Løhde giver detaljer om Den Sociale Investeringsfond

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/ Scanpix

Den Sociale Investeringsfond skal øge private investeringer i offentlige velfærdsinstanser og projekter. Her kan du læse en sammenfatning af spørgsmålene til innovationsminister Sophie Løhde (V) fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg.

Det er nyt i Danmark, at man nu åbner for private investeringer i offentlige, sociale projekter. Men i vores naboland Sverige har man allerede godt gang i de private investeringer.

Understøtter forebyggende indsats

Alle partierne i Folketinget undtagen Enhedslisten har vedtaget en lov om at danne Den Sociale Investeringsfond, der skal understøtte en forebyggende indsats på de store velfærdsområder. Det skal ske ved at forbedre rammerne for nye partnerskaber mellem den offentlige, private og frivillige sektor. Loven træder i kraft den 1. december 2018.

Der er blevet stillet en lang række spørgsmål om netop investeringsfonden, som innovationsminister Sophie Løhde (V) har svaret på. Du kan læse en sammenfatning af svarene her.

Koster 5 mio. kr. om året
Fondens bestyrelsesmedlemmer bliver udpeget ud fra deres faglige kvalifikationer. Det er i forbindelse med satspuljeaftalen for 2018-2022 vedtaget, det der bliver sat 2 mio. kr. af til fondens sekretariat. De samlede udgifter til betjening af sekretariatet og bestyrelseshonorar vil være 5 mio. kr. om året i 2019-2021.

Privat investeringer
Hvis der er tale om private investeringer i de partnerskaber, som Den Sociale Investeringsfond investerer i, skal fonden holde øje med, at investorerne så også investerer i alle de områder, som fonden investerer i inden for det enkelte år.

Det vil sikre, at det er fondens investeringsområder, der bestemmer rammerne for, hvilke velfærdsinstanser, der skal investeres i, skriver Sophie Løhde i et skriftligt svar.

Skal sætte projekter i gang på et nyt marked
Investeringsfonden skal sætte projekter i gang på et nyt marked. Den vil i de første år skulle afprøve efterspørgslen for ekstern finansiering og teste hvilke projekter, kommunerne og regionerne vil være med i. Derudover skal det afkast, der vil komme af de projekter, der klarer sig godt, blive ført tilbage til fonden med henblik på geninvestering.

Skal bidrage til at øge økonomisk incitament
Investeringsfonden skal bidrage til at øge det økonomiske incitament for investorer ift. at investere i sociale investeringsprogrammer og at gøre markedet klar til den slags investeringer.

Fonden skal også kunne investere i partnerskaber og turde at tage en høj risiko ved investeringen, for at understøtte, at investorer investerer i netop partnerskaberne, fremgår det af Sophie Løhdes skriftlige svar til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg.

Det bliver sådan, at fondens bestyrelse skal fremlægge en status for, hvordan det går med fondens arbejde efter 4 år. På den måde kan der derefter i en aftale mellem de forskellige parter (staten, kommunerne og regionerne) tages en beslutning om, hvordan fonden skal organiseres fremover. Fondens bestyrelse skal også fremlægge en status og handleplan for fondens arbejde inden slutningen af 2021, hedder det i svaret.

Partnerskaber kan udover at være med private også kun være med offentlige aktører. Det kan f.eks. være en offentlig investor, som Den Sociale Investeringsfond, der indgår i et partnerskab med en kommune om at finansiere en velfærdsindsats leveret kommunalt. I sådan et tilfælde, hvor det kun er det offentlige, der er investor i et partnerskab, vil afkast kun gå til det offentlige.

Temaer besluttes ved finanslovsforhandlinger
I forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger bliver det besluttet, hvilke temaer, investeringsfonden og udviklingsfonden skal investere i.

Beslutningen om hvilke temaer, investeringsfonden skal investere i, udskydes i år, hvilket er aftalt i satspuljekredsen, skriver Sophie Løhde i et svar til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg.