Så meget tjener danskerne: Se din egen placering indkomsthierakiet

Danmark blev i 2015 kåret som verdens mest økonomisk lige land, når man sammenligner rig og fattig. Der er ikke så stor forskel på, hvad vi putter i indkøbskurven på tværs af landet. Her ses Super Brugsen i Gentofte.

Du skal tjene 44.000 kroner om måneden for at være blandt de 14 procent med den højeste indkomst. Se nye tal for indkomstfordelingen i Danmark her, og se hvor du selv ligger.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Finansministeriet her netop udarbejdet en liste til Folketingets Finansudvalg, som gør det muligt for alle danskere at se, hvor de ligger henne i indkomsthierakiet i samfundet.

Eksempelvis er en dansker med en bruttoindkomst på 44.000 kroner om måneden (528.000 kroner om året) blandt de 14 procent danskere over 18 år, som har den højeste indkomst. Hvis man alene sammenligner med alle danskere i beskæftigelse over 18 år, så er vedkommende blandt de 21 procent med den højeste indkomst.

NB-Økonomi bringer listen her, fordi den giver et meget godt indblik i, hvordan indkomsterne er fordelt i Danmark.

Eksempelvis kan man se, at den ene procent danskere med den største bruttoindkomst har en medianindkomst på godt to millioner kroner. Median-indkomsten fremkommer ved, at man sorterer alle 45.400 i top 1 procent efter stigende indkomst. Lige præcis midt i – altså nummer 22.700 fra top og bund vil have mediaindkomsten.

“De angivne bruttoindkomster er opgjort ved medianen indenfor hver percentil, hvilket skal ses i lyset af, at gennemsnittet på grund af enkeltpersoner kan give et misvisende billede af, hvad der er det typiske for personerne i laveste og højeste percentil,” hedder det i svaret fra Finansministeriet. En percentil er reelt det samme som en procent.

Afspejler ikke forbrugsmuligheder

Embedsmændene gør opmærksom på, at forskellen i indkomsten er større end forskellen i forbrugsmuligheder.

“En lav bruttoindkomst kan således være udtryk for en prioritering inden for husstanden, hvor den anden part har høj bruttoindkomst. Tilsvarende kan en høj bruttoindkomst ses i sammenhæng, at den skal bidrage til forsørgelse af andre personer end personen selv. Hertil kommer progressionen i skattesystemet, som også bidrager til at udligne forskellene fra bruttoindkomst til forbrugsmuligheder.” hedder det i svaret.

Her er de eksakte beløb:

Hvis du gerne vil se de eksakte beløb, så er de her i skemaet.