Mere og mere tyder på, at kompensation til kommuner bliver del af finanslovsforhandlinger

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har endnu ikke sendt det bebudede aktstykke om kompensation til 85 kommuner. Derfor tyder mere og mere på, at kompensationen bliver del af forhandlingerne om finansloven, hvor Dansk Folkeparti vil have flere penge til de vanskeligt stillede kommuner. (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau Scanpix 2018)

Regeringen har endnu ikke sendt det bebudede aktstykke til finansudvalget om kompensation til 85 kommuner. Mere og mere tyder på, at kompensation bliver del af finanslovsforhandlinger. Det kan koste især forstadskommuner penge.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Mere og mere tyder på, at den bebudede kompensation på i alt 1,4 milliarder kroner til 85 kommuner bliver en del af forhandlingerne om finansloven.

Sker det, kan især en række mere velhavende forstadskommuner risikere at miste en del af den kompensation, som de ellers stod til at modtage.

Årsagen er, at Dansk Folkeparti vil have flere penge til de vanskeligt stillede kommuner, og de penge kan meget nemt ende med at blive taget fra kompensationen.

Ministeren sletter pludseligt ‘finansudvalget’

NB-Økonomi har forgæves spurgt til sagen i Økonomi- og Indenrigsministeriet, men det er et faktum, at regeringen endnu ikke har sendt et aktstykke til Folketingets finansudvalg, selvom økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille allerede havde alle tal om indholdet af kompensationen klar den fjerde oktober.

Samtidig viser en gennemgang af pressemeddelelser og svar til Folketinget, at ministeren har ændret sin omtale af kompensationen på et lille men meget vigtigt punkt.

I den oprindelige pressemeddelelse fra den fjerde oktober hed det, at “regeringen vil derfor søge om Folketingets Finansudvalgs tilslutning til en overgangsordning på i alt 1,4 milliarder kroner over to år.”

Samme formulering blev brugt i et svar til Folketinget den tredje oktober.

Men efter Dansk Folkeparti fredag den 14. oktober meddelte, at de som led i finanslovsforhandlingerne ville kræve, at puljen til vanskeligt stillede kommuner blev hævet allerede for 2019, så har ministeren ændret sin formulering.

I et svar afgivet til Folketinget den 16. oktober er ‘Folketingets finansudvalg’ pludseligt gledet ud, og det hedder nu, at regeringen vil “søge tilslutning til en overgangsordning for kommuner, der isoleret set får et tab som følge af opdateringen af aldersvægtene i det aldersbetingede udgiftsbehov i 2019. Overgangsordningen vil udgøre ca. 700 mio. kr. i henholdsvis 2019 og 2020, dvs. i alt 1,4 mia. kr. over de to år.”

Regeringen kan undgå at skulle finde nye penge

Forskellen er formentligt ikke tilfældig, fordi regeringen ville få opbakning fra Socialdemokratiet, hvis den blot, som angivet i de første meddelelser, sendte et aktstykke til Finansudvalget.

Derved ville regeringen risikere at skulle finde yderligere penge for at opfylde Dansk Folkepartis krav om flere penge til de vanskeligt stillede kommuner.

Hvis regeringen derimod lægger kompensationsordningen på de 1,4 milliarder kroner ind i finanslovsforhandlingerne, så kan den tage nogle af pengene herfra og give til de vanskeligt stillede kommuner.

Taberne i det spil kan i givet fald blive en række velhavende forstadskommuner til især hovedstaden, som ikke er med i gruppen af vanskeligt stillede kommuner, men som stod til at modtage en del af de 1,4 milliarder kroner.