Politikerne skal være klar til at spare eller hæve skatten med kort varsel

Michael Svarer vurderer, at politikerne i et vist omfang kan erstatte en finanspolitisk stramning med øget indtag af udenlandsk arbejdskraft. (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau Scanpix 2018)

Politikerne skal ifølge de økonomiske vismænd være klar til at gribe ned i den økonomiske værktøjskasse for at dæmpe økonomien. Offentlige besparelser eller øgede skatter er det oplagte, men lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft er det bedste, fremgår det af vismandsrapporten.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Dansk økonomi kører lige på kanten af en overophedning. Derfor skal politikerne ifølge Det Økonomiske Råds formandsskab være klar til at stramme finanspolitikken eller øge udbuddet af arbejdskraft med kort varsel, hvis økonomien pludseligt løber hurtigere end forventet.

“Stiger manglen på arbejdskraft, kan det blive nødvendigt at stramme finanspolitikken mere end planlagt. Udover at stramme finanspolitikken, kan der gennemføres tiltag, der øger arbejdsudbuddet eller forbedrer arbejdsmarkedets tilpasningsevne, eksempelvis ved at forbedre mulighederne for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft,” siger overvismand Michael Svarer.

Overvismanden mener, der et trade-off mellem lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft og en finanspolitisk stramning. Så politikerne kan erstatte en del af eksempelvis besparelser med lempeligere adgang for udenlandsk arbejdskraft.

“Hvis det er, at man gør det lettere at få udenlandsk arbejdskraft ind, så reducerer det også behovet for en finanspolitisk stramning. Jeg tror, at der bliver behov for begge dele,” siger Michael Svarer og henviser til, at Danmark har været rigtig god til at få ufaglært arbejdskraft ind fra udlandet, mens vi “ikke har været særlig gode til at få højtuddannet arbejdskraft ind.”

Vismændene peger på, at politikerne har tre greb i værktøjskassen, hvis de i en situation med en overophedning af økonomien vil sikre Danmark mod en såkaldt “hård landing” eller, hvis de reagerer for sent, afbøde mulige omkostninger ved en hård landing.

Finanspolitisk stramning

Den mest oplagte metode til at køle økonomien ned er ifølge vismændene en traditionel finanspolitisk stramning. Her peger vismændene på, at politikerne enten kan spare eller stramme skatteskruen.

Besparelser betyder strammere udgiftsrammer for den offentlige sektors forbrug eller anlæg. På skattesiden peger vismændene på, at man kunne udskyde indfasningen af jobfradraget og udvidelsen af beskæftigelsesfradraget.

“På energi- og klimaområdet kunne stigende CO2-afgifter bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af langsigtede klimamål, samtidig med at de ville kunne bidrage til at dæmpe efterspørgslen i økonomien på kort sigt,” hedder det i vismandsrapporten.

Vismændene advarer dog om, at skaden på enten den offentlige service eller arbejdsudbuddet er så stort, at man kun bør “ændre den finanspolitiske kurs ved større konjunkturelle ubalancer.”

Strammere låneregler 

Vismændene peger derfor også på, at stramning af den finansielle regulering er en mulighed, så det bliver sværere at låne penge. Nye stramninger vil i givet fald komme oven i den stribe af stramninger, som allerede er gennemført, herunder krav om større udbetaling ved køb af ejerbolig og skærpede krav for lån med afdragsfrihed og variabel rente.

Øge udbuddet af arbejdskraft

Den sidste mulighed er at øge udbuddet af arbejdskraft. Her sondrer vismændene klart mellem tiltag, der øger arbejdsstyrkens størrelse, og tiltag, der øger arbejdsmarkedets tilpasningsevne.

Men vismændene advarer ógså om, at øget udbud af arbejdskraft gennem eksempelvis reformer af dagpenge og kontanthjælpssystemet kan være svære at time i forhold til et ønske om at dæmpe en højkonjunktur, da de nødvendigvis må annonceres i god tid.

Vismændene peger derfor på muligheden for at gøre en række regler konjunkturafhængige for at øge arbejdsmarkedets tilpasningsevne. Vismændene nævner konjunkturafhængige dagpenge og muligheden af at øge det økonomiske incitament til senere tilbagetrækning for folkepensionister, når der særligt behov for seniorer på arbejdsmarkedet.

En anden mulighed er at ændre fokus i beskæftigelsespolitikken, så der er øget fokus på opkvalificering i lavkonjunkturer og et målrettet jobfokus i en højkonjunktur.

Endeligt peger vismændene på øget adgang til udenlandsk arbejdskraft gennem en reduktion af beløbsgrænsen, lavere topskat til udlændinge og et midlertidigt beskæftigelsesfradrag for nyuddannede udlændinge.

“Ændringerne på disse områder vil kunne implementeres hurtigt og dermed også kunne bidrage i den aktuelle situation,” hedder det i rapporten.