Kommunernes likviditet slår igen rekord

Kommunernes likviditet har igen slået rekord. Nu er den 8.363 kroner pr. indbygger, og alt tyder på, at den vil vokse endnu mere i 2019. Se tallene for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

De danske kommuner havde ved udgangen af tredie kvartal rekordstor likviditet. Helt præcis 8.363 kroner pr. indbygger opgjort efter den normale kassekreditregel. Samtidig er der nu kun tre kommuner, som har en kritisk lav likviditet under 2500 kroner pr. indbygger. Det viser de nyeste tal for kommunernes likviditet.

Ud af de tre kommuner med kritisk lav likviditet er det tre meget forskellige historier bag.

Frederikssund Kommune er udover en stram økonomi også ramt af problemerne med en helt ny bydel, hvor kommunen er endt med at låse store beløb i en længere periode end forventet.

Rudersdal Kommune er en borgerlig ledet kommune, hvor man historisk har taget det ganske alvorligt, at “pengene har det bedst i borgernes lommer” og har derfor kørt med en meget lav skatteprocent. Derudover har kommunen traditionelt haft en meget sikker hånd på økonomistyringen og har derfor kunnet køre med en lav likviditet.

Svendborg er i gang med at stramme økonomien op, men blev i år ramt af et stort tab på udligningen, fordi kommunen i et hug mistede sit tilskud for faldende folketal. Kommunens likviditet er på trods af det steget med 217 kroner siden januar.

Derfor vil kassebeholdningerne vokse kraftigt i 2019

Alt peger på, at kommunernes likviditet vil vokse endnu hurtigere i 2019. Det skyldes hverken større sparsommelighed i kommunerne eller uventede store skatteindtægter, men derimod de kaotiske forhold omkring den kommunale udligning.

Sammenbruddet i forhandlingerne om en justering af den kommunale udligning i foråret har den konsekvens, at kommunerne i 2019 får historisk stor overfinansiering  – det vil sige tilskud fra staten, som ikke må omsættes i forbrug. Overfinansieringen kan derfor kun bruges til enten skattelettelser eller til en polstring af kassebeholdningen.

Overfinanseringen kommer fra fire kilder, som tilsammen sender knap seks milliarder kroner i kommunernes kasser:

  • Finansieringstilskuddet på 3,5 milliarder kroner, som gives som kompensation for skævheder i udligningen.
  • Særlig kompensation på 1,1 milliard kroner til 27 kommuner, som i 2019 lider tab på grund af ændrede data for udlændinges uddannelse.
  • Særlig kompensation på 700 millioner kroner til 85 kommuner, som lider tab på grund af ændrede data for blandt andet udgifter til pleje af ældre og handicappede.
  • Særtilskudspuljer til vanskeligt og særligt vanskeligt stillede kommuner på cirka 800 millioner kroner.

Samtidig stiger kommuneskatterne i 2019, og dermed peger alt på en dramatisk vækst i kommunernes kassebeholdninger i 2019. Likviditeten er påvirket af en række forhold, og derfor er det ikke givet, at det lige præcis bliver med de knap seks milliarder kroner – men det bliver sikkert i den størrelsesorden.