Udgangspunktet for forhandlinger om udligning kan flytte store beløb

Den rapport som Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille lagde frem forud for forhandlingerne understøttede ministerens politiske ønsker gennem sit valg af regnemetode for de kommunefordelte tabeller. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Inden politikerne efter et valg sætter sig til forhandlingsbordet, skal der træffes en beslutning, som kan flytte to-og trecifrede millionbeløb for mange kommuner. Beslutningen handler om, hvad der skal regnes med i de konsekvenstabeller, som traditionelt styrer forhandlingerne. Læs om baggrunden her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Når politikerne på Christiansborg skal forhandle om den kommunale udligning, så starter de ofte med at slå direkte op i de tabeller, som afslører konsekvenserne for de enkelte kommuner.

Derfor bliver det helt afgørende for de kommende forhandlinger om kommunal udligning efter folketingsvalget, hvordan tabellerne om konsekvenserne af forskellige modeller er skruet sammen.

Vigtigheden af udgangspunket blev understreget kraftigt af den rapport, som politikerne fik i foråret som optakt til de senere skibbrunde forhandlinger om udligning. Her fik økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) flyttet udgangspunktet tæt på sin egen dagsorden ved, at effekten af en revision af data for udlændinges uddannelse blev regnet ind i tabellerne, hvilket skabte en væsentlig modvægt mod især Dansk Folkepartis krav om markant flere penge til landkommunerne i provinsen.

Det helt store spørgsmål er, om en kommende minister vælger at tage udgangspunkt i udligningen for 2018, 2019 eller 2020, og om tabellerne er inklusiv eller eksklusiv de særlige kompensationsordninger på i alt 1,8 milliarder kroner, som regeringen har givet kommunerne i 2019 og 2020.

Derudover bliver det afgørende for en række yderkommuner, om det er inklusiv eller eksklusiv de store forskydninger i tilskuddet for faldende folketal, som er sket i 2019, og som vil blive forstærket i 2020.

Folketal bliver afgørende

Da rapporten fra Finansieringsudvalget landede på politikernes bord i februar i år, var alle tabellerne inklusiv den revision af dataene for udlændinges uddannelse, som var en konsekvens af, at Danmarks Statistik havde opdateret tallene.

Det valg gav 27 primært hovedstadskommuner et udgangspunkt, som var 1,1 milliarder bedre på årsbasis.

Til gengæld var ændrede data for udgifterne til pleje af ældre og handicappede ikke regnet indpå grund af en opdateret kontoplan – angiveligt fordi tallene først kom nogle måneder senere. Det betød, at 85 primært land- og forstadskommuner fik et udgangspunkt, som var 700 millioner kroner dårligere.

For en række udkantskommuner bliver det helt afgørende, hvordan en kommende minister vælger at indregne tilskuddet for faldende folketal.

Hvis ministeren blot tager udligningen for 2020 som udgangspunkt, så vil det give kommuner som eksempelvis Lolland og Skive en to- eller måske endda trecifret millionfordel, mens det vil være en tilsvarende for ulempe for kommuner som Assens, Svendborg og Faaborg-Midtfyn, som mistede store beløb på den ordning fra 2018 til 2019.

Finansieringstilskud den største joker

Den største joker bliver dog i hvilket omfang man indregner det særlige finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner om året, som skiftende regering har givet med den eksplicitte præmis, at det alene skulle fortsætte, indtil der var gennemført en ændring af den kommunale udligning.

To milliarder af det særlige tilskud gives efter kriterier, som på mange måder minder om kriterierne i den kommunale udligning. Indregner man det tab, så vil den dårligste stillede halvdel af kommunerne få en forbedret deres udgangspunkt med cirka to milliarder kroner.

Samlet er det altså omkring fire milliarder kroner, som man kan vælge at holde ude eller inde af skemaet med konsekvensberegninger for de enkelte kommuner. Nogle af tingene vil opveje hinanden, og derfor vil det ikke flytte så mange penge, men for enkelte kommuner kan det flytte meget store beløb.

Normalt har man kun taget effekten af lovændringer med og ikke revision af data, men det princip blev delvist brudt med revisionen af data for udlændinges uddannelse. Formelt set var det  korrekt, fordi rapporten foreslog en ordning, som ville erstatte de nye reviderede data med en lidt anden model. Men det understreger, at den til enhver tid siddende indenrigsminister har et vist råderum til at afgøre, hvilken regnestok der skal bruges til at udarbejde tabellerne.