrigeret effekten af model 3 og 5 med dette tal.

Baggrunden for ovenstående korrektion er, at Finansieringsuvalget i henhold til et svar til Esbjerg Kommune har oplyst, at alle konsekvensberegninger i udvalgets rapport er sket på statiske tal for 2018, hvilket betyder at effekten af en fastlåsning af kriterieværdien for faldende folketal ikke kommer med. Det skal dog bemærkes, at Finansieringsudvalget kan have medregnet en mindre forskel imellem den faktiske kriterieværdi for 2018 og den nye fastlåste kriterieværdi, hvilket vil give mindre afvigelser for de kommuner, som har faldende folketal.

Dette scenarie med et forlig er sammenlignet med den gevinst eller det tab, som kommunerne vil have, hvis ændringen af data for udlændinges uddannelse slår fuldt igennem i 2019. Vi har brugt tal fra Finansieringsudvalgets kolonne to i oversigtstabellerne.

Det skal bemærkes, at model 3 og 5 er valgt, fordi disse modeller har indtaget en central plads i forhandlingerne.