Analyse: Flere penge til fattige kommuner fra DF kræver udvidet serviceramme

Kristian Thulesen Dahl (DF) forlader Finanslovsforhandlinger i Finansministeriet. (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau Scanpix 2018)

Analyse: De ekstra penge fra Dansk Folkeparti får ingen effekt, hvis partiet ikke samtidig får hævet servicerammen. Kommunerne glæder sig over gaveregnen fra Christiansborg, men frygter at det på sigt kan skabe kaos i budgetprocessen.

Analyse af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Dansk Folkepartis ønske om at sende flere penge til de vanskeligt stillede kommuner, leder tanken hen på den 24. november 2016, da 24 kommuner efter budgetterne var vedtaget fik 300 millioner kroner ekstra fra Christiansborg. Det var en del af finanslovsaftalen for 2017 mellem de borgerlige partier.

De ekstra penge var et resultat af et forslag i regeringens udspil til finanslov, som indeholdt en ny pulje for vanskeligt stillede kommuner, som opfyldte en række objektivt fastsatte krav. Puljen fik senere navnet paragraf 17-puljen eller finanslovspuljen.

Mindre fokus på servicerammen i 2017

I 2017 havde mange af de vanskeligt stillede kommuner stadig udfordringer med likviditeten, og derfor tiltrak det sig ikke den store opmærksomhed, at de 24 kommuner ikke umiddelbart kunne omsætte gaven fra regeringen i øget forbrug, fordi den samlede service- og anlægsramme var fyldt helt ud med de budgetter, som kommunerne havde vedtaget godt en måned tidligere.

Kommunerne havde siden august måned 2016 vidst, at regeringen ville foreslå puljen med de ekstra penge, og derfor kan en del af de vanskeligt stillede kommuner reelt have indregnet en del af pengene i deres budgetter.

Samtidig spillede det formentligt ind, at kommunerne år efter år havde brugt mindre end budgetteret, og derfor var der ikke meget fokus på servicerammen.

De efterfølgende regnskaber viste også, at der angiveligt havde været god plads i servicerammen, idet kommunerne samlet gik 0,9 milliard kroner under servicerammen. Til gengæld overskred kommunerne anlægsrammen med 1,6 milliarder kroner.

Nu er der fokus på servicerammen

I 2019 er situationen noget anderledes. De foreløbige tal for 2018 viser, at nu er servicerammen også under pres. Samtidig betød en overskridelse af anlægsrammen i regnskabet for 2017 et stærkt fokus på service- og anlægsrammen.

Tidligst mandag eller tirsdag i næste uge ventes KL at offentliggøre resultatet af årets budgetvedtagelser, men ud fra de foreløbige tal tyder meget på, at kommunerne samlet vil budgetere hele service- og anlægsrammen.

Det betyder, at ekstra penge fra puljen til de fattigeste kommuner ikke umiddelbart kan omsættes i forbrug, og dermed kan de ikke medvirke til at modvirke besparelser i eksempelvis Hjørring og Norddjurs – blot for at nævne to af de kommuner, hvis besparelser har fået national opmærksomhed.

Udvidelse af servicerammen er rigtige penge

Hvis eventuelle penge fra Dansk Folkeparti skal have synlig effekt, så er partiet derfor også nødt til at få en forhøjelse af servicerammen med i finanslovsaftalen.

I den sammenhæng hjælper det ikke meget, at Dansk Folkeparti angiveligt vil tage en del af pengene fra de 1,4 milliarder kroner, som regeringen har afsat til en overgangsordning for 85 kommuner, som får mindre i udligning på grund af en revision af data bag de aldersbestemte udgiftsbehov i den kommunale udligning.

Regeringen oplyste allerede ved lanceringen af overgangsordningen for godt en uge siden, at der alene var tale om en finansiel transaktion. Kommunerne får altså overført pengene, men de vil ikke ændre på servicerammerne og dermed budgetlovens rammer.

Hvis Dansk Folkeparti vil hæve servicerammen, for at pengene kan afværge besparelser, så er det pludseligt rigtige penge, som tæller med i både budgetlovens bestemmelser og beregningen af det økonomiske råderum.

Til gengæld viser tallene fra november 2016, at selv et beløb på få hundrede millioner kroner er meget synligt, hvis det fokuseres i de fattigste kommuner, som oftest også er relativt små i befolkningstal.

Det er endnu ikke klart, om Dansk Folkeparti vil yde den ekstra hjælp til de fattigste kommuner gennem paragraf 16-puljen, som tildeles efter ansøgning af økonomi- og indenrigsministeren, eller paragraf 17-puljen, som tildeles efter fastsatte objektive kriterier.

Men for begge puljer gælder, at pengene ikke umiddelbart udløser et løft i service- og anlægsrammen.

Faseopdelte budgetproces under pres

I den kommunale verden er der på den ene side glæde over pengeregnen fra Christiansborg, men også en frygt for, at Folketinget er på vej til at skabe kaos omkring den faseopdelte budgetproces.

Den går i korthed ud på, at kommunerne sidst i august kender hele deres finansering for det kommende budgetår, og derfor kan kommunerne internt i KL forhandle sig frem til budgetter, som overholder de samlede rammer for service, anlæg og skat.

Hvis kommunerne begynder at håbe på ekstra penge fra Folketinget efter budgetternerne er vedtaget, så er der en risiko for, at kommunerne vil begynde at hamstre service- og anlægsramme, og så bliver det ekstra svært for kommunerne at blive enige om fordelingen af rammerne.

Men som en borgmester NB-Økonomi har talt med siger, så er der nok en sammenhæng mellem den milde gaveregn i år og det faktum, at der skal være valg til Folketinget senest i juni næste år.