Socialdemokratiet vil ikke forhandle udligning efter valg på nuværende grundlag

Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht mener det vil være dumt at starte forhandlinger om udligning på det samme grundlag, som til de skibbrudne forhandlinger i foråret. (Foto: Ritzau/Scanpix)

Socialdemokratiet advarer mod at forhandle udligning efter et valg med udgangspunkt i Finansieringsudvalgets rapport fra foråret. Samtidig kræver store kommunesammenslutninger i provinsen et nyt grundlag.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Socialdemokratiet advarer mod at starte forhandlinger om den kommunale udligning efter et folketingsvalg på baggrund af den rapport, som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) lagde på bordet som oplæg til de skibbrudne forhandlinger i foråret.

“Det næppe vil være klogt at starte der, hvor vi slap og samle tråden op. Allerede næste år vil der have været ændringer, så derfor vil det give rigtig god mening, at der er nogle områder, hvor vi starter forfra. Men det er ikke nødvendigt at lave et tre-fireårigt arbejde, før vi kan komme i gang med en reform af systemet – det vil nok ikke være populært,” siger Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht til NB-Økonomi.

Han understreger, at Socialdemokratiet først tager endelig stilling til partiets oplæg til forhandlingerne om en udligningsreform efter et valg.

Provinskommuner kræver nyt grundlag

Provinskommunernes udligningsorganisation Bedre Balance kræver også et nyt grundlag for forhandlingerne. Organisationen mener ikke, at der kan skabes et fair og gennemskueligt udligningssystem inden for rammerne af hverken det kommissorium, som Finansieringsudvalget har arbejdet med, eller de fem modeller, som Finansieringsudvalget har fremlagt i foråret 2018.

“Vi kan jo se, at udligningen er skæv i dag. Og vi kan se, at kommunerne langt fra har ”nogenlunde ensartede økonomiske vilkår for at levere service”. Det ændrer Finansieringsudvalgets fem modeller desværre ikke på. Derfor har vi også brug for en mere grundlæggende reform af udligningen, der skaber mere lige muligheder for alle landets kommuner.  Ellers går vi vist en fremtid i møde med mange flere lappeløsninger – og det har kommunerne ikke brug for,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg, på vegne af Bedre Balance i en skriftlig kommentar.

Landdistrikternes Fællesråd har i de seneste uger forgæves forsøgt at overtale partierne på Christiansborg til at få kickstartet en udligningsreform som led i finanslovsforhandlingerne.

Organisationens formand Steffen Damsgaard peger på, at mange især provins- og landkommuner de seneste år “har fået rigtig mange grimme overraskelser”, og at det derfor kan være nødvendigt at lave to sideløbende processer, hvor man laver de mest akutte ændringer meget hurtigt efter et valg, så de kan få virkning allerede fra 2020, og samtidig arbejder med de store ændringer til en større reform, som vil kræve mere tid.

“Vi også nødt til også at kigge på det kortsigtede, så kommunerne ikke kommer ud i at skulle lave nogle nødværgebesparelser, fordi der er nogle parametre i udligningen, som pludselig trækker den forkerte vej,” siger han.

Steffen Damsgaard forestiller sig, at en ny regering straks efter valget sætter gang i et forberedende arbejde til en større reform, som så kan vedtages senest i 2021 med virkning fra 2022.

Dermed vil han fremrykke den reform, som allerede er programsat til 2024, når de nye ejendomsvurderinger blandt andet skal indfases i den kommunale udligning.

Hovedstadskommunernes udligningssammenslutning, Stopforskelsbehandlingen.nu, har ikke ønsket at kommentere, om de mener, der er behov for et nyt grundlag for forhandlingerne.

Tvivlsomt om politikerne kan lave ændringer med virkning i 2020

Valgdatoen kan komme til at spille en afgørende rolle for, om det overhovedet er muligt at lave selv en lille reform af udligningen, som får virkning fra 2020.

Indenrigsministeriet skal senest den 30. juni fortælle kommunerne, hvor meget de får i tilskud- og udligning i 2020. Det betyder i praksis, at der skal være en politisk aftale senest midt i maj, for at den kan nå at blive udmøntet i en lov, og embedsmændene kan nå at få regnet udligningen igennem.

“Hvis Lars Løkke venter med at udskrive valget til hen i april, så kan det komme så sent, at det i praksis er umuligt at lave en aftale om udligning med virkning fra 2020,” siger Benny Engelbrecht.

Han vil derimod ikke udelukke, at der kan laves en hurtig aftale, hvis Lars Løkke udskriver valget til afholdelse meget tidligt i det nye år.