Udligningen fra rige til fattige kommuner fortsætter med at stige

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) kan glæde sig over, at kommunen får 167 millioner kroner ekstra i tilskud og udligning i 2019. Pengene kommer fra velhavende kommuner i både hovedstaden og provinsen.

Udligningen mellem rige og fattige kommuner fortsætter med at stige. Men det er bemærkelsesværdigt, at 27 kommuner, som er omfattet af særlig overgangsordning samlet får flere penge fra tilskud og udligning. København får trecifret millionbeløb ekstra.

Af Arne Ullum, [email protected]

Udligningen mellem rige og fattige kommuner fortsætter med at stige.

I 2019 får kommunerne samlet omkring 1,35 milliarder kroner ekstra fra staten i tilskud, og de samlede tilskud og udligning stiger dermed gennemsnitligt med cirka 178 kroner pr. borger.

Men de penge er meget ulige fordelt.

Ser man på listen over vindere og tabere i udligningen i 2019, så er vinderlisten præget af yderkommunerne, mens taberne er storbykommuner og oplandskommuner til de store byer, som har stor fremgang i beskatningsgrundlaget.

Derudover er der en markant omfordeling af penge blandt de deciderede udkantskommuner, så de svageste får markant flere penge, mens de stærkeste får markant færre penge (se særskilt artikel).

Overgangsordning sikrer flere penge til 27 kommuner

Tallene viser desuden noget overraskende, at de 27 kommuner, som har fået en særlig overgangsordning på 1,1 milliard kroner, samlet får 83 kroner mere i udligning og tilskud pr. indbygger.

De 27 kommuner stod oprindeligt til et markant tab på grund af en revision af dataene for udlændinges uddannelse, som ville medføre er samlet isoleret tab på 1,1 milliarder kroner.

Regeringen valgte at kompensere de 27 kommuner fuldt ud i 2019 0g 2020. Det skulle forhindre, at fald i udligningen udløste massive skattestigninger.

Umiddelbart er det bemærkelsesværdigt, at de 27 kommuner får en gevinst på udligning i 2019 i fohold til 2018.

En del af forklaringen skal findes i en markant udvikling i de rige nordsjællandske kommuner.

Store omfordelinger i både udkanten og Whiskey-bæltet

Gentofte og Lyngby-Tårbæk får tilsammen en gevinst på næsten en kvart milliard. Forklaringen er primært, at beskatningsgrundlaget i de to kommuner falder, og dermed falder kommunernes strukturelle overskud tilsvarende.

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at København får 167 millioner kroner ekstra i udligning og tilskud svarende til 125 kroner pr. indbygger. København fik i 2018 8.884 kroner pr. indbygger i udligning og tilskud, og det beløb stiger i 2019 til 9.009 kroner.

Og selv om indtægterne stiger markant i en del af de øvrige nordsjællandske kommuner, så er det ikke nok til at opveje tilbagegangen i de to markante konservative kommuner.

Det er uklart ud fra de fremlagte tal, om de 27 kommuner også har vundet på en række andre parametre i udligningen.

Kommunerne udenfor de 27 får betydelig gevinst – men den er ulige fordelt

De 61 kommuner, som ikke får del i overgangsordningen, har i gennemsnit en fremgang i tilskud og udligning på 321 kroner pr. indbygger, og dermed er det samlede billede, at udligningen mellem rige og fattige kommuner er forøget.

Men de penge er også meget skævt fordelt.

De store vindere er udkantskommuner med fortsat tilbagegang i folketallet. De kommuner vinder både på tilskud for faldende folketal og på revisionen af dataene for udlændinges uddannelse.

Taberne er generelt hovedtadskommuner med fremgang i skattegrundlaget og de rige provinskommuner som eksempelvis Skanderborg, Middelfart, Favrskov og Vejle.

Derudover er udkantskommuner med svagt stigende folketal markante tabere. Den øgede udligning på grund af revisionen af dataene for udlændinges uddannelse er ikke nok til at opveje et markant tab på tilskud for faldende folketal (se særskilt artikel).

Efter øgede skatteindtægter er udkantskommuner i fremgang de store tabere

Tager man højde for de øgede skatteindtægter, så er udkantskommuner med fremgang i økonomien de helt store tabere.

Assens og Faaborg-Midtfyn taber således netto mere end 500 kroner pr. borger.