Store efterreguleringer af kommuners medfinansiering af sundhed i foråret 2019

Mange kommuner er ramt af store afvigelser på den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet, fordi ældre er blevet meget dyrere. Men det betyder også, at der er udsigt til meget store efterreguleringer for 2018. (Foto: Ritzau/ Scanpix)

Kommunerne er ramt af store afvigelser på deres betalinger til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. En række eksperter påpeger, at de store udsving vil blive modereret af usædvanligt store efterreguleringer – læs om baggrunden her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

En betydelig del af landets 98 kommuner bør forberede sig på en usædvanlig stor efterregulering, når der i marts-april 2019 kommer slutafregning for den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet.

Kommunerne betaler samlet 22 milliarder kroner i kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, og selv om den præcise størrelse af efterreguleringer tidligst kendes i april næste år, så tyder prognoser på, at de bliver relativt høje i år – formentligt mellem 500 og 700 millioner kroner, bedømt ud fra de aktuelle prognoser over afvigelser på forbruget fra Sundhedsministeriet.

De store efterreguleringer vil ifølge prognoserne samlet ende i et rundt nul, men påvirke kommunerne meget forskelligt. Det store billede er, at størstedelen af kommunerne i Region Syd vil få penge tilbage, mens alle kommuner i Region Sjælland skal af med penge. For en del kommuner bliver der tale om relativt beskedne beløb.

Dermed vil efterreguleringen, set i det store perspektiv, udjævne de store ekstraregninger og mindreforbrug, som har overrasket mange kommuner. Sådan lyder forventningen hos alle de eksperter, som NB-Økonomi har talt med.

KL’s cheføkonom påpeger, at det er helt afgørende at kommunerne er opmærksomme på efterreguleringen.

“Det er naturligvis et vigtig element, som alle kommuner bør være opmærksomme på, når de ser på afvigelsen i deres betalinger til den kommunale medfinansiering,” siger Morten Mandøe.

Efterreguleringer vil ofte dæmpe både positive og negative afvigelser

Selv om det store billede er, at efterreguleringen vil dæmpe både positive og negative budgetafvigelser, så kan enkelte kommuner opleve at efterbetalingen forstærker en budgetafvigelse.

En kommune kan opleve, at en ekstraudgift bliver forstærket af en efterbetaling, hvis kommunen har haft et merforbrug samtidig med, at kommunerne i regionen samlet har haft et mindre forbrug.

Med de aktuelle prognosetal ser det ud til at ramme syv kommuner i Region Midt, mens det ikke rammer nogen kommuner i Region Sjælland. De syv kommuner i farezonen er Syddjurs, Odder, Skanderborg,  Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Hedensted og Viborg. Det skal bemærkes, at mindre-forbruget i regionen efter den seneste prognose blot er een procent, og dermed bliver efterbetalingen også relativ beskeden, ligesom den helt kan forsvinde, hvis det samlede forbrug i regionen når op på det forventede.

Modsat kan en kommune opleve, at en besparelse takket være et mindreforbrug bliver forstærket af en tilbagebetaling, hvis kommunerne i regionen samlet har haft et merforbrug.

Med de aktuelle prognosetal ser det ud til at gælde ni kommuner i de tre regioner med et samlet merforbrug: Region Syd, Nord og Hovedstaden. Det er Frederiksberg, Brøndby, Glostrup, Tårnby, Fanø, Vejen, Fredericia, Morsø og Thisted.

Bemærk, at tallene er følsomme og hurtigt kan ændre sig. Det er også baggrunden for, at de fleste kommuner budgetterer meget konservativt på det her område.

I Holbæk Kommunen har man således lagt et forventet mindreforbrug på 11 procent i kassen, og så venter man og ser, hvor stor en efterbetaling der kommer.

“Vi har budgetteret konservativt på KMF i 2019 – vi lægger os helt op ad skøn fra regionen. Det betyder, at vi forventer, at vi har luft i 2019-budgettet. Samlet set forventer vi at have reserver til at finansiere en eventuel efterregulering i 2019,” siger chef for økonomi Claus Strandmark.

Også i Assens er man konservativ, selv om kommunen ifølge borgmester Søren Steen Andersen (V) har lidt hårdt under en ekstraregning på samlet 17,8 millioner kroner i forhold til de første udmeldinger for kommunens medfinansiering i for 2018.

“Det er så usikkert. Vi kender ikke mønsteret af det i de øvrige kommuner, så derfor kører vi efter den prognose KL har sendt til os,” siger leder for budget og analyse Jens-Henrik Ebbesen fra Assens. Den prognose KL sendte ud indeholdt ikke efter- og tilbagebetalinger, og dermed har Assens budgetteret ud fra worst case.

Derfor er det så kompliceret

Forklaringen på, at det er så kompliceret for den enkelte kommune at forudsige tilbage- og efterbetalinger, skal findes i selve regnemodellen bag den kommunale medfinansering. Det er kommunerne selv, som i økonomiaftalen for 2017 accepterede den nuværende mere komplekse model, fordi en gammel og mere enkel model betød, at kommunerne i nogle regioner kunne vinde store beløb på at få efterbetalinger fra kommuner i andre regioner.

Logikken er, at der fastsættes et niveau for den kommunale medfinansiering i hver region. Hvis kommunernes samlede betalinger afviger fra det udmeldte niveau, så korrigeres dette i en særlig efterregulering, som opkræves sidst på året. Dataene er dog tilgængelige fra starten af april.

Hvis kommunerne samlet har betalt mere til en region end forudsat, får kommunerne pengene tilbage fordelt efter deres andel af indbyggertallet.

Hvis kommunerne har betalt mindre end forudsat til regionen, skal kommunerne efterbetale et beløb, så regionen får det fastsatte beløb. Denne regning fordeles også efter indbyggertallet.

Kompliceret at udregne den enkelte kommunes nettoeffekt

Umiddelbart er det dermed forholdsvist enkelt at udregne den enkelte kommunes tilbage- eller efterbetaling. Men det gælder kun, når alle tallene er gjort op.

Når de enkelte kommuner skal forudse den samlede afvigelse fra det budgetterede beløb i løbet af budgetåret, så er det meget vanskeligt.

Først skal kommunen ud fra prognoser forudsætte, hvor stor kommunens egen budgetafvigelse er.

Dernæst skal den forudsætte, hvor meget de øvrige kommuner over- eller underforbruger.

Først derefter kan kommunen beregne den samlede økonomi.

Her er tommelfingerreglerne

En enkelt tommelfingerregel siger dog, at kommunen skal se på sin egen forventede afvigelse og sammenligne den med den samlede afvigelse i regionen. Har man klaret sig bedre end gennemsnittet i regionen, ser det positivt ud. Har man klaret sig dårligere, er der grund til at være lidt mere bekymret.

Det afspejler også det, der var hele ideen i den kommunale medfinansiering, at kommunerne skulle belønnes for at være bedre end kollegerne til at reducere unødvendige træk på sundhedssystemet, primært ved at forhindre såkaldt forebyggelige indlæggelser.

En analyse viste for nyligt, at de samlet udgør helt op omkring otte milliarder kroner om året.

En anden analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriets benchmarkenhed viste, at der er stor forskel på, hvor dygtige kommunerne er til at undgå den slags indlæggelser.