Nye DRG-takster sat i værk uden analyse af økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune

De nye DRG-takster betyder ofte, at der ikke længere er forskel på om patienter bliver indlagt eller behandlet ambulant, og det har ifølge flere kommuner medført uforklarlige stigninger i deres regninger til de kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. (arkivfoto Ritzau/Scanpix)

Flere kommuner frygter, at en større omlægning af de såkaldte DRG-takster har udløst store ekstraregninger for den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. Den store ændring blev angiveligt gennemført uden at det blev testet, hvordan det ville ændre fordelingen af den samlede regning på 22 milliarder mellem kommunerne.

Af Arne Ullum, arne@ullum.dk

Sundhedsdatastyrelsen har angiveligt gennemført en omfattende ændring af de såkaldte DRG-takster uden at teste, hvilken konsekvens det ville have for de enkelte kommuner i Danmark.

Den store omlægning af DRG-taksterne skete samtidig med en større omlægning af den model, som staten afregner de 98 kommuner for deres bidrag på ialt cirka 22 milliarder kroner til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet.

“DRG-takstomlægningens betydning for den enkelte kommune og dens eventuelle påvirkning af hele systemet bør undersøges nærmere. Vi frygter, at en teknisk og umiddelbart uskyldig takstændring kan være en selvstændig delforklaring på den uforståelige udgiftsvækst, vi nu oplever. Og er der et uheldigt samspil mellem DRG-omlægningen og de aldersdifferentierede takster? Vi har talt med flere kommuner, som har samme undren. Der er brug for at få det ordentligt belyst,” siger økonomichef Peter Lassen fra Rudersdal Kommune.

De nye takster påvirker alene fordelingen af regningen på cirka 22 milliarder kroner, og derfor oplever nogle kommuner et fald i regningen, mens andre oplever en kraftig vækst.

Ingen bro til gamle takster

NB-Økonomi har spurgt hos alle relevante parter, og ingen kender til en decideret analyse af, hvordan den store omlægning ville påvirke de enkelte kommuner, og hvor store udsving det ville give i deres betalinger til den kommunale medfinansiering.

Ingen ønsker at udtale sig til citat om sagen, men det oplyses til NB-Økonomi at omlægningen af taksterne er så omfattende, at det ikke er muligt at lave en såkaldt bro tilbage til de gamle takster, så man kan beregne hvad en kommune skulle have betalt i 2018, hvis det gamle DRG-takstsystem havde været i kraft.

Dermed er det ikke muligt at isolere effekten af de nye takster, som slet ikke blev omtalt i den rapport fra Sundhedsstyrelsen om de store udsving kommunernes udgifter til medfinansiering, som KL udsendte i slutningen af oktober.

En af de store forandringer er, at prisen for en behandling er ens uanset om den foregår ambulant eller ved en indlæggelse. Det rammer dermed kommuner, hvis borgere af den ene eller anden grund har haft en præference for ambulante behandlinger. Tidligere har de kommuner fået en rabat, og den forsvinder nu.

Samtidig har der angiveligt tidligere været uklarhed ude på det enkelte hospital om, hvilke koder der skulle bruges til forskellige sundhedsydelser. Denne uklarhed skulle nu være ryddet væk med det nye takstsystem, og dermed kan nogle kommuner opleve, at de får en større regning ganske enkelt fordi de nu betaler det, som de hele tiden skulle have betalt.

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen stod der ved en fejl Sundhedsstyrelsen i stedet for Sundhedsdatastyrelsen.