Baggrund: Fuldt drøn på at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde

(ARKIV) Flere flygtninge får arbejde, og kommunerne arbejder hårdt for, at endnu flere skal i gang, for der er brug for dem bl.a. i byggeriet og i industrien. (Foto: Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix)

Mens valgtrommerne buldrer, og der varsles nye stramninger over for udlændinge, så bidrager både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og landets kommuner til, at flere flygtninge og indvandrere kommer i arbejde. Og der er brug for indsatsen, lyder det fra DI.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det er regeringens erklærede mål, at hver anden flygtning skal være i arbejde efter tre år i Danmark. Kommunerne knokler på for at få det til at ske. Nogle med bedre held end andre. Og Dansk Industri (DI) er med på sidelinjen og offentliggør analyser, der viser, at der netop blandt flygtninge og indvandrere er en arbejdskraftreserve, som der er brug for, hvis dansk økonomi skal vokse det næste tiår.

Det går den rigtige vej, viser et overblik i vismandsrapporten, der kom ud for nylig. Fra januar 2016 til januar 2017 steg flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelsesprocent fra godt 25 pct. til knap 40 pct. Gruppens beskæftigelse stiger støt allerede i løbet af det første år og fortsætter med samme hast i de efterfølgende år (Se tabel i slutning af artiklen).

Tilskud og belønning

At regeringen mener det alvorligt, at understreges b.la. af, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i sidste uge offentliggjorde, at der i 36 kommuner vil blive ansat integrations- og beskæftigelsesambassadører med tilskud fra staten.

Ambassadørerne skal sørge for, at virksomheder og jobcentre arbejder sammen om at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Det gælder især kvinderne, ”så de på lige fod med alle andre kan bidrage til samfundet og blive selvforsørgende”, sagde udlændinge- og integrationsministeren i en pressemeddelelse.

Samtidig belønnes kommunerne med et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning, det kommer ind på arbejdsmarkedet.

Vejle er en af de 36 kommuner, der får tilskud til en integrations- og beskæftigelsesambassadør. Kommunen har i flere år været et forbillede på, hvordan man kan få flygtninge og familiesammenførte i arbejde.  Den seneste opgørelse viser, at der fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017 var kommet 250 flygtninge i arbejde. Det er 107 mere end året før. Kommunen ligger i top fem og overhales kun af de langt større kommuner København, Aarhus og Odense. For de 250 flere i arbejde får Vejle en bonus på knap 2,7 millioner kr.

Derfor har Vejle succes

Der er flere forklaringer på, at Vejle har succes. En af dem er, at kommunen i flere år har arbejdet sammen med et lokalt asylcenter i Jelling, allerede mens flygtningene søger asyl. Projektet Fast track til job flytter bl.a. danskundervisningen ud på asylcentret, der bliver gennemført en kortlægning af kompetencer, og asylsøgerne kommer på virksomhedsbesøg.

”På den måde var vi jo foran. Vi havde en bund at stå på”, siger arbejdsmarkedschef i Vejle kommune Birgit Thorup til NB-Økonomi. Samtidig introducerede kommune et branchepakkeprogram til seks brancheområder med opkvalificering til ledige job og introduktion til virksomheder.

Både veluddannede og mindre uddannede flygtninge har fulgt programmerne og er kommet i arbejde, fortæller Birgit Thorup, der for nylig var sammen med nogle af dem i forbindelse med et frivilligt arrangement.  ”Jeg sad bl.a. ved siden af en jurist, der har fået arbejde i industrien. Det var lige noget af en skrå, der skulle vendes, for det er jo noget helt andet, end han er vant til, men han er faldet godt til.”

Indsatsen i forhold til flygtningene og familiesammenførte er en del af en generel virksomhedsrettet strategi i Vejle kommune. ”Vi laver ikke teoretisk opkvalificering”, siger arbejdsmarkedschefen. ”Vi har også aktivitetsparate, der er kommet i job på den måde. Når man kommer ud og bliver værdsat for, at man kan noget, så sker der noget,” siger Birgit Thorup. ”Motivationen er jo blandt andet, at man kan få arbejde i den anden ende.”

DI: Stor arbejdskraftreserve i flygtninge og indvandrere

Hvis halvdelen af alle flygtningene og indvandrere i Danmark kommer i arbejde, så vil de i 2030 bidrage med 70.000 flere i arbejdsstyrken, vurderer DI med beregninger, der er lavet på baggrund af DREAM’s socioøkonomiske fremskrivning fra 2017. Det er lige så mange som de seniorer, politikerne forventer bliver på arbejdsmarkedet i længere tid efter reformerne af efterløn og pension, vurderer fra to af DI’s chefkonsulenter, Marie-Louise Lindeløv og Thomas Michael Klintefelt, i DI Business.

I 2030 vil der være 720.000 flygtninge og indvandrere i Danmark, mens tallet i dag er 564.000, fremgår det af en fremskrivning i DI Business i april.

”Hvis beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere på alle alderstrin kommer op på samme niveau som for personer med dansk oprindelse, kan det potentielt give et løft i beskæftigelsen på næsten 140.000 personer i 2030,” skriver de to forfattere og konkluderer, at det nok er for optimistisk. Men mindre kan også gøre det, for ”(…) kan man halvere den forventede forskel i beskæftigelsesfrekvenserne i 2030, kan det indebære et løft i beskæftigelsen på næsten 70.000 personer. Og hvis man kan reducere forskellen med 20 procent, kan det løfte beskæftigelsen med 28.000 personer.”

Det kræver en indsats i forhold til uddannelse, en særlig indsats over for kvinderne og en større virksomhedsrettet indsats, skriver DI.

Forhandlingerne om regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen fortsætter i folketinget i denne uge.

Tabel fra vismandsrapporten side 40, 29. maj 2018.