Mange kommuner får store ekstraregninger på sundhedsbidrag – se tallene her

Mange kommuner er ramt af store ekstraregninger til den kommunale medfinansering af sundhedsvæsenet. Kommunerne er utilfredse med, at de først nu har fået adgang til dataene bag de store ekstraregninger. Se tallene for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Mange danske kommuner har fået en uventet ekstraudgift eller besparelse på grund af store udsving i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, KMF.

De store ekstraregninger har skabt stor utilfredshed i kommunerne, dels fordi de kom uventet, dels fordi kommunerne ikke kunne få adgang til dataene bag udregningerne.

“Systemet har ikke været opdateret. Vi har tidligere orienteret jer [kommunerne] om den utilfredshed, som KL af flere omgange har udtrykt overfor både Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsdatastyrelsen. Og vi har løbende været i dialog med mange af jer for at kunne lægge pres på ministeriet ift. dels at få bedre adgang til data, dels at få identificeret årsagerne til den udvikling, der kan konstateres her i 2018,” skriver KL’s cheføkonom Morten Mandø i en mail til alle kommuner.

Først den 29. oktober var Sundhedsministeriet klar med en samlet analyse af området, og den viser, at en række kommuner er hårdt ramt af at tre effekter:

  • Der har været øget aktivitet – altså, borgerne har brugt sundhedsvæsenet mere.
  • De ældre har brugt flere ydelser – og her kræves der en højere betaling fra kommunerne.
  • Hospitalerne har løst flere opgaver fremfor almen praksis, og det udløser også ekstra udgifter.