Kommuner bliver belønnet for at bygge små almene boliger

Nye regler vil gøre det billigere at bygge små almenenyttige boliger, og dyrere at bygge store og dyre.

Nye regler skal gøre det billigere for kommunerne at bygge mindre almene boliger. Men kommunerne får stadig store fordele af de store almene boliger, når den kommunale udligning bliver beregnet.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Det bliver i fremtiden billigere for kommunerne at bygge små almennyttige lejeboliger under 90 kvadratmeter, mens kravet til kommunens indskudskapital stiger til boliger over 105 kvadratmeter.
Det fremgår af et lovforslag fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) til Folketinget. Lovforslaget er en udmøntning af økonomiaftalen med kommunerne fra juni måned.

Når en kommune giver tilladelse til at bygge almene boliger, skal den bidrage med en andel af den såkaldt grundkapital. Fra 2012 til 2018 har kravet om grundkapital været ekstraordinært nedsat fra 14 til 10 procent. Det skete for at styrke byggeaktiviteten efter finanskrisen.

Regeringen accepterede at forlænge den særlige nedsættelse på trods af det aktuelle boom i byggeindustrien, fordi kommunerne samtidig accepterede at favorisere byggeriet af de små boliger.

I de næste to år skal kommuner, som en forsøgsperiode, betale otte procent i grundkapital til boliger op til 85 kvadratmeter, ti procent for boliger på 85 til 105 kvadratmeter og 12 procent for de større boliger.

Udligning favoriserer store almennyttige boliger

De nye regler vil modvirke et incitament i den kommunale udligning til at bygge store almennyttige boliger.

Incitamentet opstår, fordi antallet af almennyttige boliger er et af de parametre, som udløser sociale tilskud i den kommunale udligning.

Her udløser en familie i en almennyttig bolig uanset størrelse et tilskud på op til cirka 25.000 kroner om året. Hvis kommunen bygger store og dyre almennyttige boliger, så er risikoen for at beboerne er sociale klienter meget lille.

Dermed får kommunen populært sagt et tilskud til sociale omkostninger, uden at den får udgiften.

Hvis en almennyttig boliger koster tre millioner kroner i byggeomkostninger, så vil forskellen på de fire procent i grundkapitalindskud udgøre 120.000 kroner – altså svarende til cirka fem års ekstra tilskud i den kommunale udligning efter de gældende regler.

Forsøgsordning i to år

Ifølge lovforslaget skal den graduerede procent for indskudskapitalen kun gælde i 2019 og 2020, “hvorefter det skal vurderes, om den har haft den fornødne effekt i forhold til byggeri af mindre og billigere boliger,” hedder det i bemærkningerne til lovforslaget.

De nye regler kommer til at gælde fra almennyttige boliger, som er vedtaget og bevilget fra nytår.