VIVE’s benchmark skaber tvivl om kommunal udligning

Del artiklen:
Hovedstadskommunerne har ofte peget på, at de har større sociale udgifter end provinsen, fordi de har flere hjemløse og stofmisbrugere. (Arkivfoto Ritzau/Scanpix)
Nye benchmark fra VIVE skaber tvivl om præcisionen i den kommunale udligning. VIVE’s tal for det forventede antal borgere på overførselsindkomst rammer relativt præcist i forhold til de faktiske tal i kommunerne  men helt skæv i forhold til tallene i den kommunale udligning. Læs her om baggrunden.

Af Arne Ullum, [email protected]

Nye benchmark fra VIVE om det forventede antal borgere på overførselsindkomst i de danske kommuner skaber grundlæggende tvivl om præcisionen i udregningen af de sociale tilskud i den kommunale udligning.

Hvis antallet af borgere på kontanthjælpsydelser, sygedagepenge og førtidspension er et rimeligt udtryk for en kommunes samlede sociale belastning, så viser VIVE’s benchmark, at hovedstadskommunerne med København i spidsen får markant flere penge i kommunal udligning end de skulle have, mens især kommunerne i Midt- og Vestjylland får markant mindre.

Københavns Kommune får eksempelvis omkring 41 procent mere i social udligning end kommunen ville få, hvis man brugte VIVEs benchmark af borgere på overførselsindkomst, mens Nord- og Syddjurs kommuner får henholdsvis 32 og 38 procent for lidt.

I og med, at 33 procent af de samlede tilskud og udligningsbeløb i 2019 styres af det socioøkonomiske indeks, så betyder det, at eksempelvis København får omkring 14 procent ekstra i tilskud og udligning, hvis det socioøkonomiske indeks er overvurderet med 41 procent.

Hovedstaden: Udligning skal dække alle sociale udgifter

En del af forskellen kan dog være begrundet i, at storbyerne ifølge såkaldte regressionsanalyser fra Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet, har større sociale udgifter end landkommunerne.

Hovedstadskommunerne har ofte netop med henvisning til regressionsanalyserne slået på, at de har større sociale udfordringer på grund af blandt andet flere hjemløse og stofmisbrugere.

”Jeg synes ikke, man kan lave den sammenstilling og konkludere noget om udligningen på baggrund af VIVEs benchmark uden at se på helhedsbilledet. Man blander til dels æbler og pærer sammen, da VIVE ifølge mine oplysninger fra NB-Økonomi kun kigger på kontanthjælpsydelser, sygedagpenge og førtidspension. Det socioøkonomiske indeks skal også fange variationen i kommunernes øvrige overførsler og ikke mindst udgifter til sårbare børn og unge, specialundervisning, voksne med sociale udfordringer og socialt initieret sundhedsudgifter. Så VIVEs benchmark kan i mine øjne ikke bruges til at sige, hvor meget udligning enkeltkommuner skal have,” siger Albergslunds borgmester Sten Christiansen (S) i en kommentar.

I det lys er det dog bemærkelsesværdigt, at storbyerne i provinsen, Odense, Århus og Aalborg, i modsætning til hovedstadskommunerne ikke får et højere socioøkonomisk indeks, end VIVE’s benchmark viser.

To forklaringer fra østjyske kommuner

De seks østjyske kommuner i RimeligUdligning.nu har i tidligere analyser konkluderet, at især København og Vestegnskommunerne får ekstra i sociale tilskud af to årsager.

For det første mener RimeligUdligning.nu, at en række parametre i udregningen af det socioøkonomiske indeks favoriserer storbyerne. Det gælder ikke mindst et kriterium om antallet af almene boliger, der ifølge RimeligUdligning.dk oftere beboes af ikke socialt belastede familier i storbyerne, mens det på landet oftest er sidste mulighed for en socialt belastet borger.

Den anden skævhed ifølge RimeligUdligning.nu er, at kriterierne bag det socioøkonomiske indeks er forsøgt udvalgt og vægtet på en måde, så det rammer kommunernes udgifter til sociale formål så godt som muligt. Men det betyder ifølge den østjyske udligningssammenslutning, at kommuner som har mange penge. og derfor kan bruge mange penge, bliver favoriseret.