KL fortsætter kampen for yderligere skattelettelser i kommunerne

(ARKIV) Kommunernes Landsforening presser på for skattelettelser i kommunerne for at undgå strafbøde fra økonomi- og indenrigsministeren.(Foto: Kasper Palsnov/ Ritzau Scanpix)

KL lægger i dise dage et massivt pres på kommunerne for at finde yderligere skattelettelser for op til 90 millioner kroner. Det skal sikre, at kommunerne overholder økonomiaftalen med regeringen på både service, anlæg og skat – og dermed helt undgår de frygtede sanktioner fra staten.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

KL fortsætter kampen for at få kommunerne til at nedsætte skatten med yderligere knap 90 millioner kroner. Det skal sikre, at kommunerne samlet ikke hæver skatten, og dermed undgås en sanktion fra staten.

Da borgmestrene indledte et borgmestermøde tirsdag, var der, ifølge kilder som deltog i mødet, reelt en manko på knap 90 millioner kroner på skatten. Derudover var der en samlet manko på service og anlæg på 235 millioner kroner, som ifølge NB-Økonomis oplysninger blev løst på mødet.

Det lykkes ikke borgmestermødet at løse mankoen på skat. Selv da KL-økonomerne på et løbende opdateret Excel-ark lagde alle halve løfter ind om mulige ekstra kommunale skatelettelser, var der stadig omkring 65 millioner kroner i samlede skattestigninger.

Flere kilder bekræfter, at KL med cheføkonom Morten Mandø i spidsen og en række borgmestre i dise dage forsøger at overtale kommuner med store kassebeholdninger til at sænke skatten – enten i form af marginale nedsættelser af dækningsbidrag og grundskyld eller en sænkelse af udskrivningsprocenten med 0,1 eller 0,2 procent.

Det bemærkes i den sammenhæng, at den relativt fattige Kalundborg Kommune med KL’s næstformand Martin Damm (V) i spidsen leverede en skattelettelse på 16 millioner kroner på mødet. Det lægger ifølge flere kilder et betydeligt pres på andre og rigere kommuner.

Grundskyld og dækningsafgift har den fordel, at kommunerne kan sænke dem med en procent, mens det for kommuneskatten kun kan ske nedsættelser med 0,1 procent ad gangen.

En grov tommerfingerregel siger, at en nedsættelse af udskrivningsprocenten med 0,1 giver cirka 15-25 millioner kroner pr. 100.000 borgere. Eksempelvis vil en nedsættelse af udskrivningsprocenten i Københavns Kommune med 0,1 procent alene give en samlet lettelse på omkring 100 millioner kroner.

Sejr for KL og kommunefællesskabet

Selv om KL stadig mangler mellem 66 og 90 millioner kroner på skatten, så er mange centrale KL-aktører positivt overrasket over, at det er lykkedes at komme så langt. Årets budgetproces var af mange vurderet til at være historisk svære, fordi kommunerne har rekordstor overfinansering, og at der derfor har været en hårdere kamp om service- og anlægsrammer end normalt.

Frederikshavns borgmester og KL bestyrelsesmedlem Birgit S. Hansen (S) understreger, at det kommunale fællesskab har vist sin styrke, fordi mange kommuner har vist solidaritet ved at reducere en skatteforhøjelse eller skære i anlægsrammen.

“Nu er vi rigtig tæt på at nå helt i mål, og jeg håber, at nogen af de kommuner, som måske mangler at spytte lidt i kassen, og som har råd til det, vil komme med det sidste i form af nogle små skattelettelser,” siger hun.

Flere kilder peger på, at selve beløbet på 65-90 millioner kroner i skattenedsættelser er meget lille i forhold til, at kommunernes kassebeholdninger er omkring 50 milliarder kroner, og at der med den aktuelle overfinansiering af kommunerne vil være en forventet yderligere vækst på 4-6 milliarder kroner i 2019.

Problemet er politisk. Dels fordi modstanden mod skattelettelser er blevet et kernepunkt i opgøret mellem blå blok på den ene side og en række partier i rød blok samt Dansk Folkeparti på den anden side.

Men derudover er der et problem i forhold til vælgerne, for både røde og blå kommuner. Problemet er, at meget få vælgere, politikere og journalister forstår sammenhængen mellem finansiering og forbrugsmuligheder. Derfor er det svært at forklare borgerne og medierne, at en skattelettelse i en kommune ofte ikke har nogen sammenhæng med omfanget af besparelser eller manglende udvidelser i de kommunale serviceudgifter.

Ekstra finansiering til 85 kommuner

Der kom i dag en joker i spillet om skattelettelser, da økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitsbøll-Bille (LA) offentliggjorde, at han vil give 85 kommuner ialt 1,4 milliarder kroner i ekstra finansering for at sikre en blid overgang til den justering af de aldersbestemte udgiftsbehov, som vi omtalte her på NB-Økonomi i sidste uge på baggrund af en analyse fra ‘RimeligUdligning.nu’.

Derudover vil Socialdemokratiet give ialt 2,2 milliarder kroner til de 69 kommuner, som i 2016 og 2017 samlet fik ialt 2,2 milliarder kroner mindre i udligning på grund af en mangelfuld statistik over udlændinges medbragte uddannelse.

Status er lige nu, at Socialdemokratiet har udtrykt støtte til regeringens forslag, mens DF har udtrykt støtte til Socialdemokratiets forslag og ventes at støtte regeringens forslag, hvis pengene kan findes.

Facit er altså, at der med stor sikkerhed er politisk flertal for mindst 1,4 milliarder kroner ekstra til kommunerne, og måske også mere. Problemet for kommunerne er, at de inden ugens udgang skal have klarhed over, hvilke kommuner, der får hvor mange penge, hvis det skal nå at have effekt på budgettet og skateprocenten for 2019.

NB-Økonomi har talt med flere borgmestre, som samstemmende siger, at de først vil begynde at overveje en skattelettelse i konsekvens af de ekstra penge. En borgmester sig dog klart, at kommer pengene, så vil vedkommende foreslå sit økonomiudvalg, at skatten sættes ned.

“Vi hævede skatten da vi blev snydt for pengene, så er det jo også rimeligt at vi giver pengene tilbage, hvis vi alligevel får pengene,” siger en borgmester til NB-Økonomi.