Nye tal fra Finansministeriet: Kommunerne har fået dækning for demografiske træk siden 2014

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/ Scanpix

Nye tal fra Finansministeriet til Folketinget viser, at kommunerne siden 2014 har fået dækning for ekstra udgifter på grund af det demografiske træk. Svaret forholder sig ikke til, at kommunerne både har fået nye krav om bedre service og har gennemført effektiviseringer.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Kommunerne har fået dækning for udgifterne til flere borgere og især flere ældre siden 2014. Det viser en række beregninger, som Finansministeriet har afleveret til Folketingets finansudvalg i anledning af et spørgsmål fra Socialdemokratiet.

Tallene er interessante, fordi de tegner et mere nuanceret billede af diskussionen om det demografiske træk end det billede, som kommer ud af det  tiltagende politiske slagsmål om de kommunale udgifter.

Tallene viser, at kommunerne fra 2015 til 2017 har haft en realvækst i deres forbrug på 0,7 procent, og det er lidt mere end de øgede udgifter på grund af demografiske ændringer – altså, primært at der kommer flere børn og ældre.

Men tallene viser også, at kommunerne stort set havde samme vilkår under den tidligere Socialdemokratisk ledede regering sammenlignet med tiden under Lars Løkke Rasmussen.

I årene 2013-2015 hvor S-ledede regeringer indgik aftaler om den kommunale økonomi var realvæksten godt nok kun 0,43 procent mod 0,7 procent i 2016 og 2017, som Lars Løkkes regeringer havde ansvaret for. Men det opvejes af, at det demografiske træk var lavere i de år, som Socialdemokratiet have ansvaret for, og derfor ender realvæksten efter demografisk træk med at være lidt højere 0,33 pct. under S-ledede regeringer og 0,25 procent under V-ledede regeringer.

Forskellene i de tal er så små, at det drukner i statistiske usikkerhed på beregningen af det demografiske træk. Derfor er den store konklusion, at kommunerne har haft ens vilkår under Socialdemokratisk og Venstre-regeringerne de seneste år.

Den lille vækst i forbruget ud over det demografiske træk svarer i store træk til de ekstra opgaver, som kommunerne er blevet pålagt af folketinget.

Dækning til frem til 2022 – hvis udgiftsvækst fortsætter

Prognoserne for det demografiske træk viser, at kommunerne skal have en realvækst i forbruget på 0,6 stigende til 0,7 procent om året, hvis de skal dække hele det demografiske træk med ekstra penge.

Uanset regeringens målsætning om en realvækst på bare 0,3 procent, så har den faktiske realvækst i kommunernes forbrug i 2016 og 2017 været 0,7 procent, og der er ikke noget i de indgåede kommuneaftaler, som tilsiger den store ændring. I 2019 får kommunerne dog et højt løft i servicerammen, hvilket ikke er usædvanligt i et år, hvor der skal være valg til folketinget.

Tallene får enkelte år skal dog tages med et stort forbehold, fordi en besparelse i et år vil medføre høje væksttal året efter.

Effektiviseringer skal dække løbende krav om serviceforbedringer

Der er to yderligere forhold, som er afgørende ved en vurdering af kommunernes økonomi. Det er effektiviseringer og Folketinget løbende krav om serviceforbedringer i kommunerne.

Finansminister Kristian Jensen forholder sig primært til effektiviseringer.

“Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og effektiviseringer at frigøre midler og dermed mindske behovet for øget offentligt forbrug,” hedder det i svaret. “Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget offentligt forbrug.”

Finansministeren er mindre konkret, når det gælder det forhold, at en del af de ekstra penge kommunerne har fået de seneste år har været bundet direkte op mod et krav om bedre pleje af ældre og andet. Samtidig er der fra både ministre, folketinget og borgerne et løbende pres for bedre kommunal service.

Det er således ikke uhørt, at både ministre og folketingsmedlemmer udtrykker en klar støtte til borgere, som er utilfredse med den kommunale service og ønsker forbedringer.

Slutfacit er derfor, at kommunerne har fået finansiering til det demografiske træk de seneste år, men har skulle finansiere det løbende krav og pres  om bedre service ved hjælp af effektiviseringer.

Og hvis regeringen fortsætter den nuværende økonomiske politik overfor kommunerne, så vil det også være situationen frem til 2022.

Det er til gengæld uklart hvad Socialdemokratiet vil. På den ene side lover partiet ifølge udtalelser fra finansordfører Benny Engelbrecht (S) til Altinget flere penge til kommunerne, men samtidig har partiet valgt at stemme for regeringens forslag til budgetlov, og det betyder at kommunernes udgiftsrammer skæres med en halv milliard om året inden forhandlingerne om kommuneaftalerne går i gang.