Kommunerne kunne spare 5,7 mia., hvis alle kommuner var lige så billigt administrerede som de 20 bedste

De danske kommuner kunne samlet spare 5,7 milliarder kroner om året på administation, hvis alle kommuner drev deres administration lige så billigt som de 20 mest effektive i Danmark. Det viser tal fra den særlige benchmarkenhed under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Se tallene for alle kommuner her. 

Rettelse 16.8. 2018: I den oprindelige version var der en systematisk fejl i udregningen, som gav lidt for lave besparelser. Alle tal er rettet nu, men det ændrer intet ved artiklens hovedkonklusioner.

Hvis alle kommuner i danmark var lige så effektivt administrerede som de 20 bedste i Danmark, så kunne kommunerne samlet spare næsten 5,7 milliarder kroner om året. Det viser en analyse af de tal, som den særlige benchmarkingsenhed under Økonomi & Indenrigsministeriet har offentliggjort.

Tallene viser også, at hvis blot alle de kommuner som bruger mere end forventet skar deres forbrug ned til gennemsnittet, så ville den samlede besparelse være 1,8 milliarder kroner om året.

NB-Økonomi har beregnet, hvor meget hver enkelt kommune kunne spare, hvis den havde samme omkostninger til administration, som de 20 mest effektive kommuner i Danmark, når udgifterne er korrigeret for tre demografiske og sociale kriterier, som benchmarkenheden er nået frem til er drivende for de administrative omkostninger i en kommune.

De 20 mest effektive kommuner er spredt ud over hele landet og omfatter så forskellige kommuner som Middelfart, Tårnby, Holstebro, Frederiksberg og Hjørring. De to mest effektive kommuner Holbæk og Lolland er udeladt af gennemsnittet, fordi de bruger så markant færre penge på administration, at det ikke nødvendigvis er repræsentativt.

Benchmarkanalysen når frem til, at der er tre væsentlige forhold, som afgør, hvor mange penge en kommune har brug for til administration pr. borger.

Når kommunernes udgifter til administration er korrigeret for de tre parametre, så er der alligevel store forskelle. Det skyldes, ifølge en række såkaldte regressionsanalyser fra benchmarkenheden, primært forskelle i hvor hårdt økonomisk pressede kommunerne er.

“Jo mere økonomisk presset kommunen er, desto lavere er udgifterne til administration,” hedder en af konklusionerne i analysen.

Frank Jensen ville spare 1,9 mia., hvis København var lige så billig som Holbæk

Et slående eksempel er de to socialdemokratisk ledede kommuner, Holbæk og Lolland, som ifølge analysen kun bruger hhv. 72 og 75 procent af det forventede på administration. Hvis partifællen Frank Jensen i København kunne drive administrationen lige så effektivt som borgmesterkollegaen i Holbæk, så kunne København spare omkring 1,9 milliarder kroner om året på administration.

Blot som illustration, så ville det svare til, at København skulle nedlægge mellem 3.000 og 4.000 administrative stillinger.

Konservative er mest sparsommelige

Sammenhængen med at det er de rigeste kommuner – målt ud fra VIVE’s ressourcepres model – som bruger flest penge til administration forklarer også, hvorfor der ikke er nogen klar sammenhæng mellem borgmesterfarven i valgperioden 2013-2017 og forbruget på administration i forhold til det forventede.

Ud af de 20 kommuner med lavest administrative udgifter havde de 10 en venstre-borgmester, 7 en socialdemokratisk bogmester og tre en konservativ.

Bortset fra en markant konservativ overrepræsentation blandt de sparsommelige, så svarer fordelingen meget godt til fordelingen af borgmesterposter i valgperioden.