Antal efterlønnere faldet med over 120.000 på 15 år

Mogens Lykketoft (S) mener, det går ud over de nedslidte, at efterlønnen er på retur. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Godt 63.000 personer er nu på efterløn. Det er et fald med to trediedele siden 2003, hvor efterlønnen toppede med godt 185.000. Mogens Lykketoft (S) beklager udviklingen. 

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.dk

Kurven er stabilt nedadgående. Færre og færre bruger deres efterløn. “Det er en trist udvikling,” siger Mogens Lykketoft og minder om, at efterlønnen blev vedtaget i 1979 for at sikre dem, der var slidt tidligere ned end andre.

“Efterlønnen var målrettet dem, og det var en gundforudsætning, at der skulle være en femårig mulighed for dem.”

“De har købt dem ud”, siger Mogens Lykketoft, der havde bedt beskæftigelsesministeren om tallene. Han henviser til, at det i forbindelse med tilbagetrædelsesreformen i 2011 blev muligt skattefrit at hæve det, man hidtil havde betalt til efterløn.

I tilbagetrækningsreformen blev parterne enige om også at indføre en seniorførtidspension for nedslidte. Den har dog ikke været i anvendelse i nær det omfang som forudsat i 2011. Se også: Mindre end en femtedel af det forventede har fået seniorførtidspension

Efterlønnen trådte i kraft i 1979. Den blev revideret i 1998 under Poul Nyrup Rasmussen (S) i et forlig med blå blok, hvor den reelt blev nedsat to år, og samtidig skulle man have været medlem af en a-kasse i 25 ud af de sidste 30 år for at være efterlønsberettiget. I 2006 og 2011 blev efterlønsalderen udskudt i forlig i blå blok uden Socialdemokratiet. Det indgik i forliget i 2011, at man kunne få udbetalt sin opsparede efterløn fra 2012.