En kommune skal kun betale 53 procent af provenutab ved skattelettelse – en anden 160 procent

Efter et halvt års arbejde har Finansministeriet offentliggjort beregninger for de enkelte kommuner af dynamiske effekter og ændret udligning ved en skatteændring på en procent. Se tallene for hver enkelt kommune her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.eu

De danske kommuner er vidt forskelligt stillet i forhold til nettoprovenuet af at sænke skatten. Mens Gentofte får 47 procent tilbage af det umiddelbare provenutab i udligning og forskellige dynamiske effekter, så skal Brøndby lægge 60 procent oven i. Det viser nye beregninger fra Finansministeriet til Folketinget.

Selv om Finansministeriet alene har regnet på skattenedsættelser, så vil det modsatte være tilfældet ved skatteforhøjelser. Gentofte vil kun få omkring halvdelen ned i kommunekassen, mens Brøndby får omkring 60 procent ekstra ind i provenu.

Det er så vidt vides første gang Finansministeriet har regnet på dynamiske effekter i de enkelte kommuner i relation til skatteændringer. Derfor er det nye svar et vigtigt dokument for kommunerne, hvis byrådene i den kommende tid beder om konsekvensberegninger af skatteændringer.

 

 Dynamiske effekter i kommunen

Baggrunden for beregningerne er, at en nedsættelse af kommuneskatten ifølge Finansministeriets regnemaskine vil øge arbejdsudbud og dermed et dynamisk provenu fra øgede skatteindtægter.

Det dynamiske provenu af én procent reduktion i skatteprocenten i Allerød kan eksempelvis opgøres til 1 mio. kroner for kommunen og 3 mio. kroner for staten. Beregningsteknisk er det lagt til grund, at det dynamiske provenu fra kommuneskatter tilfalder kommunen, mens det dynamiske provenu fra de øvrige skatter (inkl. kirkeskat) og tilbageløb tilfalder staten. Det antages ligeledes, at eventuelle besparelser på overførselsindkomster tilfalder staten.

De dynamiske effekter ligger i gennemsnit på to procent for kommunerne, og hele 28 procent for staten.

“Det skal bemærkes, at den afledte virkning på arbejdsudbuddet i kommunen kan have andre positive virkninger for lokalområdet end den indregnede virkning på kommuneskatteprovenuet,” hedder det i svaret.

Skatteændringer påvirker udligningen i en række kommuner

Men derudover påvirkes de enkelte kommuners udligning af en skatteændring, fremgår det af et bidrag til svaret fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

For alle kommuner gælder det ifølge analysen, at et øget arbejdsudbud og dermed øget beskæftigelse vil påvirke både udskrivningsgrundlaget og de sociale kriterier, hvilket vil reducere bidraget fra udligningsordningerne for de kommuner, som er modtagere, og øge udligningen for de kommuner, som betaler.

For en mindre del af kommunerne er effekten langt mere dramatisk. Det skyldes at kommunen er omfattet af såkaldt overudligning, som skal sikre at kommunen maksimalt kan miste 93 procent i udligning på grund af et større udskrivningsgrundlag og aldrig kan få mere end 93 procent godtgjort i udligning, hvis skattegrundlaget falder.

Normalt har den enkelte kommunes skatteprocent ingen sammenhæng med udligningen, men det gælder ikke for kommuner, som er omfattet af overudligning.

Det er baggrunden for, at eksempelvis Allerød ved en skattenedsættelse på en procent ifølge analysen ender med en samlet besparelse på udligningen på 12 mio. kroner, hvilket skal ses i lyset af, at kommunen er nettobetaler i udligningssystemet. Dermed er kommunens selvfinansieringsgrad 24 procent efter udligning, hvoraf langt den største del kommer fra ændret betaling til udligning.

“Selvfinansieringsgraden inklusive virkningen fra udligning varierer meget på tværs af kommuner – såvel i forhold til størrelsesorden som i forhold til retningen. Således er selvfinansieringsgraden i Brøndby -60 procent, hvilket vil sige at det umiddelbare provenutab på 52 mio. kroner øges med 60 procent til 83 mio. kroner, når afledte virkninger fra arbejdsudbud og udligning indregnes,” hedder det i svaret.

Her er tallene for alle kommuner

NB-Økonomi bringer her en oversigt over tallene for alle kommuner.