Indgreb mod P-afgifter hastes igennem Folketinget – flere advarer om lovsjusk

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammtizbøll-Bille haster lovforslag om indgreb mod kommuners p-afgifter inden sommerferien.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille haster indgrebet mod kommunernes parkeringindtægter igennem Folketinget. En gennemgang af det lovforberedende materialer viser, at der udestår mange uklarheder.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.eu

Regeringen har valgt at haste et lovindgreb mod kommunernes parkeringsindtægter  igennem Folketinget inden sommerferien. Det betyder, at kommuner og interesseorganisationer fik tre dages høringsfrist istedet for mindst fire uger, som er den gældende anbefaling fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen

“Efter gennemlæsning af lovforslaget er det KL’s klare indtryk, at lovforslaget ikke er gennemarbejdet, samt at kvaliteten af det lovforberedende er meget ringe,” hedder det i en usædvanlig skarp protest i høringsvaret fra KL.

Samtidig viser en gennemgang af lovforslaget og høringssvaret fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der er en lang række uafklarede effekter af lovindgrebet, som angiveligt blev aftalt mellem Dansk Folkeparti og regeringen på meget kort tid, umiddelbart efter sammenbruddet i forhandlingerne om kommunal udligning.

Uklart om kommunerne vil hæve eller sænke afgifterne på grund af loven

Lovindgrebet betyder i al enkelthed, at kommunerne i fremtiden skal aflevere 70 procent af bruttoindtægterne fra P-afgifter til staten.

Det koster eksempelvis alene Københavns Kommune 225 millioner kroner om året. Ifølge regeringen vil det betyde, at kommunerne mister incitamentet til at sætte P-afgifterne op for at skaffe flere indtægter til kommunen.

Men det afviser Københavns Kommune meget klart. I stedet vil P-afgifterne stige.

“Den nye ordning giver kommunen mulighed for at beholde 30 pct. af indtægterne uanset niveauet for indtægten og uanset udgifterne på området. Det øger incitamentet til høje priser for parkering eller til at øge de zoner, som er omfattet af betalingsparkering for at finansiere de nødvendige trafikale foranstaltninger. Aftalen lægger op til at fjerne fradragsmulighederne for øget parkeringskapacitet, hvilket gør at øge parkeringskapaciteten skal finansieres af stigende parkeringsindtægter eller skattefinansieres,” hedder det i et notat fra kommunen til Folketinget.

KL’s formand Jacob Bundsgaard er enig i, at loven vil medføre højere P-afgifter.

“Det er med hovedet under armen, at man har lavet det her. Det kommer til at have den stik modsatte virkning, at de intetionerne man har,” siger han.

KL har allerede varslet, at man vil rejse sagen under de aktuelle kommuneforhandlinger, fordi staten stik imod sædvane tager penge fra kommunerne uden at kompensere via det såkaldte Udvidede Totalbalanceprincip.

Uklart om lovindgrebet vil øge miljøbelastningen

Kommunerne kan i dag fradrage udgifter til etablering og drift af P-huse og parkeringsanlæg i det beløb, som staten modregner. Det betyder, at det maksimalt må koste kommunerne 30 procent af P-afgiften at drive et P-hus. Der foreligger ikke i materialet nogen analyse af, om det dermed vil være rentabelt for kommunerne at bygge nye P-anlæg.

Det får KL til at advare mod trængselsproblemer i byerne.

“Dette må rent praktisk forventes at resultere i færre parkeringspladser samt færre trafikregulerende tiltag i forbindelse med parkeringen. Dette vil videre føre til en øget “konkurrence” om parkeringspladser og tilsvarende yderligere trafik- og miljøbelastning, når bilisterne får sværere ved at finde en parkeringsplads,” hedder det i KL’s høringssvar.

Og det er præcis hvad økonomiministerens egne embedsmænd advarede om i en analyse fra det særlige Finansieringsudvalg under Økonomiministeriet fra 2010. Her hedder det om den valgte model med modregning i bruttoindtægterne:

“Hvis der vælges en model med udgangspunkt i bruttoindtægterne, vil det medføre, at opførelsen af P-huse/-kældre vil skulle skattefinansieres, idet indtægterne tilfalder staten/udligningsordningen. Modellen vil dermed reelt virke begrænsende for kommunernes muligheder for udvidelse af kapacitet.”

Uklart om kommunerne vil spekulere i privatisering af P-anlæg

Samtidig indebærer loven ifølge analysen en risiko for, at kommunerne vil spekulere i at sælge deres P-anlæg til private investorer.

“Såfremt parkeringsindtægter fra P-huse og P-kældre reguleres, kan der opstå risiko for at kommunerne får et incitament til at sælge til private for dermed at kapitalisere fremtidige indtægter, der ellers ville være blevet reguleret.”

Finten er, at salgsprisen fra et P-hus ikke modregnes og derfor ryger direkte ned i kommunens kasse.

I og med at indtægterne fra parkering modregnes i kommunens serviceramme, vil det dog betyde, at kommunen trækker hårdere på den fælles serviceramme for alle kommuner. Men det ændrer ikke på, at det for den enkelte kommuner kan være attraktivt at sælge P-husene og dermed få flere penge i kassen.

Incitament til ikke at udskrive P-bøder til diplomater

En finesse i loven vil sikkert glæde førerne af diplomatbiler fra de lande, som tillader at diplomaterne bare smider p-bøder i skraldespanden velvidende at den diplomatiske immunitet beskytter dem.

Årsagen er, at kommunerne ikke kun skal betale 70 procent af de penge, som rent faktisk kommer i kassen, men også af de ubetalte P-bøder.

Det betyder, at hver gang en kommunal P-vagt sætter en bøde til en bilist, som ikke betaler, så vil det koste kommunen cirka 350-400 kroner.