Forstå på fem minutter: Sådan styrer det socioøkonomiske indeks cirka 120 milliarder kroner

Et nyt benchmark fra VIVE skaber tvivl om præcisionen af det socioøkonomiske indeks i den kommunale udligning. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

De komplicerede formler i den kommunale udligning fordeler i realiteten 358 milliarder kroner i 2019. En tredjedel af den sum styres af det socioøkonomiske indeks. Læs her, hvordan det virker.

Af Arne Ullum, arne-nb-okonomi.dk

De danske kommuner bruger i 2019 cirka 358 milliarder kroner til service, anlæg og overførselsindkomster. De penge kommer fra tre kilder: Kommunale skatter, udligning fra andre kommuner og tilskud fra staten.

For at fordele pengene er der et særligt kommunalt tilskuds- og udligningssystem, som grundlæggende skal sikre, at alle kommuner har nogenlunde samme økonomiske muligheder for at tilbyde service, uagtet at der er store forskelle i både indtægter og udgifter.

14 kriterier afgør fordelingen af de 120 milliarder kroner

Den kommunale udligning foregår meget enkelt ved, at man først ser på, hvor mange indtægter en kommune ville have, hvis den havde gennemsnitlige skatteprocenter og grundskyldspromiller. Herefter ser man på, hvor store udgifter kommunen ville have, hvis den havde gennemsnitlige udgifter i forhold til de demografiske og sociale rammebetingelser.

De demografiske udgifter gøres meget enkelt op ved, at man ud fra regnskabstal vurderer, hvor store omkostninger hver borger i række forskellige aldersgrupper gennemsnitligt udløser. Herefter tager man 67 procent af de udgifter og fordeler efter kommunens antal borgere i de samme aldersgrupper.

De sidste 33 procent i udgiftsbehov fordeles efter 14 såkaldte socioøkonomiske kriterier (se nederst i artiklen).

Man har fundet frem til de fjorten kriterier og deres vægtning ved at lave såkaldte regressionsanalyser af kommunernes udgifter til sociale formål. Men det er rent metodisk ganske svært, fordi en række normale driftsområder påvirkes af store sociale problemer. Det gælder eksempelvis folkeskolen, sundhedsplejen, det administrative træk på kommunens osv.

Derudover er der det oplagte problem, at hvis en gruppe af kommuner sparer meget på grund af økonomisk nød, så kan det i analyserne fremstå, som om kommunen er mindre socialt belastet, og dermed vil den også fremadrettet få færre penge. Modsat kan kommuner, som på grund af en god økonomi har et bedre serviceniveau, fremstå som om de er hårdere socialt belastede.

VIVE har set på 300 parametre

VIVE’s analyse er udarbejdet på en helt anden måde. Her han man først set på individuelle data for de 16-66 årige i Danmark. På baggrund af eksempelvis køn, uddannelsesniveau og erhvervserfaring har man vurderet udbuddet af forskellige typer af arbejdskraft i en kommune. Det har man sammenlignet med efterspørgslen – altså hvor svært det er for kommunens borgere at få et job. Det er sket ud fra forhold som pendlingsområder og antal jobopslag. Samlet har VIVE set på omkring 300 data, og modellen rammer rimeligt præcis for de fleste kommuner.

VIVE’s model ser alene på, hvor mange borgere i en kommune, som er på offentlig forsørgelse, og har i udgangspunktet intet at gøre med kommunal udligning.

Sammenligningen af de to analyser giver altså ikke et facit med to streger under. Men det viser, at den kommunale udligning reelt har det udgangspunkt, at de samlede sociale udgifter i eksempelvis København er dobbelt så høje målt pr. 18-66 årige på offentlig forsørgelse sammenlignet med Syddjurs – for nu at tage de to modpoler.

Det skal samtidig bemærkes, at det sociale kriterie i udligningen reelt skal samle en meget bred vifte af udgifter op – eksempelvis alt fra ekstra udgifter i udkantskommuner på grund faldende folketal og store afstande til dyrere ældrepleje i de store byer på grund af højere grundpriser til bygning af plejehjem.

Borgere på arbejdsløshedsdagpenge er ikke medregnet i de tal, NB-Økonomi i dag offentliggør. Det skyldes, at udgifterne til de forsikrede ledige dækkes af et særligt beskæftigelsestilskud, som beregnes helt udenfor den kommunale udligning.