Lejre Kommune skal stå skoleret hos ministeren, men roses for indsats i kontanthjælp

(ARKIV) Lejre Kommune er en landkommune med 49 byer og landsbyer - her Gevninge. Bormgester Carsten Rasmussen (A) glæder sig over, at arbejdsløsheden er lav, og kontanthjælpsmodtagerne kommer i arbejde. (Foto: Jan Jørgensen)

For et par dage siden fremhævede Troels Lund Poulsen (V) Lejre Kommune for at have nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere. Et par uger før blev Lejre indkaldt til ‘skole-hjem-samtale’ hos ministeren for ikke at gennemføre nok lovpligtige samtaler med ledige. 

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.dk

Over 30 procents fald i antal kontanthjælpsmodtagere på to år. Det var så godt et resultat, at Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse tirsdag fremhævede Lejre og seks andre kommuner med samme resultat.

“Det er meget positivt, at vi får flere med, uanset om det er i kommuner i landdistrikterne eller ved storbyerne,” udtalte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i den forbindelse.

Anerkendelsen kommer mindre end to uger efter, at Lejre Kommune med ministerens ord, er indkaldt til ‘skole-hjem-samtale’ for ikke at have opfyldt lovens krav om at afholde en bestemt form for samtaler med ledige inden for de første seks til ni måneder. Kun 43 procent af samtalerne havde kommunen gennemført.

“Jeg møder frem med en vis sindsro, for vi har jo fået dem i arbejde,” siger borgmester Carsten Rasmussen til NB-Beskæftigelse. Kommunen ikke blot gør det godt på kontanthjælpsområdet, men også ift. arbejdsløshedsprocenten. Lejres ledighed faldt med 17 procent fra august 2017 til august 2018. I hele landet faldt den med knap 11 procent. Kommunen er dermed blandt de 20 bedste til at bringe ledigheden ned.

I en benchmark undersøgelse fra STAR fra maj 2016 til maj 2018 lå Lejre nummer tre blandt alle kommuner ift. at få bragt antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp ned, mens kommunen lå nummer ti ift. at få antallet af dagpengemodtagere ned.

Ingen stor ny indsats på beskæftigelsesområdet

Lejres succes med at få ledige, herunder kontanthjælpsmodtagere, i arbejde skyldes ikke – som i en række andre kommuner – en stor ny strategisk indsats på beskæftigelsesområdet.

“Så store er vi jo heller ikke,” siger borgmesteren. Lejre er en landkommune, der ligger tre kvarter i bil fra København C, mens Roskilde kan nås på ti minutter.

“Det har været en glidende overgang, hvor forvaltningen har frit råderum, ” siger borgmester Carsten Rasmussen.
“De organiserer sig efter de bedst mulige resultater, men vi har øget normeringen med flere medarbejdere, netop for at det netto ville give en gevinst.”
Se i bunden af artiklen, hvordan Lejre Kommune over tid har forøget antal medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen, og hvor kommunen ligger ift centrale resultater.

Borgmesteren har ikke en “fuldkommen skråsikker forklaring på”, hvorfor det er lykkedes at få så mange i arbejde; “andet end at det, vi ved, vi gør, det er jo at vi sætter borgeren i centrum i forhold til at komme på arbejde og ud af systemet.”

Arbejde før proceskrav

I forhold til antallet af lovpligtige samtaler har kommunen været bevidst om, at den ikke overholdt alle tidsfrister.
“Men igen kan vi sige, at det har vi taget med en vis sindsro, fordi vi får dem i arbejde,” siger Carsten Rasmussen.
“Derfor kan vi jo sige, at jeg er måske ikke så utilfreds med at blive inviteret ind til ministeren for proceskrav. Jeg ville være ked af det modsatte.”
Altså at alle proceskrav var overholdt, men at borgerne ikke var kommet i arbejde.

“Vi er nok generelt fleksible. Vi tilgodeser borgeren, hvis det ikke bare er for at undgå at komme til møder. Hvis borgeren søger job, ser vi hellere en jobsamtale, end vi stiller krav om en samtale med os,” siger Carsten Rasmussen. Han understreger dog, at han vil dykke godt ned i den revisionsrapport, der i første omgang kritiserede kommunen for ikke at gennemføre samtaler nok.

En del af de samtaler, der ikke blev taget, var samtaler med borgere, der havde fået job, men som ifølge den nuværende lovgivning alligevel skulle til samtale. Den regel bliver fjernet med den regelforenkling, regeringen og flere af Folketingets partier indgik aftale om i august, og som bliver omsat til lov i dette folketingsår.

“Det var jo en tåbelig regel. Der har jeg jo ikke noget imod, at vi ikke har spildt tid og kræfter på noget, som ministeren mener skal fjernes. Men jeg ser nøje på, hvad det er for kategorier, men vi har større fokus på at få folk i arbejde end at følge procesreglerne.”

Carsten Rasmussen tilføjer dog, at hvis en nærmere analyse viser, at kommunen generelt ikke har overholdt reglerne, “så lægger jeg mig fladt ned”. Mødet med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen forventes at blive afholdt i november.

Det har Center for Job & Social gjort i Lejre Kommune

Kommunen har over flere år “investeret i rådgivere/sagsbehandlere på flere områder, der har direkte borgerbetjening”, lyder det i en mail til NB-Beskæftigelse, der fortsætter: “Politikerne har konstateret igennem mange år, at det har kunnet betale sig, så når vi ser en investeringsmulighed, der kan give gode resultater, så har det været kutyme, at vi har fået ekstra ressourcer til at gennemføre indsats.”

Lejre Kommune har blandt andet investeret i:
* rådgivere på sygedagpengeområdet, der har bevist nedgang i varighed og antal.
* hele flygtningeområdet, da vi har indset at der skal håndholdt og tværfaglig indsats til – for at få flygtninge i arbejde. Her har vi investeret i kulturformidlere, virksomhedskonsulenter og rådgivere.  (Udfases i takt med, at mange er kommet i arbejde)
* en medarbejder, der har fokus på at følge op på fleksjob med henblik på at få sat timer op, således at tilskud mindskes, og fleksjobberen bliver mere selvforsørgende.
* frivillighedsindsats som supplement til det professionelle arbejde. Således har vi støttet opstart af gadespejlene i Lejre.