Flere kommuner bruger kunst til at styrke udvikling

Forside af Aarhus Kommunes 'Eventstrategi 2014-2018'.

Stadig flere og flere kommuner ser kunsten som en måde at styrke lokal udvikling, det viser den nye rapport “Kunst i det offentlige rum – Kommunernes investeringer, praksis og motivation”, som Statens Kunstfond udgav for ganske nyligt.

Lene Vind, lene@nb-okonomi.dk

Kommunernes motivation for at investere i kunst er først og fremmest for at forskønne det offentlige rum. Det svarer 75 procent af de deltagende kommuner på et af spørgsmålene i rapporten. Samlet har 80 procent af alle kommuner i Danmark svaret på spørgeskemaet. Næst vigtigste grund til investering i kunst er ’styrkelse af byidentitet/branding’ med 61 procent. Og herefter kommer ’bedre livskvalitet for borgerne’ med 54 procent.

Illustration fra rapporten ‘Kunsten i det offentlige rum’. Statens Kunstfond, 2018

 

Tendensen er altså, at stadig flere kommuner arbejder strategisk med kunst. De ser kunst som et aktiv, der kan integreres i mange forskellige sammenhænge. I mange kommuner indgår kunst i større indsatser blandt andet byfornyelsesprojekter, nybyggeri og anlægsarbejde, eller som afsæt for langsigtet udvikling af landsbyer eller udsatte boligområder, hvor processen med at udvikle og realisere et værk engagerer og mobiliserer lokale borgere, foreninger, institutioner og organisationer.

Aarhus vil være kulturby

En af de kommuner, som har arbejdet strategisk med kunst og kultur i flere år, er Aarhus Kommune.

”Vi vil gerne være en kulturby, hvor kulturen fylder meget og hvor det er let at være med som tilskuer og som kunstner, siger Steen Bording Andersen, (A), formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune.

Han fortæller, at der selvfølgelig løbende er diskussion om kulturen, men der er en meget bred politisk konsensus om, at kultur er vigtig for Aarhus Kommune.

”Jeg tror egentlig, at debatten startede (omkring strategisk brug) omkring 2013-2014 i forbindelse med ansøgningen om at blive kulturby. Og et af argumenterne var netop en bybranding  – hele set-uppet handlede ikke kun om turisme og identitet, men det handlede også om tiltrækningskraft overfor erhvervslivet og medarbejderne. Århus vil gerne have nogle store internationale og nationale virksomheder hertil, og kultur er noget, som står stærkt – så det var her diskussionen startede,” siger Steen Bording Andersen.

Efter en kort tænkepause erindrer han, at det strategisk arbejde med kunst måske allerede startede omkring bygningen af Dokken, hvor Kommunen dels ønskede et sted for alle århusianere, som skulle være synligt og dels ville man gerne have trukket byen ned mod havnen og havet. Der skulle skabes nogle åbne pladser, hvor alle har lyst til at komme – en form for kulturbastioner.

I Aarhus Kommune har kunsten også været en del af værktøjskassen i forbindelse med fornyelsen af Gelleruparken.

”I helhedsplanen for Gellerupparken – som nærmest er blevet overhalet af ghettoplanen – har kunst også været en stor del af genopretningsplanen. Her har vi tænkt, at der skal være noget, som er spektakulær, noget som er interessant og anderledes og som kan være med til at forandre området,” forklarer Steen Bording Andersen.

Aarhus er kendt for at være en af de byer, som ofte ligger bygninger og faciliteter til store events, og byen har jo festugen, som har stor opbakning.

“I starten var det en byfest og nu er det mere et sted, hvor vi arbejder med byens rum og vi har haft fokus på arkitektur og byens pladser – f.eks. Banegårdspladsen og Vesterbro Torv, hvor der pludselig var et vandfald. Vi har forsøgt at skabe mere natur i byen, og de aktiviteter har afstedkommet rigtig mange diskussioner og tanker og forslag. Festugen er i dialog med byen på mange forskellige måder, og det vi er meget stolte af. ”

Senest har Aarhus været europæisk kulturhovedstad i 2017 og ifølge kulturudvalgsformanden lykkes den slags store events, fordi byen har opbygget en stor skare af frivillige, som på denne måde får et ejerskab.

Desuden har Kommunen formaliseret arbejdet med store events med etableringen af ‘Aarhus Events’, som er et lokalt bindeled mellem arrangører og byen. Og det strategiske arbejde fortsætter med at knopskyde. Erhvervslivet er ifølge Steen Bording Andersen meget interesseret i det strategiske arbejde omkring kulturen, derfor er det hensigten at etablere et erhvervs- og kulturudvalg, hvor samarbejdet kan spire.

Hele rapporten findes på Kunst.dk