Se hvor meget de enkelte kommuner får for lidt eller meget ud fra VIVE-tal

Kommunerne i hovedstaden får markant større sociale tilskud fra den kommunale udligning end de umiddelbart skulle have ud fra VIVE’s benchmark for det forventede antal borgere på offentlig forsørgelse. Modsat får de midt- og vestjyske kommuner markante mindre. Se tallene for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Der er en markant forskel på, hvor socialt belastet de enkelte kommuner er, afhængig af om man bruger regnemodellen bag udregningen af det socioøkonomiske indeks i den kommunale udligning, eller om man bruger benchmark fra VIVE for antallet af borgere på overførselsindkomst. (kontanthjælpsydelser, sygedagpenge og førtidspension).

VIVE’s benchmark giver et tal for, hvor stor en del af en kommunes 16-66 årige, som man ud fra 300 parametre må forvente er på overførselsindkomster. NB-Økonomi har omregnet den procentdel til et antal og sammenlignet med, hvor mange kommunen skulle have på offentlige ydelser, hvis den havde en gennemsnitlig andel. Ud fra de to tal har vi udregnet et indeks, der ligesom det socioøkonomiske indeks i den kommunale udligning i gennemsnit giver 1,00 for alle landets kommuner vægtet efter folketal.

Vi har herefter sammenlignet de to indeks, og som det fremgår af kortet nedenfor, er der markante forskelle.

Bemærk, at VIVE’s tal i udgangspunktet intet har at gøre med kommunal udligning, men alene siger noget om, hvorvidt en kommune har flere eller færre end gennemsnittet på offentlig forsørgelse.

I hvilket omfang de to indeks bør være ens for den enkelte kommune handler derfor om, i hvilket omfang man tror på, at de sociale udgifter i en kommune ud over selve overførselsindkomsten udvikler sig proportionalt med antallet af borgere på offentlig forsørgelse.